Rynkeby er for de fleste indbegrebet af æblemost. Det skyldes mere end nogen anden Dagmar Andreasen, der for mange også blev indbegrebet af den rappe, gennemslagskraftige folketingspolitiker. Men den altid virksomme "moster" var også meget andet og mere.
Historien om Dagmar Andreasen starter for alvor i det store frugtår 1934. Store mængder æbler var i fare for at gå til spilde, efter at en voldsom efterårsstorm havde hevet dem alle af træerne. Det fik Dagmar Andreasens mor til at gå i gang med mosteriet ved hjælp af den nye metode med pasteurisering af æblemost, som netop var kommet til landet. Først var produktion blot til egen husholdning. Så også til naboens og efter blot et år kunne hun producere 12.000 liter most. Dermed var mosteriet Rynkeby grundlagt.
Dagmar Andreasen var på det tidspunkt blot 13 år, men efter skoletiden tog hun del i det hastigt voksende familieforetagende, som hun overtog ledelsen af i 1953.
Hurtigt begyndte hun at spille på flere tangenter. Både i mosteriet, der nu også pressede bær og med tiden blev markedsførende, og også ved at gå ind i politik. Først som medlem af Rynkeby sogneråd, og fra 1968 til 1975 som folketingsvalgt for Det Radikale Venstre. Her blev hun kendt som en ligefrem og snusfornuftig kvinde med et umiskendeligt fynsk islæt, der gjorde hende mere folkelig og mere ustyrlig end de fleste politikere på Christiansborg.
– Sine fjender kan man inddele i tre grupper, sagde hun ved flere lejligheder.
– Der er de almindelige fjender, så er der dødsfjenderne, men de værste er dem, man er i partigruppe med.
I 1986 forlod hun den daglige ledelse i Rynkeby og kastede sig i stedet ud i foredragsrækker og forfatterskab. Her kunne hun fortsætte sin passion for sundhedsområdet; særligt med livsstilssygdomme og alternativ behandling samt åndelige emner. Hun engagerede sig blandt andet i Selskabet for Integreret Medicin, der er rammen om et samarbejde mellem læger og alternative behandlere, og hun var med til at skabe Birkeholm på Fyn, der er et center for integreret medicin.
Derudover var hun gennem 17 år medlem af bestyrelsen for Politikens Fond og Politiken, der nød godt af hendes gode forretningssans.
De seneste år har Dagmar Andreasen boet alene i Kerteminde, omgivet af en enorm familie og med vanlig energi. Næsten til det sidste kørte hun hver dag sin trehjulede cykel til Kerteminde for at købe ind til madlavningen. Og så videre ud til sommerhuset, hvor hun yndede at læse stakkevis af bøger, gerne om det alternative.
Tilbage står mindet om en usædvanlig kvinde, der ragede op over de fleste. Danmarks måske skrappeste, men også mindeværdige moster.