Du kan godt kalde mig firmaets mand. Det betyder ikke, at jeg er holdningsløs, men man skal have en ydmyghed med i sit arbejde. Vi arbejder på et fælles projekt, og der vil altid være ting, der er større end ens egen lille andedam.
LÆS OGSÅ: Vreden ulmer i Nordvestjylland
Sådan sagde Kristendemokraternes leder, Per Ørum Jørgensen, til Kristeligt Dagblad, da han i 2006 var nyvalgt folketingsmedlem. Dengang var firmaet bare ikke Kristendemokraterne men Det Konservative Folkeparti, som han var blevet valgt ind for. På et hængende hår. Blot 30 stemmer afgjorde, at han og ikke Inge Merete Iversen fik pladsen i Vestjylland efter den tidligere kirkeordfører Knud Erik Kirkegaard.
At den nu 40-årige politiker brugte netop ordet firma var næppe tilfældigt, da selv har baggrund i det private erhvervsliv, hvor han både har været ekspedient i en sportsforretning og medarbejder og chef i flere medievirksomheder i Herning-området.
Per Ørum Jørgensen forklarede efter sin entre i Folketinget, at det var terrorangrebet på USA i 2001, der fik ham til at gå ind i politik i en slags trodsreaktion. Den konservative overbevisning fik han allerede som teenager, mens den konservative statsminister Poul Schlüter regerede, men han meldte sig først ind efter partiets blodbad i 1990erne.
Han nåede at markere sig som ordfører på blandt andet familie-, erhvervs- og miljøpolitik, og blev drillende kaldt Lille Per i sit parti, hvor Per Stig Møller var Store Per.
Men 6. februar 2010 gik det helt galt. Per Ørum Jørgensen blev taget for spritkørsel og sygemeldte sig omgående fra Folketinget. Han forklarede, at han havde personlige problemer, og at han nu ville gå i behandling for at komme sit misbrug af alkohol til livs.
Partifæller havde tidligere uden held forsøgt at overtale ham til at få løst sit problem, men det ville han ikke høre tale om. I dag mener nogen, at selvom det i sig selv var katastrofalt at køre spritkørsel, var det menneskeligt set det bedste, der er sket for ham, fordi han dermed fik en helt nødvendig drejning i sit liv.
Efter et par måneder i behandling vendte han tilbage til Folketinget, men brød kort efter med sit parti og blev løsgænger. I dag forklarer han, at årsagen både var, at han var uenig med de Konservative om sygehusstrukturen i Vestjylland, men også at to-tre andre kandidater havde meldt sig for at få hans kreds, og det slagsmål ville han ikke ud i.
Ved skæbnens ironi kom Per Ørum Jørgensen siden til at bytte parti med Kristendemokraternes tidligere frontkæmper i det vestjyske, Tove Videbæk, som et par år forinden var blevet konservativ efter en magtkamp hos Kristendemokraterne.
Der meldte Per Ørum Jørgensen sig ind. Spørger man i baglandet, er der stor begejstring over, at partiet har fået en ekstra chance. Oven i købet i en parlamentarisk situation, hvor han er kommet til at sidde med det afgørende mandat nummer 90. Der lyder også anerkendelse af, at han har udnyttet muligheden for at bringe sig på tv-skærmen.
Derimod er der knapt så stor enighed om de politiske resultater, han har opnået.
Ved finanslovforhandlingerne kom han igennem med en gammel kristendemokratisk mærkesag, nemlig en Værdikommission, men mange mente, at han solgte sig alt for billigt i den forhandling.
Det gjorde han til gengæld ikke i forårets opgør om en tilbagetrækningsreform og regeringens såkaldte 2020-plan. I første omgang tilsluttede han sig tilbagetrækningsreformen i forventning om at blive imødekommet på sit krav om at bevare akutfunktioner på tre sygehuse i yderområderne. Der havde han imidlertid gjort regning uden værten, finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der absolut ikke havde tænkt sig at åbne den diskussion igen. I stedet blev løsgængeren Pia Christmas-Møller kaldt ind, og Per Ørum Jørgensen måtte slukøret forlade forhandlingslokalet.
Det har givet ham skyts i den aktuelle valgkamp, hvor han stadig fra sin hjemegn nær Holstebro prøver at vinde vælgere især i Vestjylland i håbet om at kunne trække et kredsmandat. Det kan nemlig godt lade sig gøre, selv om partiet ikke skulle nå de to procent på landsplan.
At han i første omgang overhovedet meldte sig ind hos det ellers næsten udraderede parti Kristendemokraterne var ikke så uforklarligt, som det umiddelbart kunne se ud til. Som søn af Indre Missions tidligere formand, provst John Ørum Jørgensen, har det kirkelige Danmark aldrig været en fjern størrelse for ham. Han er en varm fortaler for folkekirkeordningen, og da han første gang kom i Folketinget drømte han om at blive sit partis kirkeordfører, men den post gik til Charlotte Dyremose.
I privatlivet har det politiske engagement haft sine omkostninger, både i form af det tidligere alkoholmisbrug og to forliste ægteskaber. I dag lever han sammen med Hanne Broberg, og parret har medbragt to børn fra tidligere ægteskaber. Trods den travle hverdag er det lykkes at skabe ro om familielivet, blandt andet ved at familien har fået en ekstra lejlighed uden for København, så de ikke behøver at leve adskilt, når Folketinget arbejder.
Fra kolleger, der tidligere har arbejdet sammen med ham, lyder det, at han har politisk tæft og kan høre græsset gro, og at han er blevet skarpere med årene. Som menneske er han både venlig og lattermild, indimellem også selvironisk, og udadtil har han ikke på noget tidspunkt givet udtryk for den mindste tvivl om, at hans projekt med at holde Kristendemokraterne i Folketinget skulle lykkes.
Så firmaets mand er stadig optimist. Selvom det nu er for et andet firma.