Dansk topdiplomat skal skabe fred i Afghanistan med skudsikker vest og optimisme

Den danske ambassadør i Afghanistan, Mette Knudsen, tiltræder om knap en måned en topstilling i FN som en del af ledelsen af FN’s Mission i Afghanistan, Unama. Hendes arbejdsopgave bliver at bidrage til fredsprocessen i landet

Mette Knudsen er fra næste måned en del af FN’s topledelse i Afghanistan med særligt ansvar for opbygningen af fred. Den danske diplomat har været ambassadør i landet siden august 2020. Her overrækker hun sine akkreditiver til Afghanistans præsident, Ashraf Ghani. – Privatfoto.
Mette Knudsen er fra næste måned en del af FN’s topledelse i Afghanistan med særligt ansvar for opbygningen af fred. Den danske diplomat har været ambassadør i landet siden august 2020. Her overrækker hun sine akkreditiver til Afghanistans præsident, Ashraf Ghani. – Privatfoto.

Det er en ordentlig mundfuld, den 58-årige Mette Knudsen står overfor, når hun om en måneds tid skifter posten som dansk ambassadør i Kabul ud med jobbet som stedfortrædende politisk særlig repræsentant i FN’s mission i Afghanistan, Unama.

Opgaven fra FN’s generalsekretær António Guterres lyder slet og ret på at være med til at skabe fred i Afghanistan. Ikke just nogen enkel udfordring i betragtning af, at landet har været hærget af konflikt i mere end 40 år og huser en af verdens mest omtalte og berygtede oprørsbevægelser, islamistiske Taleban. Ikke et job, der figurerer i karriereplanen hos ret mange.

Men for Mette Knudsen er det et ønskejob. Hun har arbejdet med skrøbelige stater i Afrika og er hen ad vejen blevet mere og mere optaget af fredsopbygning. Da hendes yngste barn flyttede hjemmefra sidste sommer, gav det en chance for at få lov til at præge en af de helt store globale opgaver: konflikten i Afghanistan.

”Jeg kan da godt blive lidt overvældet, når jeg læser min arbejdsbeskrivelse. Men jeg er utrolig glad for, at det lykkedes at få jobbet. Det er klart, at Afghanistan ikke tager noget kvantespring i overmorgen og pludselig bliver et fredeligt land, men der sker mange inspirerende ting i FN’s arbejde i øjeblikket. Og FN har en helt central placering i Afghanistan. Organisationen har været i landet i mere end 70 år,” siger Mette Knudsen.

Hvordan bevarer man optimismen og troen på, at ens arbejde nytter i så langvarig en konflikt?

”Man skal være god til at fokusere på de enkelte trin i processen. Man er nødt til at tro på, at det kan lykkes. Der er eksempler på andre langvarige konflikter rundt om i verden – Colombia, Nordirland, Rwanda – hvor det har været muligt. Man må forsøge at overføre de gode erfaringer,” siger hun.

Mette Knudsen kom til Afghanistan første gang for fem måneder siden, da hun tiltrådte som Danmarks ambassadør. Hun mødte et land i laser. Stærkt præget af konflikt og uro, en enorm fattigdom og en fortvivlende humanitær situation. For de fleste afghanere er hver dag en kamp for at overleve.

I hovedstaden, Kabul, har der desuden på det seneste været en bølge af likvideringer af journalister, progressive politikere og borgere, som lægger en dyne af angst over byen. Den føjer sig til de mange terrorangreb, der i forvejen koster hundreder af mennesker livet hvert år.

Er du ikke bange?

”Nej. Vi har et godt sikkerhedsberedskab på ambassaden og er fint informeret om, hvad der sker i byen. Så jeg føler mig godt beskyttet. Selvfølgelig kan man være uheldig. Men jeg er ikke nervøs.”

Der er heller intet overladt til tilfældighederne. Når Mette Knudsen forlader ambassadens afspærrede område – der deles med den norske ambassade og rummer både kontorer og små boliger – sker det i en armeret bil. Hun bærer skudsikker vest og er ledsaget af en sikkerhedsvagt. Hun handler aldrig ind. Og hun har indtil nu kun én gang været på noget, der ligner en udflugt. Det var en lille vandretur med sin hund på et højdedrag i udkanten af Kabul – sammen med ansatte ved den norske ambassade og omgivet af sikkerhedsfolk.

”Når jeg er på ambassaden, er min arbejdsdag ikke meget anderledes end et hvilket som helst andet sted, men det er klart, at den manglende sikkerhed er en stor udfordring. Jeg kan komme rundt til møder i Kabul, og det gør jeg flere gange om dagen, men jeg kan ikke rejse rundt i landet, så jeg selv kan se og høre, hvad der sker. Lige nu er jeg afhængig af andres indberetninger. Det er ikke det samme. Jeg håber meget, at mit nyt job i FN giver bedre mulighed for at komme rundt,” siger hun.

En af de ting, Mette Knudsen hæftede sig ved, da hun kørte sine første ture i Kabul, var, hvor få kvinder hun så. Det var mænd, der fyldte gaderne. Til gengæld bar kvinderne ikke burka, men kun tørklæde. Og hun fandt hurtigt ud af, at kvindernes fravær ikke gælder generelt.

”Jeg er overrasket over, hvor mange højtuddannede og højtplacerede afghanske kvinder, jeg møder. De er dommeren, anklagere, fredsforhandlere. Direktører for indflydelsesrige organisationer. Religiøse ledere. De kommer også fra de konservative provinser i Afghanistan, for eksempel Helmand. Mange af dem er unge. De er skarpe og dygtige, og de bliver respekteret.”

Er det en udfordring for dig at være kvinde i det afghanske samfund?

”Nej, det har aldrig givet problemer. Men selvfølgelig er rammerne også videre for en vestlig kvinde end en afghansk kvinde.”

Hvilke egenskaber har du haft særligt brug for og vil du få brug i dit nye FN-job?

”En vis robusthed og masser af optimisme, og så skal man ikke være et nervøst gemyt. Man skal tro på, at der ikke sker noget. Det er også vigtigt at kunne tilpasse sig og have let ved at opbygge relationer. Og så skal man kunne nyde sit eget selskab. Det er der meget af,” siger Mette Knudsen med et smil i stemmen.