Prøv avisen

Den store beskriver af danske værdier

Peter Gundelach har stået i spidsen for den danske del af den europæiske værdiundersøgelse i mere end 20 år. Foto: Hans Christian Jacobsen.

Professor Peter Gundelach er en travl mand i disse dage som ansvarlig for værdiundersøgelsen. Men egentlig er det lidt tilfældigt, at det er endt sådan

Få kender de danske værdier som Peter Gundelach. Og endnu færre har så mange spørgsmål om dem som ham i de seneste dage.

Den 64-årige sociologiprofessor fra Københavns Universitet har siden slutningen af 1980'erne stået i spidsen for den danske del af den store europæiske undersøgelse af udviklingen i vores værdier. Der gøres status hvert niende år, og forleden var det tid igen. Det er derfor, han har travlt. Værdier er tidens store mantra, så alle vil gerne høre ham fremlægge de overordnede tendenser i, hvad det er, der egentlig styrer os i vores syn på os selv og hinanden.

Men faktisk er det lidt tilfældigt, at Peter Gundelach blev den store beskriver af danske værdier. Dengang for mere end 20 år siden, da han blev spurgt, var han lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forskede i græsrodsbevægelse og andre sociale bevægelser. Man mente, det var hans tur til at deltage i Værdiundersøgelsen, som havde kørt siden 1981. Desuden var han ved at være parat til et nyt forskningsemne, så hvorfor ikke. Lige siden har hans professionelle liv været præget af arbejdet med de mange forskere, der er med til at foretage undersøgelsen, men han har også levet et professionelt liv ved siden af inden for rammerne af hans speciale: Mentalitet og sociale bevægelser. I 1994 fik han det ene af de to professorater, der blev opslået på Københavns Universitet i forbindelse med genrejsningen af Sociologisk Institut. Det var blevet lukket allerede tilbage i 1986 på grund af internt kaos, men nu skulle nyt blod tage armtag med det spændingsfyldte område. Og denne gang var det ikke lidt tilfældigt, at Peter Gundelach blev valgt. Han beskrives af kolleger som en udpræget holdspiller, der går mere efter konstruktive kompromiser end at pleje sit eget ego. Og han gør det med en eksemplarisk energi, i en rar tone og endda med lun humor. Nærmest som en politiker – blot med vedholdende værdier.

Selv har han da også flere gange sagt, at det i høj grad er det politiske spil i forskningen, der tænder ham. At få forskelligheder til at arbejde sammen, at effektivisere for at opnå resultater. Både som institutleder og som formand for Statens Samfundsvidenskabelige Fakultetsråd har han bevist, at han mestrer dette spil, og det var ét af hans argumenter, da han i 2001 stillede op til valget som rektor for Københavns Universitet. Det blevet i stedet juraprofessor Linda Nielsen.

Nu bliver det professionelle eftermæle så i høj grad at være "ham med værdierne", og det er også fint, selvom han faktisk også laver en hel del andet. For tiden har han blandt andet gang i tre store projekter. Ét om de faggrupper, der mener at have nogle idéer om, hvordan vi skaber en fremtid, der er bedre end nutiden. Ét om, hvad danskernes stigende spiritualitet fortæller om deres gudstro. Og ét om, hvordan mennesket opfatter klimaforandringerne og deres muligheder for at gøre noget ved dem. De står dog alle i dvale i den kommende tid, hvor næste led af værdiundersøgelsen skal i gang, nemlig sammenligningen af de danske værdier med værdierne i over 40 andre europæiske lande.

Forhåbentlig er det sidste gang, værdimøllen snurrer, siger han. Han har stået ved roret i 20 år nu og er desuden ikke ung længere. Det vil heller ikke gøre noget, hvis han fik lidt mere fritid. Den tilbringer han i øvrigt gerne sammen med en god bog. Lige nu gælder det Jonathan Franzens "Freedom" og Klaus Manns erindringer.

henriksen@k.dk