Børnebøgernes frontkæmper insisterer på at være smagsdommer

For Torben Weinreich er det udtryk for historieløshed, når forlag ændrer ord og indhold i børnebøger, som det er sket i Gyldendals nye Pippibøger, der er renset for ordet ”neger”. I dag fylder den pensionerede professor i børnelitteratur 75 år

Torben Weinreich undrede sig længe over, at politikere og lærere gik op i vigtigheden af at lære at læse, men ikke hvad, der skulle læses. I 2004 delte han i Kristeligt Dagblad ideen om en bindende kanon, der senere blev til en liste over de vigtigste bøger og satte skub i flere kanontiltag. – Foto: Kristine Killerich/Ritzau Scanpix
Torben Weinreich undrede sig længe over, at politikere og lærere gik op i vigtigheden af at lære at læse, men ikke hvad, der skulle læses. I 2004 delte han i Kristeligt Dagblad ideen om en bindende kanon, der senere blev til en liste over de vigtigste bøger og satte skub i flere kanontiltag. – Foto: Kristine Killerich/Ritzau Scanpix.

Som de fleste andre børn elskede Torben Weinreich, når de voksne læste en bog højt for ham. Særligt begejstret var han, når hans far satte sig på sengekanten og læste højt af den originale udgave af ”Robinson Crusoe”. Den opvakte dreng, der senere blev Danmarks første professor i børnelitteratur, læste siden bogen mindst 10 gange og har hver eneste gang nydt ur-fortællingen om den unge mand, der finder ud af at klare sig mutters alene på en øde ø. Bogen er nemlig, mener han, den bedste drengebog, der er skrevet.

Torben Weinreich har noget at have sin vurdering i. Og han er ikke bange for at være den, der skiller skidt fra kanel, når det handler om litteratur til børn. Han var manden, der i begyndelsen af 2000’erne, trods megen modstand, talte varmt for en kanonisering af dansk børnelitteratur. Han nøjedes ikke med at tale. I 2010 udgav han i samarbejde med sin kone, Kari Sønsthagen, der var leder af den nu lukkede Forfatterskolen for Børnelitteratur, bogen ”Værker i børnelitteraturen”, der udpeger de 100 bedste børnebøger på dansk. Dengang skønnedes der at være udkommet 35.000 børnebøger på dansk. Det tal er steget med cirka 1000 hvert år siden.

”Alt må ikke være lige godt. Nogen er nødt til at lave en rettesnor, så man kan finde vej i junglen,” siger han i telefonen fra sit hjem i Lundby mellem Næstved og Vordingborg på Sydsjælland. Her lever han sin pensionisttilværelse, for, som han siger: Alderen begynder at sætte sine spor.

Spor har Torben Weinreich sat sig masser af, for hans egen bibliografiske liste tæller flere end 150 værker. De fleste af faglitterær art fra hans tid på Center for Børnelitteratur, som i dag er omdøbt til Center for Børns Litteratur og Medier. Men han har også skrevet flere skønlitterære værker, blandt andet erindringsværket ”Umage” og trilogien ”Elsker dig”, der er inspireret af oplevelser fra hans opvækst i 1950’erne og 1960’erne. Det er hovedværker i hans forfatterskab, som flere mener, desværre er lidt for oversete.

Til gengæld er Torben Weinreich landets mest citerede på sit felt og flere gange prisbelønnet for sin forskning i børnelitteraturens historie og i børnelitteratur som kunstnerisk egenart. I 2007 fik han IRSCL Award, der uddeles hvert andet år og regnes for at være den fornemmeste akademiske pris inden for forskning i litteratur til børn. Den pris fik han for bogen ”Historien om børnelitteratur: Dansk børnelitteratur gennem 400 år”.

Torben Weinreich er født i Køge og voksede op i Charlottenlund. Fødslen og det første halve år af sit liv ved han ingenting om. Han er adopteret og har aldrig fundet ud af, hvem hans mor var. Det nærmeste, han er kommet sit ophav, er rygter om, at moderen var tjenestepige hos et velhavende par.

Adoptivfadersen var kontorassistent og havde større ambitioner på sin søns vegne. Ambitioner, som Torben Weinreich ikke i første omgang honorerede. Han blev uddannet som lærer med linjefag i dansk og fransk, og den livsbane var faderen ikke videre begejstret for.

Det hjalp dog på faderens humør, da sønnen besluttede sig til at læse videre til kandidat i pædagogik. Han ville sandsynligvis også have været tilfreds og måske ligefrem stolt, hvis han havde nået at opleve Torben Weinreichs udnævnelse til Danmarks første professor i børnelitteratur i 1998, men da var han gået bort.

Forældrene blev skilt, da Torben Weinreich var 11 år, og resten af barndommen boede han alene sammen med sin mor i en beskeden lejlighed i Charlottenlund nord for København. Moderen ernærede sig som rengøringsassistent. Hun var, har den pensionerede professor fortalt i et interview til Weekendavisen, ”svagt begavet og kunne dårligt læse og skrive”. Den situation førte til, at Torben Weinreich som 12-årig måtte udfylde moderens selvangivelse, ligesom det var ham, der stod for al hendes øvrige korrespondance. Han oplevede, at hun blev behandlet elendigt både på sin arbejdsplads og fra myndighedernes side. Det vakte et politisk engagement i den unge mand, og han meldte sig ind i det maoistiske Kommunistisk Arbejderparti (KAP). Det medlemskab havde Torben Weinreich i omkring 20 år og var en del af årene medlem af partiets ledelse og folketingskandidat.

Han har aldrig taget afstand fra sine år i KAP, men i dag er det ikke længere partipolitik, der tænder ham. Opflammet kan han dog stadig blive, og han insisterer, ligesom i kanondebatten, på at være smagsdommer på alt, hvad der handler om børnelitteratur. At Gyldendal dette efterår valgte at genudgive to Pippi-bøger, der var støvsuget for originalværkernes ord som negerkonge, negerbørn og negersprog, finder han forkasteligt.

”Det er en rædselsvækkende tanke at begynde at ændre i bøger. Et litterært værk er et litterært værk, og det skal der ikke pilles ved,” fastslår han, der mener, at Gyldendals beslutning er et udtryk for historieløshed.