Hvert år markerer den jødiske menighed i København den dag, hvor hele læsningen af de fem Mosebøger var afsluttet, og læsningerne begynder forfra med en læsning fra første del af 1. Mosebog. Det skete i sidste uge, og 36-årige Benjamin Kramarz læste på hebraisk fra Toraen første del af 1. Mosebog. At det var netop ham, der fik lov at læse denne passage, var langtfra tilfældigt. Det er en tradition i menigheden i Krystalgade, sådan som det også er i mange andre jødiske menigheder verden over, at et mandligt medlem af menigheden udpeges til at foretage denne læsning og får titlen Chatan Bereshit, hvilket kan oversættes til ”Mosebogens brudgom”. I år valgte synagogens forstanderskab at udnævne Benjamin Kramarz til Chatan Bereshit for at takke ham for hans store engagement i Det Jødiske Samfund i Danmark de seneste år.
”Benjamin Kramarz lægger et enormt arbejde i vores samfund på mange måder. Han er meget aktiv i synagogen, hvor han er en af de trofaste deltagere i gudstjenesten, og han har også gennem nogle år fungeret som synagogeforstander. Desuden har han og hans hustru været aktive med at arrangere børnegudstjenester og familiefrokoster. Endelig har han de sidste fire år været formand for bestyrelsen på Carolineskolen, og her har han lagt en indsats, der stort set svarer til et fuldtidsjob, selvom det er frivilligt arbejde, og han ved siden af har et krævende karrierejob og en familie med tre små børn,” siger overrabbiner Jair Melchior.
Overrabbineren fremhæver desuden, at Benjamin Kramarz løser de mange opgaver uden at gøre noget særligt væsen af sig eller fremhæve sig selv på nogen måde.
”Han er beskeden og brokker sig aldrig. Han får bare tingene gjort,” siger overrabbineren.
Benjamin Kramarz selv begrunder sit engagement i Det Jødiske Samfund med, at han er opdraget med at gøre en forskel der, hvor han kan og har muligheden.
”Det har jeg lært hjemmefra, og så har jeg også gået på John F. Kennedy School of Government på Harvard University, som jo er opkaldt efter en mand, der er kendt for citatet om ikke at spørge, hvad ens land kan gøre for en, men hvad man selv kan gøre for sit land. Uden at det skal lyde højtravende, er det vel omtrent samme tankegang, jeg er opvokset med. Så jeg finder det naturligt at engagere mig i menigheden og det jødiske liv, også for at sikre, at mine egne børn kan få en fremtid som jøder i Danmark,” siger han.
Benjamin Kramarz er født og opvokset i København i en aktiv jødisk familie og var som ung desuden aktiv roer. Han er uddannet i økonomi og politik fra Københavns Universitet, Harvard Business School og Harvard School of Government, og det var under opholdet i USA, at han mødte sin hustru, der er jødisk med danske rødder, men født og opvokset i USA. De to besluttede at bosætte sig i Danmark, blandt andet fordi de vurderede, at det ville give gode muligheder for at kombinere karriere og familieliv. Og det er i høj grad lykkedes. Benjamin Kramarz og hans hustru har begge fuldtidsarbejde, men får også tid til at deltage i gudstjenestelivet i synagogen sammen med deres tre sønner på et, fire og seks år. Han er partner i en kapitalfond, der investerer i nordiske it- og servicevirksomheder, og sidder som bestyrelsesformand for en lang række virksomheder i sin portefølje.
Desuden har han siden 2014 været bestyrelsesformand for den jødiske skole, Carolineskolen, hvor han selv har gået som barn. Hans motivation for at gå ind i bestyrelsen var blandt andet, at han gerne ville være med til at sikre, at skolen kunne få nye og mere tidssvarende lokaler, og han har i løbet af de sidste fire år været den drivende kraft i arbejdet med at flytte skolen rent fysisk til nye lokaler på Strandvejen. Sideløbende er der foregået en fornyelses- og forandringsproces af det pædagogiske arbejde. For at udvikle nye undervisnings- og læringsformer har bestyrelsen sendt konsulenter af sted til en række lande og hentet inspiration derfra, og Benjamin Kramarz er især glad for, at skolen arbejder med at fremme en undervisning, som gør eleverne innovative, kreative og entreprenante samtidig med, at det jødiske står stærkt.
”Det er vigtigt for mig, at børnene får en bevidsthed og viden om jødisk kultur, religion og historie og lærer hebraisk,” siger den 36-årige familiefar, der også fremhæver overholdelsen af sabbatten som en tradition, han sætter stor pris på, fordi det giver en hel dag med ro og samvær i familien.