Prøv avisen

Den teologiske kamphane

H.C. Wind elskede at undervise, fordi han kunne blive modsagt. Arkivfoto.

Dr.theol. H.C. Wind, der i sit forfatterskab har kombineret teologi og religionsfilosofi, elsker en god diskussion. I morgen fylder han 80 år

Dr.theol. H.C. Wind begynder altid med sportssiderne, når han læser sin daglige avis i hjemmet i Beder lige syd for Aarhus, hvor han bor med sin hustru, Tove. Han elsker nemlig en god kamp, hvad enten der er tale om fodbold, tennis eller diskussioner med fagfæller, børn eller børnebørn. Ja, selv sin elskede svenske gårdhund Kvik får han sig fra tid til anden en god meningsudveksling med.

I morgen fylder han 80 år. Man kan dog ikke ligefrem sige, at alderen trykker. Han er lige så aktiv som for 40 år siden, konstaterer hans datter, EU-professor Marlene Wind.

LÆS OGSÅ: Når vi vil forklare det meningsløse

Således sætter H.C. Wind sig stadig til at forske hver formiddag. Og aktiviteterne hos den pensionerede docent ved Aarhus Universitet har gennem tiden sat sig et konkret spor i en lang række bøger, der blander teologi og religionsfilosofi. Bøger, der ofte har været på forkant med udviklingen og trukket på de nyeste strømninger. Og bøger, der har bidraget til en bred international orientering inden for den teologiske og religionsfilosofiske debat. Især de tyske tænkere har stået hans hjerte nær, for eksempel i hans disputats fra 1974, der handler om erkendelse og eksistensforståelse hos den tyske filosof Martin Heidegger.

Men selvom det er de filosofiske sværvægtere, der har ligget på hylden, har H.C. Wind langtfra befundet sig i et akademisk elfenbenstårn. Han har elsket at undervise, fordi han kunne blive modsagt, og de studerende har søgt ham, fordi han havde fingeren på pulsen.

Hans undervisning var præget af en åbenhed og et engagement, der kunne virke provokerende på nogle, fortæller sognepræst Peter Thyssen, der har kendt H.C. Wind både som en efterspurgt lærer og som kollega og var med til at redigere festskriftet Teologi og modernitet, der udkom i anledning af Winds 65-års fødselsdag i 1997.

Hvis H.C. Wind var til stede i en forsamling, kunne man være sikker på, at diskussionen ville få et ekstra løft. Det gjaldt også i hjemmet, hvor han ifølge sin datter diskuterede politik fra morgen til aften, og hvor de tre børn fik kam til deres hår samtlige vågne timer. Det skete ud fra devisen jo mere ballade, jo bedre. Men hvis det gik hen og blev for meget, kunne luften altid blive renset med en kvik tennismatch.

H.C. Wind havde for tre år siden den store sorg at miste sin yngste søn, men morgendagens fødselar tager stadig fra tid til anden et slag tennis med sin ældste søn, der har forladt universitetsverdenen til fordel for et job som buschauffør hvilket nok er et stykke fra faderens religionsfilosofiske værker, men til gengæld ligger fint i forlængelse af hans ønske om at gå mod strømmen.

H.C. Wind er en kamphane, der både udfordrer sig selv og sine omgivelser. Men selvom han kan stå stejlt på sine meninger, sker det altid med et glimt i øjet, for humor er, som Marlene Wind siger om sin far, en meget stor del af hans måde at være menneske på. Og politikken fylder fortsat meget. H.C. Wind sørger for at læse de aviser, han ikke er enig med, for også her elsker han at blive modsagt. Kun inden for hans teologi har politikken ikke rigtig fået fodfæste. Wind er præget af Tidehverv, men ikke af den politiske støbning.

I dag videreføres de politiske diskussioner blandt andet med børnebørnene på 8, 9 og 10 år. Og det er ikke det eneste område, hvor han følger med tiden. Gaven fra hans børn og svigerbørn i morgen vil således være en iPad, en håndholdt computer, så han konstant kan følge med og blive modsagt.