De svages talerør. Det er et hæsligt og et nedladende udtryk. Jeg synes ikke, at mennesker er svage.
Så skarpt formulerede Hanne Reintoft sig i et interview, der i sidste uge blev bragt i ugebladet Søndag. Bemærkningen er typisk for Hanne Reintofts kritik af den måde, Danmark anno 2014 behandler de dårligst stillede på.
For selvom Hanne Reintoft har været med, lige siden dengang arbejdsløshed kunne sende en familie i husvildebarak, så mener hun, at der under den nuværende regering er sket en alvorlig nedbrydning af velfærdssamfundet, som især rammer svært syge og unge mennesker på kontanthjælp.
I 60 år har Hanne Reintoft som socialrådgiver, venstrefløjspolitiker, leder af Mødrehjælpen og senest som brevkasseredaktør på ugebladet Søndag kæmpet de socialt udsattes sag. Men nu er det slut. I forbindelse med sin 80-års fødselsdag i dag går hun på pension.
LÆS OGSÅ: Med øje for danskernes religiøsitet
Hanne Reintoft voksede op i det bedre borgerskab på Østerbro i København. Hun havde et tæt forhold til sin far, der var dyrlæge, og i et interview i Kristeligt Dagblad har hun fortalt, hvordan han opdrog hende til at have sine meningers mod og ikke bøje sig for gruppepres. Da hun var 18 år, gik familien i opløsning på grund af en voldsom skilsmisse, og hendes yngre søskende blandt dem jordomsejleren Troels Kløvedal blev sendt i pleje. Hendes far udviklede et misbrug, og kort efter skilsmissen døde hendes mor af kræft.
Med sine egne barske erfaringer i bagagen blev hun socialrådgiver først i foreningen Rings alkoholambulatorier, og siden fulgte blandt andet direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen, Glostrup Kommune, Kriminalforsorgen og Sindslidendes Vel.
Lysten til at ændre samfundet, førte til, at hun i 1959 meldte sig ind det nyoprettede Socialistisk Folkeparti (SF), og i 1966 blev hun valgt ind i Folketinget. Hun blev kendt som en kompromisløs politiker. I medierne blev hun senere døbt udbryderdronningen, fordi hun flere gange skiftede parti. Hanne Reintoft var en af rebellerne, der forlod SF og dannede Venstresocialisterne. Men hun meldte sig ud i 1968, blev løsgænger og sluttede sig senere til Danmarks Kommunistiske Parti. VSerne forklarede bruddet med, at hun ikke var parat til betingelsesløst at tage afstand fra Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet. Selv sagde Hanne Reintoft, at VS var blevet et parti for blomsterbørn og anarkister.
Hanne Reintoft var også initiativtager til en nyorganisering af Mødrehjælpen, hvor hun blev direktør i begyndelsen af 1990erne. Men hun måtte stoppe efter kritik af en egenrådig ledelsesstil.
De fleste danskere kender dog først og fremmest Hanne Reintoft fra DRs sociale brevkasse Hvad er min ret, og hvad er min pligt, som hun bestyrede i 30 år.
Ifølge professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, der har skrevet en biografi om Hanne Reintoft til Kvindebiografisk Leksikon, kan hendes betydning som social revser ikke overvurderes. Hanne Reintoft indskriver sig i en tradition af stærkt engagerede sociale kvinder som den konservative politiker Lis Møller, socialrådgiver Lena Vedel-Petersen og Tine Bryld.
Hun har hjulpet tusindvis af mennesker og har altid rådgivet med empati og indsigt. Man kan være trist over, at vi i dag mangler den slags personligheder, der står mellem systemet og de små i samfundet og virkelig kan forklare konsekvenserne af lovgivningen, siger Anette Borchorst.
Ud over den sociale indsats har Hanne Reintoft i en sen alder også kastet sig over skønlitteraturen og har udgivet seks historiske romaner.
Hanne Reintoft beskrives som et blufærdigt menneske, der gennem alle årene har værnet om sit privatliv. Hun bor i en villa på Frederiksberg sammen med ægtemanden Knud Leihøi , som hun fandt sammen med efter et møde på den yderste venstrefløj i 1970erne. Hun har desuden sønnen Morten, der er født i 1964. Selv beklager Hanne Reintoft ikke, at hun stopper efter 60 år som socialrådgiver.
Jeg er helt afklaret. Når man snart fylder 80 år, er det ved at være deadline, siger hun til ugebladet Søndag.