Den 13. juni 2021, dagen efter at Christian Eriksen var faldet livløs om foran hele Danmark under EM-kampen mod Finland, havde landsholdet indkaldt til pressemøde. Den tragiske hændelse havde trukket overskrifter langt ud over landets grænser, og landstræner Kasper Hjulmand besvarede skiftevis spørgsmål på dansk og engelsk. Han fortalte blandt andet, at spillerne havde talt med Christian Eriksen over et videoopkald, hvor Eriksen havde givet udtryk for sin lyst til at komme tilbage på banen hurtigst muligt.
”Christian har det bedst, når hans fødder er tæt på en fodbold,” lød det fra landstræneren, der fulgte op med et smil.
Det kan virke som en banal betragtning om et menneske, der lever af at spille fodbold, men udtalelsen er alligevel ganske rammende, når man skal beskrive manden, der igennem mange år har støbt kuglerne på det danske landshold.
Christian Eriksen er vokset op i Middelfart på Fyn i en sportsglad familie, som intenst har fulgt sønnens karriere fra sidelinjen, siden han begyndte til fodbold som treårig.
Talentet bragte ham siden til øens største klub, Odense Boldklub, men inden han overhovedet nåede at spille en seniorkamp i Danmark, blev han som 16-årig solgt til den hollandske talentfabrik Ajax Amsterdam. Siden gik turen til engelske Tottenham, italienske Inter, og i den forgangne uge blev han præsenteret i London-klubben Brentford, der ofte omtales ”danskerkolonien” med henvisning til klubbens mange danskere.
Selvom Christian Eriksens boldbegavelse og selvopofrende spillestil har sendt ham til flere prominente adresser i Fodboldeuropa, har han trods successen formået at holde fast i den, han altid har været: den ydmyge, sindige og fåmælte fynbo.
Journalist og forfatter til flere fodboldbøger Asker Hedegaard Boye siger, at Christian Eriksens karaktertræk passer ”enormt godt” til den moderne fodboldverden, hvor idealet er, at fodboldspilleren skal være et ordentligt menneske. En slags ambassadør, der taler på vegne af sin klub, sit land og sin sport – og ovenikøbet gør det på en måde, som ikke støder folk.
Eriksens facon står i skærende kontrast til den, som blev efterspurgt hos tidligere tiders fodboldhelte, hvor spillere som nu afdøde Diego Maradona mere var som rockstjerner med skæve personligheder, som man gerne måtte slå sig på.
Christian Eriksens arbejdsomhed på og ydmyghed uden for banen har gjort ham til en spiller, som kun har få kritikere i fodboldverdenen. Alligevel har han ikke formået at gå helt fri. Under sit ophold i den italienske traditionsklub Inter skrev den store fodboldavis La Gazzetta dello Sport, at han manglede ”agonistisk vrede”, der kan forklares som den vrede, som kan eller bør opstå, når man kæmper for sit liv eller i Eriksens tilfælde sin plads på holdet. Hans daværende træner, den iltre italiener Antonio Conte, antydede også ved flere lejligheder, at danskeren manglede ”italiensk temperament”.
Men Christian Eriksen har ikke noget ”latinsk teatergen”, som fodboldkommentator Morten Bruun udtrykker det. Når han bliver skiftet ud under en kamp, har han intet behov for at sende himmelvendte øjne eller sparke til en vanddunk for at vise publikum, pressen og tv-seerne, at han er utilfreds.
At han ikke er teatralsk og aggressiv skal bare ikke forveksles med, at han skulle være uambitiøs eller selvtilfreds. Det handler måske snarere om, at han i klassisk dansk forstand spiller efter reglerne i alle livets forhold. Selvom han utvivlsomt har kæmpet hårdt for at nå til tops i fodboldverdenen, har han trods alt ikke skullet bære familiens skæbne på sine skuldre, som det er tilfældet for nogle sydamerikanske og afrikanske fodboldspillere.
Nogle vil mene, at det netop er årsagen til, at han altid har manglet de sidste få procent for at træde op på allerøverste hylde.
Al kritik forstummede imidlertid den 12. juni 2021, da Christian Eriksen faldt livløs om i Parken. Skæbnens ugunst gjorde den i forvejen populære landsholdsstjerne til et nationalt symbol og berømt i hele verden. Christian Eriksen blev således den mest googlede sportsudøver i hele 2021.
”Da blev han mere end bare den fodboldspiller, som jeg er ret sikker på, at han dybest set gerne vil nøjes med at være,” siger Morten Bruun, der kalder Christian Eriksen ”fodboldspiller med stort F”.
Journalist Asker Hedegaard Boye hiver et citat frem fra den franske filosof René Descartes, når han skal beskrive fynboens forhold til fodbold. ”Jeg tænker, altså er jeg”, som for Eriksen lyder: ”Jeg spiller, altså er jeg”.
I januar kunne Christian Eriksen i et interview med DR, der var det første siden hans hjertestop, løfte sløret for, at han vil spille fodbold igen, og målet er VM i Qatar senere på året. Han benyttede også lejligheden til at takke danskerne for blomsterne og hilsenerne, men understregede også behovet for at komme videre. Eller som han selv sagde:
”Tak for tårerne, men jeg er her.”