I aftes sendte TV 2 årets finale af talentshowet "X Factor", der gennem snart en hel generation har samlet danskere på først DR 1 og de seneste år TV 2. Vinderen blev først fundet efter denne avis’ deadline, men der er alligevel næppe tvivl om, at programmets største stjerner – ved siden af værten Sofie Linde – sidder i dommerpanelet i form af musikerne Thomas Blachman, Kwamie Liv og Simon Kvamm. Og selvom nok især rockstjernedommeren Simon Kvamm i denne sæson har givet Thomas Blachman (hane)kamp til stregen og i visse popularitetsmålinger endda slår Blachman, er Thomas Blachman for mange danskere stadig selve inkarnationen af den danske version af "X Factor".
Den skaldede dommer i de skiftende skræddersyede jakkesæt blev hurtigt landskendt for sit store ego, sin stilsikre smag og sine lange sætningssoloer, da programmet blev sendt første gang herhjemme i 2008. Siden har han kun været væk i to sæsoner, hvor programmet efter sigende mistede seere, fordi Blachman åbenbart var en uundværlig del af programmets succes.
Måske fordi han også splitter befolkningen. Nogle betragter ham som vor tids PH, mens andre synes, at han er en selvglad excentriker. Selv har han dog set en form for kald i at bringe sin baggrund som anerkendt jazzmusiker, komponist og producer ind i den bedste sendetid, hvor "én original, der ikke nedtoner sig selv i frygt for, hvad andre mener, er mere værd en 100 originaler på DR 2", som han selv har sagt her i avisen. Og da programmet var størst på DR 1, kunne det sommetider også nærmest samle det halve kongerige, så programmet kunne bruges til at skabe debat om mere end god musiksmag.
"Når man går ind i et program med to millioner seere, kan man på få øjeblikke sige nogle ting, der starter samtalerne i hverdagen. Og jeg gik ind i "X Factor" med en drøm om at få lov til at tale til min egen generation gennem deres børn," har Thomas Blachman forklaret og tilføjet, at han dybest set gerne har villet hjælpe folk til at finde sig selv og deres egen originalitet. Og hvis man vil tænke originalt, må man udforske sig selv og sit eget indre liv i stedet for at prøve at blive kopier af andre, mener han.
"Vores samfund lider af en komplet mangel på forfængelighed. Man må være forfængelig nok til at mærke sig selv og finde sine egne idéer, så man kan gå ud og møde andre med gavmildhed," har det lydt fra Thomas Blachman, der stadig ikke er bange for at dele ud af sine holdninger. Og han har også sagt, at man skal turde tale, før man tænker, fordi idéerne på den måde kommer frem sammen med fejlene.
Thomas Blachman er også blevet kendt for sin til tider ubarmhjertige ærlighed, men det er egentlig udtryk for kærlighed, mener han selv:
"Det er vigtigt, at man tør kommentere hinanden. Det er også kun i den diskussion, man kan hjælpe hinanden til at komme den rigtige vej ind i skoven, så man møder sit potentiale. Der er jo forskel på, hvad vi kan. Jeg tror ikke, at vi er lige gode til alting. Og jeg er overbevist om, at talenterne definerer sig ved, at det er 100 gange nemmere for dem at overskue en specifik ting frem for folk, der ikke har talent for lige præcis den ting. Og derfor kan alle have brug for at blive korrigeret, så man bedre kan finde frem til sit talent."
Selv fik han korrigeret sit eget talent, da han voksede op i en jødisk familie, hvor man ”tog hinanden op til møde”. Hvis der var et problem omkring et af individerne, tog man det op i plenum omkring middagsbordet, har han forklaret.
”Der var ingen konfrontationsangst. Og der var ingen ambition om, at man skulle hygge sig på laveste fællesnævner. Men der var en ambition om, at man skulle være i konstant trance over livets ufattelige potentiale. Jeg var selv ordblind og en sinke i skolen, men min familie bakkede mig op i, at jeg havde fuld knald på med alle mulige andre ting. Og det viste sig jo også, at jeg havde musikken i mig. Min ordblindhed blev en gave, fordi den satte mig fri til at være kreativ,” har han sagt.
Det er da mildt sagt heller ikke kun i dommerstolen, at det musikalske menneske har udfoldet sig. Han begyndte sin karriere bag trommesættet i jazzgruppen Page One i 1987. Siden fusionerede han blandt andet jazz og hiphop med rapperne Al Agami og Remee, sidstnævnte blev i øvrigt selv "X Factor"-dommer i de første sæsoner af programmet. Men sit producergennembrud fik Thomas Blachman for alvor i samarbejdet med Caroline Henderson om succespladen "Cinamataztic" (1995), der var produceret sammen med Kasper Winding, som Blachman har arbejdet sammen med adskillige gange. "Cinemataztic" indbragte Henderson syv Grammy-priser, hvor Blachman og Winding blev både Årets danske sangskriver og Årets danske producer. Siden har Thomas Blachman udgivet en del plader som både producer og spillende musiker og komponist. Senest udkom albummet ”Oh yes my maker” (2022) med ensemblet Future Freedom Chamber Orchestra of Copenhagen.