Beskriv en scene fra din barndom.
Med alderen synes jeg, at barndommens scener fremstår mindre og mindre klare. Men det første, jeg tænker på, er nogle af de rejser, jeg var på med mine forældre. Jeg var enebarn, så mange af mine minder er med dem. Blandt andet var vi i Californien, da jeg var 10-11 år. Og en vindblæst dag havde vi købt ind i et supermarked til en picnic på stranden i Big Sur, som jeg i øvrigt stadigvæk synes er et fantastisk sted.
Hvor ser du dig selv i dine forældre?
Jeg ser nok lige dele af min far og min mor i mig selv. Min mor var ret alternativ i 1970’erne med en stor interesse for Østens filosoffer og religioner, meditation, astrologi, grafologi, primal skrig med mere. Derudover tegnede hun helt fantastisk, hvilket hun stadig gør, ligesom hun var en stor musikelsker med Cat Stevens og Bob Dylan som primære musikalske hjørnesten på min barndoms soundtrack, så interessen for Østens filosofier samt ikke mindst kunst, kultur og kreativitet har jeg fra min mor. Fra min far har jeg den anden side så at sige, selvom få ting i livet er sorte og hvide. Men interessen for forretning, fysisk udfoldelse, herunder mere ekstreme slags former for bjergbestigning, kampsport, surfing, ski med mere har jeg fra min far.
Hvilke personer udover din livsledsager har betydet mest for at forme dig til den, du er?
Udover mine forældre, min hustru og vores fire børn vil jeg pege på min farmor, som blev kaldt ”bedsten”. Hun var en flot kvinde og et livstykke, der altid var i godt humør og havde masser power. Hun underviste i gymnastik fem gange om ugen, til hun blev 90 år. Da hun var ung, var hun selvforsørgende, ligesom hun forsørgede min far og hans bror. Og hende blev jeg også passet meget af, da jeg var dreng. For sine surt optjente penge tog hun mig blandt andet med til Indien, da jeg var 12 år. Kun hende og mig. Vi tog også rundt med hendes mands gamle landrover, som vi sov i rundt omkring i Danmark og Sverige. Min fars bror Bjørn, der nu desværre er død, betød også meget for mig. Jeg boede hos ham hver sommer i Dallas i USA i en lang årrække, og han behandlede mig på godt og ondt som en voksen, selvom jeg kun var 9, 10, 11, 12 år. Han introducerede mig til både filosofi, psykologi, buddhisme, kunst, litteratur og sine gamle Playboyblade, så min seksualitet og den forbudte, foretrukne æstestik blev også formet på de sommerferier.
Hvad er den fase du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Den bedste fase af mit liv er heldigvis den, jeg er i nu med min hustru og vores fire børn. Men det var også sjovt at være i Livgarden, hvor jeg blandt andet blev sergent i de formative år lige efter gymnasiet, da jeg var 18-20 år. Pludselig skulle man ud at være voksen, men der var stadig rammer for mit liv, fordi jeg var i militæret, så det var ikke det helt åbne, rammeløse liv, som jeg fik i de efterfølgende år.
Hvilket råd vil du gerne give til andre, der gerne vil ind på samme område som dig?
Følg din passion. Det lyder som en kliche, men hvis man ikke er passioneret omkring det, man laver, så bliver man heller ikke god til det. For uden passion har man ikke lyst til at slide i det og øve nok, men hvis man er passioneret, kan man opleve at glemme sig selv midt i det, så man oplever den jegløshed, der skabes, når man glemmer tid og sted. Og bare er til stede og slipper visheden om selvet.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på de 70.000 favne?
Fysisk og i mere bogstavelig forstand har det krævet en del mod at bestige nogle af de bjerge, jeg har besteget eller klatret på. Mere overordnet livsfilosofisk var det største spring nok, da jeg i en relativ sen alder sprang ud i at få børn og så endda fire af slagsen.
Hvilket tab vil du nævne her?
Det tab, jeg har meget present, er min anden onkel Niels Boserup, der døde som et lyn fra en klar himmel for nogle måneder siden. Han var min tætteste familie, jeg havde tilbage fra min mors side. Og vi havde en fælles passion for musik og bøger, og når jeg bestiller en bog, som jeg gør flere gange om ugen, så tænker jeg på ham.
Hvad tror du på?
Jeg er ikke religiøs i traditionel forstand, men jeg synes, at flere religioner indeholder interessant visdom og lærdom, og jeg har grundlæggende en stor interesse for filosofi og religion. I øjeblikket nørder jeg en del med at læse om bevidsthed, som er et felt, som vi kun lige har skrabet overfladen af. Hvorfor er det, at vi mennesker oftest er bedst til det, vi laver, om det er forretning, kunst eller elskov, når vi slipper os selv og giver os hen til noget, der så og sige er større end os selv, når vi retter al opmærksomhed på en aktivitet, så der er ikke er mere opmærksomhed tilbage til os selv? Det er et superinteressant felt, og jeg vil gerne hylde det gennem blandt andet et nyt legat, der for første gang næste år gives til en kunstner, forsker eller udøver, der muliggør, at flere oplever eller bliver klogere på ”Le non moi” (jegløshed, red.)
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Jeg fik jo børn i en ret sen alder. Hvis jeg havde fået dem før, kunne jeg måske have nået at blive både olde- og tipoldefar. Men som ung var jeg mere flyvsk, og nu tror jeg i al beskedenhed, at jeg er en god far.