Den modvillige mediekriger

Gennem et langt liv som øjenlæge og foreningsmenneske har den i dag 75-årige Jørgen Kleener holdt af debat, kultur og beslutninger i mange fora. Men uanset alle andre engagementer er det hans rolle i kampen om Danmarks Radio, offentligheden vil huske ham for

Jørgen Kleener er især kendt i offentligheden for posterne som formand for Radiorådet og Dan-marks Radios bestyrelse. I dag bor han i Rønne på Bornholm. –
Jørgen Kleener er især kendt i offentligheden for posterne som formand for Radiorådet og Dan-marks Radios bestyrelse. I dag bor han i Rønne på Bornholm. – . Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

Foreningen til Fremskaffelse af Boliger til Ældre og Enlige er en forening oprettet i 1954 med det formål at modvirke ensomhed i den ældste befolkning.

Hovedstadens Røde Kors er en humanitær organisation, som under sloganet ”Medmenneskelighed gennem frivillig indsats” forsøger at hjælpe nogle af de mennesker, der har det sværest.

I Sankt Nicolai Kirke i Rønne på Bornholm har menighedsrådet formuleret følgende målsætning, som ikke er enestående for netop denne kirke, men er særdeles sympatisk: ”Menighedsrådets målsætning er at skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse og udbredelse, herunder at samle flest mulige fra sognet.”

I Danmarks Radio har man også en målsætning. At ”DR skal samle, udfordre og oplyse Danmark ved at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen.”

De fire højst forskellige beslutningsfora har det tilfælles, at Jørgen Kleener, som i dag fylder 75 år, har været med til at træffe beslutninger i dem alle. Ingen af dem udgjorde dog hovedvægten i hans lange arbejdsliv, som ubetinget var den øjenklinik i Roskilde, han ledede mellem 1983 og 2008.

At Jørgen Kleener er en mand med tilpas berømmelse til, at danske medier portrætterer ham på runde fødselsdage, skyldes imidlertid de 13 år i 1970’erne og 1980’erne, han var først formand for og siden menigt medlem af Radiorådet, og de to år fra 2002 til 2004, han vendte tilbage til DR som bestyrelsesformand.

Hvis nogen synes, at de politiske bølger i disse dage går højt om DR, så er det rent dødvande i sammenligning med året 1974, da de folkevalgte skændtes om indholdet i det nationale tv-monopol, som både var præget af en revolutionær tidsånd og af selvbevidste medarbejdere, hvoraf flere trods datidens beskyldninger om at være røde lejesvende senere skulle beklæde politiske embeder for borgerlige partier.

Ind i hvepsereden som radiorådsformand hentede Poul Hartlings Venstre-regering en ung øjenlæge og partifælle, der i fora som Foreningen af Yngre Læger havde vist sig at være god til at lede, beslutte og skabe kompromiser. Det lykkedes han også nogenlunde med i DR i første runde.

Efter nogle år ude af medie-tummelen blev han hentet ind til om muligt endnu mere turbulente tider i 2002, da Venstre på ny havde opnået statsministerposten, denne gang til Anders Fogh Rasmussen, som indledte sit opgør med venstreorienterede og kulturradikale smagsdommere.

Lettere modstræbende tog Kleener opgaven på sig. Mindre kaotisk blev perioden ikke af, at DR under ledelse af generaldirektør Christian S. Nissen gik i gang med at bygge sit store, prestigefyldte og langt dyrere end planlagte medietempel, DR Byen i Ørestad.

”Jeg har brugt to år af mit liv på at slås med Nissen. Nu gider jeg ikke mere,” udtalte Kleener, da han i 2004 afskedigede generaldirektøren.

Han blev dog selv revet med i faldet, idet han i forbindelse med afskedigelsen blev spurgt på direkte tv, om beslutningen var drøftet med den daværende socialdemokratiske formand, Mogens Lykketoft. Det benægtede Kleener, men siden oplyste Lykketoft, at de to havde talt sammen.

Dagen efter interviewet forlod DR-formanden sin post og har siden holdt sig på lang afstand af offentligt rampelys og mediepolitiske kampe. Især dem, der under den lidt uldne overskrift ”værdikamp” handler mere om at finde og fremhæve modsætninger end om at samle, udfordre og oplyse Danmark.