For Rose Gad var det lidt som at komme hjem, da hun for otte år siden fik tilbuddet om at blive lærer på Det Kongelige Teaters balletskole. Netop der har hun levet en meget stor del af sit nu 50-årige liv.
Balletdansere begynder som bekendt tidligt på deres uddannelse, og Rose Gad var da også kun ni år, da hun besluttede sig for at søge ad kunstens vej. At talentet også rakte, viste sig allerede kort efter hendes optagelse på balletskolen. Som 10-årig dansede hun partier i August Bournonvilles romantiske balletter, og samtidig fik hun rollen som Amor i den russiske koreografs Grigorovitjs opsætning af ”Don Quixote” i 1983. Fire år senere blev hun fuldgyldigt medlem af korpset på Den Kongelige Ballet. Fra det første år vil mange især huske hendes dans sammen med skolekammeraten fra balletskolen, Nikolaj Hübbe. De to vandt sammen Eurovisions-konkurrencen for unge dansere for deres præstation i Bournonvillen-balletten ”Sylfiden”, hvor de komplementerede hinanden perfekt. Netop den rolle må vel også siges at være meget passende for en lys, slank og elegant danser, der er selve indbegrebet af en sylfide. Beskrivelser som: lysende engel, porcelænsagtig og blid har gennem hele karrieren fulgt Rose Gad. Dertil kommer, at hun er udstyret med en stor musikalsk forståelse og en sjælden inderlighed i sin dans. Karakteregenskaber, der gjorde, at hun som 23-årig blev udnævnt til solodanserinde.
Da hun som 40-årig gik på pen- sion, havde hun fortolket utallige af de store kvindelige balletpartier. Når det gælder Bournonville-repertoriet, har hun været igennem dem alle sammen, og det placerer hende som en af sin tids fornemste og mest sødmefulde dansere.
Hun har blandt andet danset ledende partier i ”Nøddeknækkeren”, ”Tornerose”, ”Svanesøen” og ”En skærsommernatsdrøm”. Titelrollen som ”Manon” af MacMillan er en af hendes personlige favoritter.
I slutningen af 1990’erne var hun en tid væk fra København og søgte nye udfordringer på balletten i Hamburg. Efter et par sæsoner vendte hun tilbage til Det Kongelige Teater og var der, indtil hun for 10 år siden fyldte 40 år.
Og nu er hun altså for anden gang vendt tilbage. Livet som hjemmegående mor til tre kunne ikke i længden tilfredsstille hendes virketrang, og hun nyder nu at arbejde med de talenter, der i fremtiden vil danse ind på landets balletscener. Lige nu er hun medinstruktør på børneballetten ”Kom Bamse, nu balletter vi”, der har repremiere i næste måned. Ingen af hendes egne børn, der er blevet 16, 13 og 11 år, har fulgt i moderens tåspids-fodspor, men de er alle fostret op med kulturelle oplevelser, ikke bare ballet. Kultur er vigtigt, også for børn, mener Rose Gad.
Selv er Rose Gad ikke ud af en kunstnerfamilie. Hendes far var kontorchef og moderen biblioteksassistent. Hun er født i Charlottenlund og bor nu også med sin egen familie nord for København. Hun er gift med Holger Foss, der er civiløkonom og medejer af it-virksomheden Exformatics. Parret er personlige venner med Danmarks kronprinspar og figurerer i den forbindelse jævnligt i de kulørte ugeblade. Rose Gad blev i 1988 tildelt den første Erik Bruhn-Pris i Toronto, Canada, og i 1995 fik hun Simon Spies Fondens Balletpris.