Prøv avisen

Danmarks første kvindelige præst er død

NEKROLOG: Johanne Andersen, 86 år, var den sidste overlevende af Danmarks tre første ordinerede kvindelige præster

»Vi havde vinden i ryggen - for en gangs skyld medvind«. Johanne Andersen huskede meget tydeligt den dag hun sammen med to andre kvinder som de første i Danmark blev ordineret som præster. Til lyden af meget højlydte protester fra en stor del af deres mandlige kolleger, hovedsageligt de indremissionske. Johanne Andersen blev født og døde på Falster. Hun vidste fra begyndelsen, at hun ville være præst, og i 1945 blev hun teologisk kandidat - den 16. kvinde i Danmarkshistorien. Selvom loven dengang bød, at kvinder havde samme adgang til statens embeder som mænd, så var der en undtagelse fra lige præcis præstegerningen. Men den var Johanne Andersen kvinde for at få omgjort. Hun blev i 1947 ansat som præst ved en valgmenighed på Falster. Det gjorde ikke indtryk på Lolland-Falsters Stifts biskop, som brugte sin mulighed for ikke at ordinere kvinder. Johanne Andersen overtalte biskop H.L. Øllgaard, Fyens Stift til at ordinere hende. Der skete i 1948, hvor hun blev ordineret - i medvind - sammen med to andre kvindelige teologer. Øllgaard fik ikke tak for sin indsats. Blandt skældsordene fra kirkens mænd var betegnelsen: Judas. 514 mandlige præster havde skrevet under på en protest mod ordinationen - men Johanne Andersen har i flere interview peget på, at da det stod til at koste dem kjole, krave og tjenestemandspension, så opgav de ævred. »Ord må blive til handling, før de viser deres værdi«, sagde hun blandt andet. Johanne Andersen har altid nægtet, at det var en kvindesag at kæmpe for ordination af kvinder. Det var det ikke for hende. Hun havde et kald af udføre. Men det betød ikke, at hun tav i forsamlingen af mandlige præster, som kaldte det en kvindesag. »Har det nogensinde været andet end mandfolkepolitik, at kun mænd kunne blive præst«, lød det på 40-års dagen for hendes ordination. Samme kradse kommentar fik manglen på kvindelige biskopper: »Desværre skal (kvinder) være endnu dygtigere end mændene for at blive valgt. Mandfolkepolitik«. Johanne Andersen afstod fra at skrive sine erindringer. Arbejdstitlen havde hun dog klar: »Frænde er frænde værst«. Men hun besluttede alligevel at forbigå de mandlige præsters protester i tavshed. Det var det værdigste. Johanne Andersen var præst i Nr. Ørslev fra 1948 til 1957. Dernæst var hun residerende kapellan ved Vigerslev Kirke i København frem til 1965, hvor hun blev sognepræst ved den nybyggede Margrethekirken, også i hovedstaden. I 1975 satte en Hongkong- influenza en stopper for Johanne Andersens præstegerning. Sygdommen satte sig på stemmebåndet. Hun flyttede tilbage til Falster, til en lejlighed med udsigt over Guldborgsund og tæt på rødderne til sin falsterske bondeslægt. Johanne Andersen giftede sig aldrig, og havde ingen børn. Hun begraves torsdag, iført sin præstekjole. Ved hendes død er der knap 2.000 sogne- og hjælpepræster i den danske folkekirke. Omkring en tredjedel af dem er kvinder. Blandt de ti biskopper er kun én kvinde.