Børn først, præst så

Sognepræst Finn Risum har fået tre uddannelser og ni børn. Han skiftede jobbet som arkitekt ud med et præsteembede og forlod Pinsekirken til fordel for folkekirken. I dag fylder han 70 år

En af Finn Risums største interesser er at rejse. I løbet af de seneste fem år har han været på tre studierejser i blandt andet Grækenland og Tyrkiet, hvor han gik i fodsporene på apostlen Paulus.
En af Finn Risums største interesser er at rejse. I løbet af de seneste fem år har han været på tre studierejser i blandt andet Grækenland og Tyrkiet, hvor han gik i fodsporene på apostlen Paulus. . Foto: Trine Knutzen.

I spøg bliver Finn Risum af og til spurgt, om han er katolik. For når folk hører, at han og hustruen fik ni børn mellem 1970 og 1995, er den første tanke hos de lyttende ofte, at et præventionsforbud må være årsagen. Men det er det ikke. Parret ville bare gerne have mange børn, siger Finn Risum, som i dag fylder 70 år.

Han er sognepræst i Fløng Kirke på Sjælland. Der har han været i 23 af de 25 år, han har været ansat i folkekirken. Men Finn Risums vej til præsteembedet har været en anden end de flestes. Teologien blev hans tredje gennemførte uddannelse, og han blev først ordineret som 44-årig.

Han er vokset op i Emdrup i København i en familie, der havde sin gang i en pinsekirke. Kirkegang og menighedsfællesskab var en naturlig del af hans opvækst.

Efter folkeskolen kom han i tømrerlære og blev tømrersvend, hvilket gav adgang til Byggeteknisk Højskole, hvorfra han tog afgangseksamen som arkitekt i 1971. De efterfølgende 18 år arbejdede han som arkitekt på en tegnestue, men i mellemtiden var et nyt felt begyndt at trække i ham.

“Jeg følte, at jeg måtte dygtiggøre mig i de dybere, menneskelige spørgsmål. Og kirken har hele tiden fyldt meget i mit liv,” siger han.

Så i 1976 begyndte han, sideløbende med sit job i tegnestuen, på den teologiske særuddannelse. Denne færdiggjorde han i 1981, men han fik altså ikke et embede før ni år senere. Det havde at gøre med størrelsen på hans familie, som stadig var voksende. Både han og hustruen Margit Risum havde nemlig aftaler om at arbejde deltid for at kunne passe den store børneflok, og derfor var det ikke belejligt for Finn Risum at skifte karriere.

Det ændrede sig imidlertid i 1990, da han blev ordineret og ansat i Helligåndskirken i København.

Tilknytningen til Pinsekirken havde han holdt ved lige, indtil han som 31-årig begyndte at studere teologi og samme år meldte sig ind i folkekirken. Ikke fordi han havde brug for at bryde med pinsebevægelsen teologiske grundlag, men fordi han ville markere, at han var økumenisk orienteret.

“Det var der bedre mulighed for at være i folkekirken,” siger han.

I dag favner han kirkeligt bredt. Han har netop været på Indre Missions bibelcamping i Fårevejle på Vestsjælland, men han føler sig i lige så høj grad hjemme hos grundtvigianerne.

I sin fritid synger han i kor og læser bøger. Han er i øjeblikket i gang med Heinz Schillings bog om Martin Luther, Peter Tudvads bog om Dietrich Bonhoeffer og Per Stig Møllers bog om Kaj Munk.

Børneflokken er stadig stor, men er ulykkeligvis blevet lidt mindre. En handicappet datter døde i 2005, og en 29-årig søn døde af hjertestop sidste år.

Finn Risum bor med sin hustru, Margit, og den yngste søn på 19 år i Ejby mellem Glostrup og Herlev.