Prøv avisen

Danske digteres nyskabende besynger

Anne-Marie Mai beskrives som en hjælpsom kollega, flittig forsker og levende formidler. – Foto: Søren Bidstrup/.

Anne-Marie Mai har som Danmarks første kvindelige professor i nordisk litteratur selv omskrevet den danske litteraturhistorie og fundet nye sanselige måder at formidle den på. I morgen fylder hun 60 år

Det er svært at finde et billede af litteraturprofessoren, hvor hun ikke smiler. For det gør det imødekommende og myreflittige litteraturmenneske tit. Og folk omkring hende undrer sig også over, hvor hun mon finder alt det overskud fra.
For selvom Anne-Marie Mai selv konstant har gang i svimlende store projekter, kan hun altid finde tid til at hjælpe sine mange studerende, kolleger og spørge til, hvordan sekretærerne på Syddansk Universitet har det.

LÆS OGSÅ:Litteraturhistorien er ikke død, den er ikke engang fortid

Det lyder måske lidt højstemt, men hun brænder virkelig både for litteraturen og sine medmennesker, fortæller professorkollegaen Johs. Nørregaard Frandsen og tilføjer:

Det har en hær af studerende gennem tiden fået glæde af. For hun er virkelig en drømmevejleder for både speciale- og ph.d.-stude-rende, fordi hun altid lader sig begejstre af andres projekter.

Johs. Nørregaard Frandsen har i øvrigt selv været med til at redigere det festskrift, som Anne-Marie Mai i går til sin egen overraskelse fik overrakt af taknemmelige litteraturforskningskolleger.

Festskriften hedder Litteratur på stedet og refererer dermed til Anne-Marie Mais hidtil største projekt, trebindsværket Hvor litteraturen finder sted, der udkom for nogle år siden som hendes eget personlige bud på en ny dansk litteraturhistorie fra runer til blogs.

Som titlen indikerer, har hun nytænkt litteraturhistorien ved at pege på de steder, hvor litteraturen i sin tid blev skrevet i al sin stedslige sanselighed. Og den tilgang har hun i øvrigt også brugt som foredragsholder, hvor hun som litteraturpædagog har været med til at bringe litteraturforskningen ud til et stort folkeligt publikum. Ofte ved at tage folk med ud til de steder, hvor litteraturen i sin tid blev skrevet.

På den måde har hun også brudt med hovedstrømningen i det 20. århundredes litteraturforskning, hvor man især gennem nykritikken forsøgte at adskille værket helt fra forfatteren. Men Anne-Marie Mai har vist nye måder at få forfatterne tilbage i studierne af forfatterskaberne på. Det så man allerede i et af hendes tidligere hovedværker, da hun helt usædvanligt ene kvinde redigerede den seneste udgave af Danske Digtere i det 20. århundrede (også et stort tykt trebindsværk) med et nyt blik for at biografere danske forfatterskaber. Og i forfatterkredse er hun bredt anerkendt for at få forfatternes egne varme stemmer med ind i den gedigne litteraturforskning, som en kollega udtrykker det.

Anne-Marie Mai voksede op i Østjylland og blev bidt af bøger, længe inden hun kom på Marselisborg Gymnasium. Som ung var hun selv ven med digteren Michael Strunge, og siden har mange andre digtere kunnet takke hende for at bringe dem ind på en mere central plads i den danske litteraturforskning. Hun har haft en særlig forkærlighed for glemte kvindelige forfattere og oversete poeter.

I 1999 blev hun selv Danmarks første kvindelige professor i nordisk litteratur ved Syddansk Universitet. Hun har også gjort sig gældende internationalt med forskningsartikler og -projekter i både Norden, Europa og USA. Herhjemme favner hun i øvrigt også bredt som medlem af Det Etiske Råd, formand for Forfatterskolen og formand for Kulturministeriets Forskningsråd, ligesom hun i øjeblikket arbejder sammen med sociologer og velfærdsforskere i et internationalt forskningsprojekt ved at bidrage med sin viden om, hvordan velfærdsstatens værdier kan spores i litteraturen. For litteraturen er den prisme, hun ser verden igennem.

Hun danner par med den pris-belønnede danske digter Klaus Høeck, som hun tidligere også har beskæftiget sig fagligt med. Parret bor på Fyn.