En eftermiddag står døren til Karla Lindholm Jensens lejlighed i Herning på klem. Selvom hjemmet var gæstfrit, var det unormalt, at døren sådan stod åben. På gulvet finder hendes nevø hende. Hun siger, at hun er faldet om formiddagen. Han hjælper hende op, men kan se, at hun har ondt og ringer til lægen. Karla Lindholm Jensen forsikrer ham om, at de altså først skal have en kop kaffe, inden der sker noget videre. Da lægen kommer, skal han også have en kop med. Endelig får lægen hende undersøgt og konkluderer, at hoften er brækket.
Det var Karla Lindholm Jensen i en nøddeskal: Altid positiv med en indstilling om ikke at ligge nogen til last. Torsdag den 10. december døde hun i en alder af 112 år, den ældste kvinde i Danmark nogensinde.
Den 7. maj 1908 kom hun til verden. Karla Lindholm Jensen er født og opvokset i Herning og havde aldrig planer om at forlade byen. Hun døde i samme lejlighed, som hun og hendes mand, Ejner Jensen, flyttede ind i efter deres bryllup i 1934.
Desværre kunne parret ikke selv få børn. Selvom hun gennemførte en graviditet, døde pigen kort efter. Jordemoderen havde hjulpet en anden pige til verden, som skulle bortadopteres, og sådan fik parret deres første barn. De døbte pigen Anne-Lykke, da det var det lykkeligste, der nogensinde var hændt dem. Fem år senere, i 1949, adopterede de en etårig dreng fra Vejle, som fik navnet Hans-Boy Lindholm. Han husker sin mor som kærlig, varm og som en, der altid var der for familien. Hun var den røde tråd, der sørgede for, at familien samledes. Særligt i hendes sommerhus ved Sunds Sø, kun 11 kilometer fra Herning.
Hun var ældste barn i en søskendeflok på fem. Hendes søster var udviklingshæmmet, og da faderen ikke ville have hjælp fra det offentlige, stod hun for meget af sin søsters pleje. Hjælpsomheden og flittigheden afspejlede også hendes dagligdag, når hun tidligt om morgenen tog med sin mor ind på byens kontorer for at gøre rent. Bagefter tog hun direkte i skole. Efter sin skolegang blev hun ansat som telefonist ved Jydsk Telefon, hvor hun om natten sørgede for, at samtaler fra hele landet blev forbundet. Hun forbandt også familien, selvom hun havde været på nattearbejde. Hver dag samlede hun sin mand og børn ved frokostbordet til et varmt måltid mad. Selvom børnene var i skole, spiste man hjemme.
Hendes mand var malermester, men etablerede senere en forretning på Hernings hovedstrøg. Butikken solgte vin, tobak og håndlavede piber. Han stod for indkøb, mens Karla Lindholm Jensen var ekspedient og havde ansvaret for regnskaberne – som gerne blev ordnet langt ud på aftenen.
Selvom hun var flittig, var hun også et nydelsesmenneske. Der gik ikke én dag uden en cerut og et glas portvin. Hun mente selv, at hun kun røg én om dagen, men det undrede hendes søn, hvor alle de andre cerutter, han købte til hende, så blev af.
Karla Lindholm Jensen var et redeligt menneske, men ikke på den firkantede måde. Hun sad ikke ovre i et hjørne og blev en gammel sur dame. Hun sad i midten af rummet og deltog med stort engagement i samtalen, fortæller den i dag 72-årige søn Hans-Boy Lindholm. Dog blev hendes hørelse dårlig de sidste år, så det var begrænset, hvad hun kunne svare på. Alligevel indførte hendes søn et fast ritual, hvor han ringede til hende hver aften kl. 19.
”Goddag, min dreng, og velkommen,” indledte hun altid samtalen, hvorefter en fast manual af spørgsmål og svar gik på runde. Hun spurgte til familien og talte aldrig om sig selv.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Desværre nåede Karla Lindholm Jensen at miste sin datter, mens hun stadig var i live. Anne-Lykke Lindholm døde af kræft, hvilket var et hårdt tab. Men hun lod sig ikke kue og fik atter livet til at køre videre. I sine sidste leveår forlod hun dog sjældent lejligheden.
Familie og samvær betød alt for hende. Hans-Boy Lindholm husker, at hun rejste med toget for at fejre jul hos ham. En jul havde hun i toget medbragt et grisehoved i en pose. Det sad hun ganske naturligt med mellem benene, for de skulle jo lave sylte.
Karla Lindholm Jensen var ikke bange for at dø. I 1995 gav hendes søn hende en bog, hvor hun kunne skrive ned, hvad der skulle ske, når hun skulle herfra. Hun udfyldte bogen nøje, men bogen blev revideret flere gange, helt frem til den sidste tid, hvor hun døde i sin lejlighed i Herning, som hun ønskede. Ved hendes side sad Hans-Boy Lindholm og hans kone.
I sin bog havde hun skrevet, at hun ønskede, at gæsterne skulle komme tidligt, så de kunne komme hurtigt hjem igen. Men ikke uden et stykke smørrebrød, for de måtte ikke gå sultne derfra. Desværre blev kun det første ønske opfyldt, da corona har gjort, at familien ikke kunne samles. Bisættelsen fandt sted tirsdag i denne uge ved Herning Kirke. Hendes aske ligger ved de ukendtes grav, og hun nåede at opsige sin mands gravsted, for at familien ikke skulle tage til Herning. Man skulle ikke føle sig forpligtet til at komme og lægge en blomst. Hellere tænke på hende på andre måder. Hendes søn fortalte præsten, at Karla Lindholm Jensen ikke var en hyppig kirkegænger, men levede et kristent liv. I ordentlighed og med kærlighed til sine næste.