”Skal man hedde Ulla Scheel for at få et læserbrev i Kristeligt Dagblad?”, skrev en læserbrevsskribent for år tilbage til avisens debatredaktør.
Skribenten var utilfreds med, at han havde fået afvist et indlæg til avisen. Svaret er: Nej, det behøver man naturligvis ikke, men som en af de flittigste læserbrevsskribenter er Ulla Scheel et navn, som er gået igen mange gange på avisens debatsektion.
Ulla Scheel kom i 1951 til Taarbæk for at arbejde som assistent i en menighedsbørnehave og fik dengang anbefalet Kristeligt Dagblad af sin daværende chef. Abonnementet, læselysten og samfundsengagementet bevarede hun, næsten lige indtil hun sov stille ind lillejuleaften. Fra 1964 blev hun leder af børnehaven i Taarbæk, og børns ve og vel har altid ligget Ulla Scheel meget på sinde. Det afslører hendes mange læserbreve om børns rettigheder også, der blandt andet har haft overskrifterne ”Forebyg overgreb mod børn” og ”Bekæmp mobning”.
”Hun er flittig, samvittighedsfuld og børnene holder af hende,” lød vurderingen af Ulla Scheel, da hun i 1947 dimitterede som børnehavelærerinde.
Selv har hun aldrig haft børn og ej heller en mand. Alligevel har utrolig mange børn, gjort et stort indtryk på hende - ligesom hun har gjort på dem. I hendes hjem i Taarbæk stod der billeder af de mange børn, hun har haft i børnehaven. Og i tirsdags var Taarbæk Kirke stuvende fuld under børnehavelærerindens begravelse, hvor mange af hendes tidligere børnehavebørn var mødt frem for at tage afsked.
”Hun satte sine spor i de mennesker, hvis liv hun berørte. Ulla havde selv valgt læsningerne til sin begravelse om opstandelse og følgeskab. Og det er faktisk det, hun har givet. Hun var utrolig trofast, og kirken var fyldt med rigtig mange af dem, hun har haft i børnehaven, som i dag er voksne mennesker, fordi hun har betydet noget for dem,” siger sognepræst ved Taarbæk Kirke Charlotte Paaskesen.
At Ulla Scheel valgte at blive børnehavepædagog, så hun som en konsekvens af, at hun mistede sin mor tidligt. Det lærte hende, i hvor høj grad børn har brug for kærlighed og for, at der er voksne mennesker, der interesserer sig for dem. Selv efter at hun blev pensioneret, kunne hun ikke undvære børn. Efter 40 år i den samme børnehave gik Ulla Scheel på pension i 1991, men kerede sig stadigvæk meget om børn. Hun arbejdede frivilligt i børnehaver og som besøgsven på plejehjem, hvor hun læste højt af H.C. Andersens eventyr.
Ulla Scheel beklagede sig aldrig over, at hun ikke blev gift eller fik børn. Det havde Gud ikke bestemt for hende, og hun var taknemmelig for det liv, hun havde fået, har hun tidligere fortalt til avisen. Forholdet til Gud og den kristne tro har altid spillet en stor rolle i Ulla Scheels liv. Det, at hun mistede sin mor i en meget tidlig alder, var noget, der satte sit præg både på hendes arbejdsliv og trosliv.
”Jeg har mistet mange mennesker, som jeg holdt af, både blandt familie og venner, og jeg har også i lange perioder været meget syg af kræft. Kristendommen har givet mig meget styrke i savn og sygdom. Vi er sat her på Jorden, for at vi skal bruge livet og glæde os over det. Jeg respekterer dog også andre menneskers holdninger. Også selvom de ikke tror på Gud. Gud tror nemlig på mennesker, hvad enten de giver udtryk for en tro på ham eller ej,” sagde Ulla Scheel i 2003 til Kristeligt Dagblad.
Ulla Scheel blev 88 år.