Livet er en gave, som det er værd at sige tak for, mener Birthe Kjær. Takken går dog i høj grad også den anden vej – til hende selv.
En tak for festen, der nu har varet i et halvt århundrede, og som fortsætter ufortrødent med en ny generation af musikglade publikummer. Så sent som denne sommer har hun stået på festivalscener i blandt andet Skanderborg og på Samsø, og ligesom alle andre steder, hvor hun kommer, blev der danset og skrålet med. Sange som ”Den knaldrøde gummibåd”, ”Vi maler byen rød” og ”Sommer og sol” er forlængst blevet ørehængende popklassikere.
Fest og glæde har været den nu 70-årige sangerindes varemærke, lige siden hun opsagde sin læreplads i en aarhusiansk sparekasse, fordi hun opdagede, at hun i stedet kunne tjene sine penge ved at synge. Allerede som barn elskede hun at synge, og som 11-årig begyndte hun at deltage i amatørkonkurrencer, ligesom hun som helt ung var en del af orkestret Sunshine Trio. Det store gennembrud kom, da hun som 20-årig fik lejlighed til at synge for Johnny Reimar. I et interview her i avisen har hun fortalt om, hvordan hun nervøst kørte af sted på sin Velo-knallert til danserestauranten La Cabana i Aarhus, hvor den populære dansktopmusiker havde meldt sin ankomst. ”Da han havde hørt mig synge, tilbød han mig en pladekontrakt, og jeg svævede på en lyserød sky, da jeg kørte hjem på min knallert den nat,” fortalte hun.
Da hendes første single ”Arrivederci Franz” udkom, strøg den direkte ind på førstepladsen på Dansktoppen og gjorde Birthe Kjær verdensberømt i Danmark fra den ene dag til den anden. Med sin sikre tæft for hits har hun ligget på den førsteplads masser af gange siden, og ikke mindst har hun turneret rundt som ”blokvognssanger” i det ganske land. Mange danskere har gennem årene trykket hånd med den altid smilende og ukrukkede sangerinde, og endnu flere har siddet klistret til deres tv-skærme, når hun har vist sig der. Det gjaldt ikke mindst, da hun i 1989 sikrede Danmark en tredjeplads ved det internationale Melodi Grand Prix med ”Vi maler byen rød”. Senere har Birthe Kjær flere gange optrådt som vært ved den danske udgave af melodigrandprixet.
Sangerinden har flere gange forsøgt sig med andre sceniske genrer. I 1972 debuterede hun som revy-skuespiller i Sans Souci i Kolding og ved en revy i Svendborg. I årene derefter optrådte hun om sommeren i Volmer Sørensens Revykøbing i Nykøbing Falster og på Amagerscenen, og hun har også været med i Holstebro Revyen og i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken. Hun har været en del af forestillinger på teatre i Odense og Fredericia, og i København har hun stået på blandt andet Folketeatrets og Nørrebros Teaters scener.
Da hun for nogle år siden medvirkede i tv-programmet ”Vild med dans” blev hun under træningen ramt af en blodprop i hjertet. Hun kom sig heldigvis, og siden er det musikken, hun har prioriteret højest. Det vil hun fortsat gøre, og selvom hun i dag fylder 70 år, har hun ingen planer om at gå på pension.
”Jeg står stadig derude og er glad for, at jeg er ved fuld stemme og i fuld vigør. Så længe lysten er der, vil det være spild af tid at lægge planer. Man ved aldrig, hvad der sker,” siger hun til Ritzau i anledning af den runde fødselsdag.
Til Kristeligt Dagblad har hun fortalt, at hun hver aften folder sine hænder for at sige tak for sit liv og det lyse sind, hun altid har været udstyret med.
Birthe Kjær bor alene i Gentofte nord for København.