Da Kristen Mose Enevoldsen forleden blev begravet i Helligåndskirken i Hvide Sande, kom en hel busfuld mennesker kørende fra Hillerød for at være med. De havde nogle år forinden taget den samme bustur fra øst til vest på tværs af Danmark for at besøge fiskerbyen på Holmsland Klit, og ved den lejlighed havde de hørt Kristen Mose Enevoldsen fortælle. En lignende fortæller havde de aldrig mødt, og nu ville de sige det sidste farvel – og tak.
Episoden illustrerer den afdøde fisker og redningsmands helt særlige evne til at røre og berøre menneskers liv. Nogle ville kalde ham prædikant, men det rigtige ord er fortæller. For godt nok fremhævede han altid Jesus som den, der ledte ham på vej og Gud som sin frelser, men han gjorde det fuldkommen fordomsfrit og uden at gøre forskel på de folk, der fyldte kirkebænken om søndagen, og dem, der ikke gjorde.
Derfor kom mange mennesker til ham. På redningsstationen, hvor han fortalte om havets farer og ikke mindst den tragedie, der førte til, at han selv blev redningsmand, eller hjemme hos ham selv, hvor der blev budt på kaffe og kyskager. ”Kræ Mose”, som de kalder ham i Hvide Sande, hvor de har svært ved at vænne sig til, at han ikke længere skal omtales i nutid, kunne fortælle så både en femårig og en på 100 lyttede og forstod. ”Han gav sit lys videre,” som en siger.
Kristen Mose Enevoldsen blev født i 1924 og var dermed ældre end den by, han blev født og voksede op i. Hvide Sande Havn og dermed byen blev først grundlagt i 1931. Han voksede op som tvilling i midten af en søskendeflok på syv. Faderen var fisker og landmand. Moderen døde, da han og tvillingebroderen Enevold var omkring 10 år. Brødrene bosatte sig, da de flyttede hjemmefra, med 200 meters mellemrum på parceller, der var udstykket fra klitgården, de voksede op på.
De blev begge fiskere. Enevold længst. Da han lagde op i midten af 1990’erne og forærede sin båd til Den Kristne Friskoles legeplads i Skjern, var han områdets ældste fisker. Kristen Mose lagde op allerede i 1979, hvor han blev havnebetjent og leder af redningsstationen.
Men da havde han allerede været redningsmand i mange år. På en tragisk baggrund. Den 9. december 1951 kæntrede Hvide Sandes åbne redningsbåd, og fem redningsfolk mistede livet. Blandt dem var Kristen Mose Enevoldsens storebror Iver, som han selv forgæves forsøgte at genoplive på stranden efter forliset.
Efter den episode skulle der blot et enkelt blik fra faderen til, for at Kristen Mose forstod, at han nu var den næste i rækken til at gå ind i redningsvæsenet, hvor også både hans far og bedstefar havde gjort tjeneste.
Her kom han til at opleve mange farlige situationer. I bogen ”Medløbende sø” har han, med hjælp fra sin ældste søn, Anders, fortalt om den stormfulde nat, hvor han måtte på havet for at komme kutteren ”Tyrola” til undsætning. Redningsbåden blev vendt på hovedet, så den i nogle sekunder lå med kølen i vejret, og en mand røg over bord. Flere af redningsfolkene råbte til Gud om hjælp, og de kom alle levende i land. Mens det så allersortest ud derude i stormvejret nynnede Kristen Mose Enevoldsen stille for sig selv Grundtvigs dåbssalme ”Sov sødt, barnlille”. Den havde han så tit sunget både i kirken, i søndagsskolen, i sit hjem og hos sin bedstemor.
Bedstemoderen var den, der først gjorde ham opmærksom på dåbens betydning, og selv så han sin redningsmands overlevelsesdragt som et billede på dåbsdragten: den dragt, vi bliver iklædt ved dåben og som kan bære os hele vejen gennem livet.
Kristen Mose Enevoldsen blev gift med Inga i 1957, og sammen fik de tre sønner. Hun døde i 1993, og to år senere giftede han sig med Anna Brondbjerg, der også var blevet alene. De havde begge haft gode ægteskaber, hvor de oplevede livets forår og sommer. Sensommeren, efteråret og til sidst vinteren fik de sammen, og det var både de og deres børn meget taknemmelige for.
En stor sorg var det dog for ”Kræ Mose”, at han for et par år siden mistede sin tvilling. ”A savner Enevold” kunne han pludselig udbryde, når han kom til at tænke på alle de stunder, de to havde siddet sammen i køkkenet. Med hver sin kop kaffe og uden at sige mange ord.
Ordene brugte Kristen Mose Enevoldsen til gengæld, når han underviste børn i Hvide Sandes søndagsskole, og når han sad med ved møderne i Indre Missions hovedbestyrelse. Og så ved alle fortællingerne, som folk kom langvejs fra for at opleve.
På sin 95-årsfødselsdag den 28. november i år var han mest tavs. Sengeliggende og træt, som han var, og klar til at møde sin Gud. Den 7. december døde han.