Prøv avisen
Portræt

Den jyske præstesøn, der fornyede folkekirken

Helge Pahus gik på pension i 2007 efter 36 år som præst i Karlslunde Strandkirke syd for København. Som pensionist har han fået endnu bedre tid til at dyrke sin passion for sporvogne og jernbaner. – Foto: Kristian Pahus

Helge Pahus blev som præst i Karlslunde en drivende kraft i den karismatiske vækkelse i folkekirken. Han kommer stadig til gudstjeneste i sin gamle kirke, hvor fællesskabet og den frie bøn sætter sit præg. I dag fylder han 75 år

Når der er gudstjeneste i Karlslunde Strandkirke sydvest for København, foregår det med masser af rytmisk musik og moderne lovsang. Der er typisk omkring 300 deltagere, blandt dem mange frivillige, som er med til at få det hele til at klappe – både i konkret og overført betydning. Som regel er kirkens tidligere præst Helge Pahus til stede, og selvom det er 11 år siden, han gik på pension, opfatter mange ham stadig som en central figur i menigheden.

Helge Pahus, der i dag fylder 75 år, voksede op som præstesøn i Nørre Løgum i Sønderjylland og fik troen med hjemmefra. Efter teologisk kandidateksamen fra Københavns Universitet i 1970 kom han til Karlslunde som kaldskapellan for at opbygge en menighed i nybyggerområdet ved Karlslunde Strand. Det foregik i de første ni år med udgangspunkt i en barakkirke af træ. Netop det interimistiske og primitive kirkerum var ifølge Helge Pahus med til at skabe fællesskab og gøre det naturligt at inddrage menigheden aktivt. Det blev også afgørende, at Helge Pahus i 1970’erne kom i berøring med den karismatiske bevægelse, der lagde vægt på Helligåndens kraft og på fri bøn og lovsang. Det gav ham energi til arbejdet med at bygge en menighed op og mod på at sætte små ”revolutioner” i gang.

”Hvis ikke jeg havde mødt den karismatiske bølge, var jeg aldrig fortsat med at være præst. Da jeg selv begyndte i Karlslunde, syntes jeg, at det var både hårdt og svært. Det var en ny kirke, og der var 80 konfirmander. Mange i sognet gik ikke i kirke, så udfordringen var total,” som han berettede i en artikel her i avisen i 1999.

Dengang var den hårde start for længst forvandlet til en dundrende succes, og barakken i Karlslunde var udskiftet med en arkitekttegnet rødstensbygning, den nuværende Karlslunde Strandkirke. Antallet af kirkegængere var steget fra 30 til over 300 på en almindelig søndag, og bønneaftener og ungdomsaktiviteter var suppleret med aktiviteter for småbørnsfamilier, mens antallet af frivillige, der havde nøgle til kirken, var nået op over 100. I 1994 havde Helge Pahus desuden som den første i Danmark introduceret de såkaldte Alpha-kurser, en kort indføring i kristendommen efter et engelsk koncept.

Den frie gudstjenesteform og Helge Pahus’ uformelle prædikenstil med et letforståeligt sprog og masser af vittigheder var populær og tiltrak kirkegængere fra andre sogne, men førte også til kritik fra andre, der mente, at han satte sig selv for meget i centrum. Mennesker, der kender Helge Pahus personligt, påpeger dog, at hans evne til at engagere frivillige og hans mod til at udvikle gudstjenesteformen har vist sig levedygtig, også efter han gik på pension. I nogle år herefter kom han ikke meget i kirken, da han ville give plads til sine efterfølgere. Desuden overvejede han og hustruen, Kirsten, der er pensioneret læge, at flytte til Helge Pahus’ fødeegn i Sønderjylland. De blev dog boende i Karlslunde og har de senere år været trofaste deltagere i gudstjenesten.

Helge Pahus har hele sit liv været næsten lige så passioneret optaget af jernbaner og sporvogne som af lovsang og bibelord, og han og hans hustru rejste ofte med deres fire børn på sommerferie til Østeuropa, hvor den stod på ture i gamle, skramlende tog.

På sin 70-årsdag inviterede Helge Pahus hele menigheden i Karlslunde Strandkirke på udflugt med togtur fra Køge til Himlingøje. 75-årsdagen bliver dog fejret under lidt mere rolige former med en familiekomsammen for børn, svigerbørn og de i alt 11 børnebørn. En blodprop, som ramte Helge Pahus for fire år siden, har betydet, at han må tage tingene i et lidt roligere tempo og med færre mennesker ad gangen.

Det forhindrer ham dog ikke i fortsat at rejse. Senest har han været en tur i Rusland, hvorfra han kom hjem i går. Andre gange går turen til Sønderjylland, hvor han holder af at gense sin fødeegn og mindes opvæksten i Nørre Løgum Præstegård. For selvom andre kan synes, at Helge Pahus med sin karismatiske fornyelse har fjernet sig fra sit fædrene ophav, opfatter han selv sit virke som en naturlig fortsættelse af sin fars, der blot med Helligåndens mellemkomst har taget en lidt anden form. Teologisk er Helge Pahus – og menigheden i Karlslunde Strandkirke generelt – da også at finde på den konservative fløj i folkekirken, hvad angår synet på vielse af homoseksuelle, ægteskabets betydning med mere.