Få dage før sin 50-års fødselsdag blev Boel Jørgensen med øjeblikkelig virkning fyret fra stillingen som teaterchef på Det Kongelige Teater. Hun blev kritiseret heftigt både fra politisk hold og internt på teatret.
Men det er 20 år siden nu, og når Boel Jørgensen på søndag fylder 70 år, tænker hun på tiden som teaterchef som god og spændende, ligesom hun stadig er en hyppig gæst til både teatrets skuespil-, ballet- og operaforestillinger.
LÆS OGSÅ: Teologien fravalgt for juraen
Fødselaren kan se tilbage på en karriere med væsentlige resultater. I 1978 blev hun den første kvindelige rektor på et universitet i Danmark, nemlig Roskilde Universitet. Og da hun 10 år senere tiltrådte som chef for Det Kongelige Teater, var det også som den første kvinde. Selvstændigheden, som hun har haft brug for som første kvinde på posten i de prestigefyldte hverv, stammer helt tilbage fra barndommen.
Her voksede hun op i den lille svenske by Hässleholm med to søskende, en far, der var ingeniør, og en hjemmegående mor. Det var en lykkelig opvækst, hvor hun allerede som 14-årig fik lov til at rejse på ferier i europæiske byer med en veninde uden selskab af en voksen. Det var temmelig usædvanligt dengang, men Boel Jørgensen, der ud over at rejse brugte fritiden på heste, blev fra starten opdraget til selvstændighed.
Den højt begavede svenske pige blev i Hässleholm, indtil hun, efter at være blevet student i 1962, valgte at læse sociologi. Det skete på universitetet i Lund, hvorfra hun dimitterede i 1968. Forinden havde hun dog nået at møde kærligheden i form af den danske lektor Paul Martin Ulff-Møller. Men ud over forelskelsen i ham var hun også blevet forelsket i København. Så efter endt studietid flyttede hun dertil, fik ansættelse som forskningsmedarbejder i Sundhedsstyrelsen og på Socialforskningsinstituttet. Ægteskabet med Paul Martin Ulff-Møller blev dog opløst 1969.
I 1973 rykkede Boel Jørgensen videre til Roskilde Universitet, hvor hun blev lektor og var med til at uddanne en særlig type socialrådgivere. På universitetet blev der hurtigt lagt mærke til hendes evner, og i 1978 blev hun sat på posten som rektor. Samme år blev hun gift med overlæge og psykiater Finn Jørgensen, som døde i 2002.
Boel Jørgensen blev siddende som rektor i 10 år, hvor hun var omgærdet af stor respekt for sit diplomatiske arbejde med at udvikle Roskilde Universitet fra en lidt uregerlig størrelse til en skikkelig højere læreanstalt. Hun markerede sig desuden ved sine ligestillingspolitiske tiltag. Blandt andet mente hun, at ingen kollegiale møder skulle slutte senere end klokken 16, så også småbørnsforældre kunne være en del af den demokratiske proces, selvom de skulle hente børn.
Det var succesen som rektor på Roskilde Universitet, der i 1989 skaffede hende stillingen som chef for nationalscenen. Hun blev udpeget af daværende kulturminister Ole Vig Jensen (R), og i begyndelsen så det ud til at gå strygende. Hun sørgede blandt andet for at få startet de populære udendørs koncerter i Søndermarken for dermed at åbne for et større publikum, ligesom hun gennemførte en række rationaliseringer.
Men i de følgende tre år på posten var der stort set kun dårlig omtale at hente. For Boel Jørgensen vandt aldrig den nyetablerede bestyrelses tillid og var heller ikke lige vellidt i alle teatrets faggrupper, ligesom hun var upopulær hos den nyudnævnte konservative kulturminister.
Hendes sortie før tid skræmte åbenbart ikke i Roskilde Kommune, for her blev hun ansat som kulturdirektør af et enigt ansættelsesudvalg og byråd i 1993. I 2001 skiftede hun til en stilling som kulturkonsulent samme sted, og fra 2005 og indtil nu har hun fungeret som ekstern lektor på Roskilde Universitet. Her underviser hun i blandt andet virksomhedsstudier, og undervisningen ønsker hun at fortsætte med, så længe helbredet tillader det.
Den runde fødselsdag skal fejres i selskab med venner og familie i hjemmet i Roskilde. Blandt gæsterne bliver hendes egne og Finn Jørgensens fem sammenbragte børn samt fem børnebørn og to oldebørn.