Prøv avisen

Danmarks troskyldige skjald

Povl Dissings karriere spænder vidt. Salmer er det også blevet til, idet han har indspillet et udvalg af Grundtvigs salmer sammen med nordmændene Iver Kleive og Knut Reiersrud. – Foto: Christian Als.

Povl Dissing, en af de mest elskede visesangere, fylder 70 i dag

Da Povl Dissing i slutningen af 1960erne dukkede op med den sværmeriske popsang, I en dejlig Have, der endte i omkvædet Lille sommerfugl ramte han lige ned i en ophidset æstetisk debat om begrebet skønsang.

Nogle mente, at danske sange skulle synges højt og klart med forbillede i den klassiske bel canto-teknik, og så var der den gryende blues-, rock- og popgeneration, der syntes, det var på tide at nytænke sangkulturen ved at twiste stemmen lidt. Det skulle være helt naturligt at være lidt hæs og påvirket af samtidens syn på sangens indhold. Povl Dissings nasale stemme, der flimrede mellem en høj timbre og en famlende dybde, virkede i den sammenhæng dybt provokerende på mange mennesker. Kunne han virkelig mene det? Var han syg? Man kunne i hvert tilfælde ikke undgå at trække på smilebåndet, hvis man ville holde af ham.

Og det gjorde de fleste med tiden. Sangeren, guitaristen og sangskriveren Povl Dissing viste sig at være meget mere end blot en døgnflue. I dag, hvor han fylder 70 år, må Povl Dissing henregnes til en af de mest elskede visesangere i Danmark. Skjalden med de store troskyldige øjne og den karismatiske stemme har stadig kalenderen fuld af koncertarrangementer. I samme tidsrum er fronterne mellem den såkaldt klassiske og den rytmiske sangforståelse også blevet opblødte og revurderede.

Povl Dissing slog igennem, samtidig med at pigtrådsmusikken blev en realitet i Danmark. Det elektrisk forstærkede rockband var en slagkraftig fornyelse af populærmusikken, og Povl Dissing arbejdede sammen med en række af de mest fremtrædende musikere i det miljø, for eksempel Benny Holst. Med gruppen The Beefeaters udgav han i 1969 lpen Nøgne øjne, der regnes for lidt af en milepæl i dansk rockmusik. Med gruppen Burnin Red lvanhoe sang han Tingeltangelmanden og Wallifanten.

Da Povl Dissing i 1973 indledte et samarbejde med Benny Andersen om Svantes Viser, oprandt der en helt ny æra i hans liv som trubadur. Povl Dissing blev nu næsten identisk med den naive tøffelhelt, Svante, der altid længes lidt mod Sverige. Samarbejdet mellem de to har varet i adskillige årtier, og Benny Andersens sange er blevet folkeeje i Povl Dissings tolkning. Flere af sangene er siden optaget i Højskolesangbogen.

Men Povl Dissing har også formået at gå sine egne veje sideløbende med succesen med Svantes viser. Han har haft et tæt samarbejde med harmonikavirtuosen Egon Aagaard, med komponisten Fuzzy, violinisten John von Daler og en lang række orkestre. Han har indspillet et udvalg af Grundtvig salmer sammen med nordmændene, Iver Kleive, der er organist, og bluesguitaristen Knut Reiersrud. Altid med en sjælden grad af indlevelse og fortolkningsevne.

I de senere år har Povl Dissing dannet en gruppe med sønnerne Rasmus og Jonas samt multimusikeren Las Nissen. Sammen har Dissing, Dissing, Las & Dissing udgivet flere plader. Forrige jul var Povl Dissing dog så uheldig at brække sit bækken tre steder, hvilket har krævet en længere pause. Men under rekonvalescensen begyndte han og familien at skrive nogle nye sange. Det blev til cden Hjemløs, der udkom i begyndelsen af 2007 en skarp og politisk cd, som det efter Dissings eget udsagn var en befrielse at lave. Hvor sangerens nye veje går hen, er uvist, men sikkert er det, at han vedbliver at være Danmarks troskyldige skjald.

kultur@kristeligt-dagblad.dk