Når prædikanten i dag bestiger prædikestolen i Christiansborg Slotskirke, kommer landets politikere under Folketingets åbningsgudtjeneste til at lytte til en venlig mand, der alligevel af og til geråder i strid. Biskoppen over Ribe Stift, Elof Westergaard, har i flere omgange været indblandet i debatter om både kristendom og politik.
En af de gange var under bispevalget i 2014. Her måtte Elof Westergaard finde sig i at blive hængt ud som kætter. Det skete i tidsskriftet Tidehverv, hvor Westergaard blev kritiseret for sin gudsopfattelse.
I maj sidste år fik biskoppen igen opmærksomhed. Det skete, da to vestjyske plejehjem under Luthersk Mission af teologiske årsager kun ønskede mandlige præster. Ingen kvinder. Det fik Elof Westergaard til at understrege, at de lokale præster kun måtte betjene plejehjemmet i deres fritid. Ikke i arbejdstiden.
Her blev han kritiseret for at give ligestillingsloven forkørselsret i forhold til folkekirkens frihedsordning.
Kritikken afholdt dog ikke Westergaard fra at blande sig igen få måneder senere, nemlig i september sidste år, da flygtningedebatten var på sit højeste. Her havde teologen skrevet en flygtningebøn med budskaber om barmhjertighed og næstekærlighed.
Kritiske røster påpegede i den forbindelse det upassende i, at Elof Westergaard trak en stærkt politiseret debat ind i kirkerummet.
”Som præst og biskop er jeg optaget af at forkynde evangeliet. Evangeliet og prædiken har med Gud og Guds indgriben i verden at gøre og handler derfor også om det liv, vi lever med hinanden,” siger Elof Westergaard og understreger, at han sagtens kan skelne mellem politik og kristendom.
Biskoppen mener, at vi lever i en polariseret tid, hvor den politiske debat ofte er voldsom. Det ses ifølge Elof Westergaard blandt andet i diskussionen om, hvorvidt en biskop må udtale sig og mene noget i den politiske debat.
Elof Westergaard blev født i Lemvig i 1962 og er uddannet teolog fra Aarhus Universitet. Han har været sognepræst i Husby, Sdr. Nissum og Thorsminde i Ribe Stift fra 1991 til 2005.
Før han blev biskop, var han præst og provst i Mariehøj i Silkeborg. Selv mener han, at det er en fordel, at han både nåede at arbejde på landet og i byen, inden han begyndte som øverste chef i Ribe Stift.
Når Elof Westergaard ikke passer sit job som biskop, nyder han sammen med sin hustru at rejse til Tyrkiet. Her er de i snart 30 år kommet hos nogle venner, som han mødte under et studieophold.
Elof Westergaards far var stenhugger, og foran barndomshjemmet stod gravsten til udstilling. Bagved lå værkstedet, hvor hans far, farfar, onkel og fars fætter arbejdede.
Biskoppens søster blev en del af familieforetagendet, mens han selv – mod familiens forventning – valgte teologien.
Elof Westergaard mente, at hans evner lå et andet sted. Han var glad for sprog og historie og ville hellere beskæftige sig med formidlingen af kristendommen. Dog har han taget noget af familiens arbejde med sig, fordi han stadig i dag arbejder med menneskeliv og kristne symboler.
Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Westergaard igennem en årrække har været formand i Foreningen for Kirkegårdskultur.
”For tiden er jeg optaget af næste års nordiske konference for kirkegårdskultur i København. Den finder sted i anledning af 500-året for Reformationen, og konferencen har til formål at se på, hvordan Luther har haft indflydelse på kirkegårdskulturen. Jubilæet er nemlig ikke kun en historisk markering. Det er også en anledning til at se på, hvordan Reformationen har haft indflydelse på vores samfund i dag,” siger Elof Westergaard.