Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
At blive forlovet med min kæreste (folketingsmedlem Jacob Mark fra SF, red.). Hver dag er han med til at styrke mig i at være det menneske, jeg er. Han styrker mig i at være nysgerrig og i at turde sige mine idéer højt, uanset at de ikke altid er helt færdigtænkte. I at turde at være ambitiøs i min tankegang. Han får mig til at grine. Derfor er forlovelsen med ham det største.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Det er de perioder, hvor jeg laver noget arbejdsmæssigt, jeg brænder for, men samtidig har tid til de mennesker, jeg holder af. For eksempel, da jeg blev borgmester for anden gang i 2021. Denne gang vidste jeg bedre, hvad jeg gik ind til, end første gang. Jeg fik et godt valg, som gjorde mig tryg. Dér tog jeg mig tiden til at være sammen med de mennesker, som havde gjort det muligt, og med familie og venner. Det gav en utrolig varm følelse. Jeg har også prøvet det modsatte. De første år, jeg var borgmester, var jeg så optaget af at skulle gøre det ordentligt og levere på det ansvar, jeg havde fået. Faktisk overleverede jeg nok, fordi jeg så gerne ville modbevise dem, der havde sagt, jeg var for ung. Dengang gik det ikke op.
Hvilke personer – udover din kæreste – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Det har mine forældre.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Min mor er ergoterapeut i kommunen og tillidsrepræsentant. Min far er pensionist, men arbejdede med unge blandt andet som SSP-konsulent i kommunen. Begge er meget optaget at løse enhver opgave, de får stillet, ordentligt. De er ihærdige og grundige. De er ikke bange for at tage svære beslutninger. De insisterer på, at selv de sværeste udfordringer kan man løse. Man har en pligt til at være med til at løse dem. Det har de lært mig.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område som dig?
Bare at gøre det. Det er det første. Det andet er: Bevar dig selv. Det gælder både som politiker og leder. Jeg har haft enormt svært ved det, men er landet godt i det nu. Jeg har taget et lederuddannelses-forløb om det autentiske lederskab, efter at jeg blev borgmester. Og jeg har valgt at omgive mig med mennesker, der også passer på mennesket Christina. At bevare mig selv er noget, jeg værner om.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
Netop at bevare mig selv. Da jeg blev borgmester som 25-årig, var der mange, som havde mange holdninger til, hvordan jeg skulle være. Jeg havde ikke mange andre borgmestre at spejle mig i. Jeg havde Marie Stærke (S-borgmester i Køge, red.) og Joy Mogensen (tidl. S-borgmester i Roskilde, red.). Men jeg skulle i høj grad finde min egen vej ind i det og stole på, at det var mig, folk havde stemt på. Det har jeg brugt meget tid på.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
I sommer mistede jeg en nær ven og politisk kollega, som jeg også delte diabetes-fællesskab med, Michael Suhr (K). Så vi var forbundne på flere måder. Vi sad i kommunalbestyrelsen sammen i otte år og var ofte uenige. Men han gjorde politik sjovt. Han lyttede, selvom han var uenig. Han kom altid og gav mig et knus og spurgte: "hvordan har du det?". Og han mente det. Han ville vide, hvordan jeg havde det - mennesket Christina.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Da jeg stillede op som borgmester som 24-årig. Jeg forbinder den tid med mange følelser. På den ene side var jeg stolt over den tillid, partiet viste mig. Men jeg var også konstant bange for, at min alder skulle spænde ben for, at mit parti kunne overtage borgmesterposten. Meget kom til at handle om min person, min alder, mit køn. Det var hårdt. Når jeg ser fotos fra dengang, kan jeg se i mit blik, at jeg har det svært. Jacob sagde det den anden dag, da vi så på billeder: "Du ser ikke glad ud".
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Jeg ville gerne have været lidt mindre bekymret. På den anden side: Jeg kan godt lide den side af mig selv, som gør sig umage. Jeg knokler jo også så meget, fordi jeg altid er lidt bekymret for, hvad der sker, hvis det går galt.
Hvad tror du på?
Relationer. Man er kun så god, som man er i flok.