Blandt egyptiske faraoer midt i København

Egyptolog Mogens Jørgensen har i mere end 30 år været ansvarlig for Ny Carlsberg Glyptoteks egyptiske udstillinger. I går tyvstartede Glyptoteket efterårsferien med en unik en af slagsen

Egyptolog Mogens Jørgensen forener arbejde og hobby som ansvarlig for udstillingen Ægypten kunstens kilde. Han har hverken plads til eller behov for andre hobbyer, for der er endnu så meget at udforske i egyptologien, siger han.
Egyptolog Mogens Jørgensen forener arbejde og hobby som ansvarlig for udstillingen Ægypten kunstens kilde. Han har hverken plads til eller behov for andre hobbyer, for der er endnu så meget at udforske i egyptologien, siger han. Foto: Emil Blücher.

Ny Carlsberg Glyptotek i København slog i går dørene op for en af verdens bedst kendte samlinger af kunst fra det gamle Egypten. Udstillingen Ægypten kunstens kilde indeholder blot 20 skulpturer, men alle er af så unik en kaliber, at egyptologer og videnskabsmænd fra hele verden strømmer til København for at se dem.

Udstillingens skulpturer glyptotek betyder skulptur er udvalgt blandt Glyptotekets 2000 værker, som grundlægger af Glyptoteket, brygger Carl Jacobsen, startede sin indsamling af i slutningen af 1800-tallet.

Modernismen var ved at gøre sit indtog i Europa, hvilket Carl Jacobsen ikke var glad for, og han mente, at dansk kultur trængte til et løft.

Det løft skulle komme fra den store fortid fra Middelhavet og være en fremtidens ledesti for europæiske kunstnere. Han ansatte derfor egyptologen Valdemar Schmidt, som gjorde indsamlingen til sit livsværk.

De 20 skulpturer er opstillet sammen med store obelisker, som sammen skal danne illusionen af at bevæge sig rundt i Det gamle Grækenland. Obeliskerne bærer tekster, der beskriver skulpturerne, så også efterårsfrysende danskere får et blik ind i den egyptiske historie. Den mest berømte skulptur er det sorte stenhoved af Amen-em-hat den III fra cirka 1800 før vor tidsregning. Han var farao i det gamle Egyptens mellemste rige, fortæller egyptolog Mogens Jørgensen.

Mogens Jørgensen har været ansat i mere end 30 år på Glyptoteket lige siden han blev færdiguddannet. Som ung fik Mogens Jørgensen den idé, at han ville tyde hieroglyffernes magiske sprog, og efter at have lært det blev han hængende i faget. Som nu 60-årig har han været i Egypten gentagne gange, men har aldrig gravet dernede. Egyptologien er hans absolutte passion, og derfor er arbejde og fritid også ofte gledet sammen gennem årene. Arbejdsugerne har som regel været på 60-70 timer, men det trækker i positiv retning, fortæller Mogens Jørgensen.

Egyptologien er det, jeg går op i, og jeg ser det som et stort privilegium at få lov til at beskæftige mig med min hobby hver dag.

Det er perfektionen i den egyptiske kunst, der fascinerer den mangeårige egyptolog. Det gør dybt indtryk på ham, at skulpturerne kan være udformet så perfekt både teknisk og udtryksfuldt. Et karakteristikum, som ses meget tydeligt på Amen-em-hat, fortæller han. Og selvom man ikke nødvendigvis er egyptisk eller arkæologisk interesseret, må der mindst være én ting, der imponerer i Egypten, siger han:

Hvis ikke pyramiderne i Giza gør indtryk på en, er man et lidt mærkeligt menneske.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk