Den gamle mand og atomerne: Danmarks eneste nulevende nobelpristager fylder 95 år

Fysikprofessor Ben Mottelson kom fra Chicago, men fandt sin livsgerning, sin forskningsmæssige sjæleven og sin anden hustru i Danmark. Fredag fylder han 95 år

Ben Mottelson kom til Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet i 1950 og har i de fleste af de seneste 70 år forsket i atomer med københavn som base. Her sidder han på instituttets bibliotek. Foto: Ola Joensen, Niels Bohr Institutet

Når unge, danske stortalenter inden for den naturvidenskabelige verden for alvor udmærker sig i nutiden, handler historien ofte om, at de opnår ansættelse i USA, allerhelst på det legendariske Harvard University i Boston, hvorefter de gør karriere og aldrig vender hjem til Danmark.

Men for 70 år siden blev historien udfoldet med modsat fortegn. Dén historie handlede om en ung amerikaner, der var en sjældent begavet atomfysiker, og som efter at have taget sin ph.d.-grad fra Harvard fik den chance, at han kunne komme til Københavns Universitet, hvor der i de år skete meget inden for den teoretiske fysik under ledelse af den verdensberømte Niels Bohr.

Den unge amerikaner, Ben Roy Mottelson, drog derfor til Danmark, og her er han endnu. Han har været professor i 64 år, dansk statsborger i 50 år og nobelpristager i 46 år. Og han er, siden Aarhus-professoren Jens Christian Skous død i 2018, den eneste nulevende dansker, der har modtaget videnskabens fornemste pris. I morgen fylder han 95 år.

Ben Mottelson er søn af en ingeniør, og han har selv beskrevet det hjem, han voksede op i, som et sted, hvor videnskabelige, politiske og moralske spørgsmål altid var til fri og levende debat.

At den begavede amerikanske fysiker havnede i København, skyldtes ikke kun Niels Bohrs verdensberømmelse. Ben Mottelsons første kone, Nancy, fik lov at vælge, da hendes mand havde to tilbud på hånden om at begynde sin forskerkarriere i enten København eller Birmingham. Hun forbandt den midtengelske storby med kedelige industriskorstene. Så lød København mere eventyrligt, og således endte Ben Mottelson i den danske hovedstad. Han var 25 år, men allerede gift og far til sin ældste søn.

På Københavns Universitet var det ikke mødet med den gæstfri Niels Bohr, der kom til at få størst betydning for Ben Mottelson, men derimod med hans søn, Aage Bohr, der også forskede i atomfysik.

A age Bo hr havde under et o phold på Columbia University i New York delt kontor med fysikeren Leo James Rainwater, der havde en teori om, at atomkerner ikke bare var faste kugler, men af og til havde en langstrakt form.

Aage Bohr arbejdede videre med tanken og udarbejdede den teori, at disse langstrakte atomkerner kunne rotere som en sej væske. Bohr og Mottelson arbejdede herefter tæt sammen, og i 1953 var de parate til at offentliggøre en videnskabelig artikel, hvori de redegjorde for deres model for atomkernernes struktur, som forenede kollektiv bevægelse og bevægelse af enkelte partikler.

De to forskere fortsatte arbejdet og udgav tobindsværket ”Nuclear Structure”, der kom til at ændre hele forståelsen af kernefysikken. Værkets første bind kom i 1969, og samme år, som andet bind udkom, 1975, modtog de to forskere Nobelprisen i fysik for deres arbejde — til deling med Rainwater.

Det meste af arbejdet var imidlertid resultatet af et parløb mellem Aage Bohr og Ben Mottelson, som er blevet betegnet som det mest effektive tomands-samarbejde i fysikkens historie. Videnskabshistorikeren Helge Kragh har betegnet Bohr og Mottelson som ”den dynamiske duo” inden for fysikken, og selv har Mottelson betegnet Aage Bohr som sin ”sjæleven”.

De to mænd fortsatte samarbejdet i årtier, og i mange år kunne man se Bohr og Mottelson sidde sammen på tilhørerpladserne, når der var særligt interessante forelæsninger på Niels Bohr Institutet. Aage Bohr døde som 87-årig i 2009.

Ben Mottelsons amerikanske hustru, Nancy, var ligesom sin mand meget glad for Danmark, og hun fortrød aldrig at have fravalgt Birmingham. Hun døde imidlertid i 1975. Otte år senere giftede Ben Mottelson sig med danske Britta Siegumfeldt og fik således endnu en god grund til at blive i Danmark,

Bortset fra en kort periode i 1990’erne, hvor han stod i spidsen for at oprette et europæisk kernefysik-forskningscenter i Italien, har Ben Mottelsons arbejdssted været Københavns Universitet.

Indtil for få år siden cyklede han troligt ind på arbejdet flere dage om ugen, selvom pensioneringen efterhånden ligger 27 år tilbage i tiden. En venlig og stilfærdig gammel mand med et glimt i øjet. En mand, som over årene har været læremester for flere generationer af danske fysikere — og som har været med til at lære hele verden om atomkerners struktur.