Fredsforsker: Religiøst begrundet indsigt bør anerkendes

Anvendelse og anerkendelse er succeskriterierne for en forsker, mener professor i international politik Ole Wæver. Det seneste har han netop fået i form af titlen som æresdoktor ved et finsk universitet

Jeg mener, at religiøst begrundede indsigter har højere legitimitet i samfundet, end de normalt får, siger professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver.
Jeg mener, at religiøst begrundede indsigter har højere legitimitet i samfundet, end de normalt får, siger professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver. . Foto: Leif Tuxen.

I slutningen af maj kom Ole Wæver hjem fra en rejse til Finland med et sværd. Den lidt besynderlige souvenir var en gave fra Turku Universitet i Vestfinland, som i samme omgang havde givet den 54-årige danske professor i international politik et diplom, en høj hat og titlen æresdoktor.

Samtidig sørgede finnerne for at fejre udnævnelsen med tre dages festligheder, der blandt andet bød på en ceremoni, hvor Ole Wæver fik slebet sit sværd i champagne. Mens hans hustru drejede på slibehjulets håndtag, blev de dyre dråber hældt ud over sværdet, som hans børn vældig gerne ser komme op at hænge på væggen derhjemme.

Ud over en unik oplevelse har titlen som æresdoktor stor betydning for Ole Wæver.

”Man går ikke ind i den akademiske verden for at blive rig, men fordi man vil bidrage med ny viden, som kan bruges af andre. Man er lykkedes, hvis andre forskere vælger ens arbejde som det, de selv bygger deres arbejde på. Anvendelse og anerkendelse er succeskriterierne, og det er jeg så heldig at have opnået med mit arbejde.”

Ole Wæver er uddannet på Københavns Universitets Institut for Statskundskab, hvor han først skrev ph.d. og senere blev professor i international politik. I sine tidlige år fokuserede han meget på Europa, mens det i dag særligt er fred og konfliktløsning, der fylder i forskningen. Det er også netop hans teori om sikkerhedsliggørelse, som ligger til grund for titlen som finsk æresdoktor. Begrebet sikkerhedsliggørelse opfandt Ole Wæver selv for omkring 25 år siden for at undersøge, hvordan det at kalde noget et sikkerhedsproblem påvirker vores håndtering af problemet. Den filosofiske og sprog-videnskabelige kerne i teorien er særligt blevet videreudviklet af forskere på Turku Universitet, og Ole Wæver er netop også selv vendt tilbage til at arbejde med de spørgsmål.

Derudover er klimaforandringer og religion i det 21. århundrede blevet de emner, Ole Wæver har arbejdet mest med i de seneste år. Arbejdet med religion skyldtes egentlig en akademisk interesse, men fik ham også til at tænke mere over sit eget forhold til tro.

”Jeg er kommet frem til, at jeg mener, at religiøst begrundede indsigter har højere legitimitet i samfundet, end de normalt får. Der skal være plads til at lade de eksistentielle og kosmiske store ubesvarlige spørgsmål glide sammen med vores egne overvejelser i hverdagen og samfundslivet, for det er kunstigt at holde dem adskilt. Selvom det er store overvejelser, vi alle gør os, så taler vi sjældent om dem. Jeg hører mest om de store spørgsmål i præsternes prædikener, når jeg kommer i folkekirken for at høre min datter synge i kor.”

Også forskning i fred og konfliktløsning har fyldt meget i Ole Wævers arbejde, og i 2013 blev han leder af Center for løsning af internationale konflikter, CRIC, ved Københavns Universitet.

Som leder bliver han både beundret menneskeligt og fagligt, siger lektor Sara Dybris McQuaid, som også arbejder for centeret.

”Han leder med eksemplets magt. Ikke bare er han selv en utroligt dygtig forsker, men han er også en solidarisk kollega, der ser potentiale i yngre forskere og giver plads og støtte til, at de også kan træde frem.”

Derudover er Ole Wæver ikke bange for at deltage i den offentlige debat. Under den igangværende valgkamp har han blandt andet kaldt Lars Løkke Rasmussens (V) forslag om, at en mand skulle sættes til at revidere dansk udenrigspolitik, for ”ovre i den blidt bimlende vanvittige afdeling”.

Når han ikke arbejder, bruger Ole Wæver sin tid med familien, der ud over hustruen, Suzi Lyng Hansen, der også arbejder med ledelse og konflikthåndtering, består af to teenagebørn. Familien bor i Holte.