Det er ikke med glæde, at Tina Kiberg husker tilbage på december 2010. Det var her, for præcis otte år siden, at hun fik dommen. Det var her, lægerne fortalte hende, at selvom kemoterapien og strålebehandlingerne havde slået kræften ned i hendes næse og hals, havde den samtidig spredt sig til lymfekirtlerne mellem lungerne. De ville ikke sætte tid på, men de kunne ikke gøre mere end at give hende lindrende kemoterapi.
”Den jul og det nytår fik jeg nok det, man vil kalde en depression. Men jeg fik kæmpet mig ud af depressionen i løbet af foråret 2011. Jeg begyndte at synge igen, tog på rejser med mine to piger og begyndte at undervise. Det hjalp mig så meget,” siger Tina Kiberg og tilføjer:
”Og så skete det uforklarlige.”
På trods af lægernes dom viste en ny scanning et halvt år efter, i sommeren 2011, at den kræft, lægerne før havde kunnet se, nu var væk, og snart var operasangeren tilbage på Det Kongelige Teaters scene, hvor hun også begyndte sin karriere som elev på Operaakademiet, og som hun debuterede fra i 1983. Hun havde pludselig fået sit liv tilbage. Et liv, der for operasangeren fra Frederiksberg ved København har budt på store roller i operaer af blandt andre Mozart, Strauss og Wagner og ført hende til store scener overalt i Europa, USA og Japan.
Men tiden som rask skulle vise sig ikke at vare længe. Fire og et halvt år senere, i 2015, fik operasangeren igen konstateret kræft, denne gang i næseryggen, hvor det sidste gang var i næsesvælget, og året efter bredte kræften sig også til hendes gane. I dag er hun kræftfri, men senfølgerne af kræftsygdommen har forandret både hendes dagligdag og hendes udseende. Alligevel er Tina Kiberg, som fylder 60 år på søndag og nu er pensioneret operasanger, stadig fuld af livsmod.
”Jeg har fået fjernet min næseryg og også lidt af min gane, så jeg kan ikke rigtigt synge mere. Jeg vil ikke kunne være den sanger, jeg var engang, så derfor vil jeg hellere lade andre om det. Man kan også sige, at jeg har haft min tid som professionel sanger, og heldigvis kan jeg synge godt nok til, at jeg kan undervise andre. Det er spændende at mærke, at undervisningen flytter store ting for deres sang, og at jeg gør en forskel for dem. Jeg føler, at jeg har fundet frem til der, hvor jeg hører hjemme nu,” siger Tina Kiberg, der i 2016 tog en master i elitesangpædagogik på konservatoriet. Hun kommer da også ud af en familie med sang og undervisning i centrum – hendes far var operasangeren Claus Lembek, og hendes mor, Birgit Sarsøe, var sangpædagog.
Begyndelsen af det nye år og livet som 60-årig byder for Tina Kiberg på en række operationer. Læger har to gange tidligere forsøgt at genopbygge hendes næse, men det er ikke lykkedes. Nu vil en tysk næsekirurg så med hud fra hendes pande og knogle fra hendes ribben give hende en ny næse.
”Det er mine egne reservedele, det hele,” siger Tina Kiberg grinende og tilføjer, at den tyske kirurg i øvrigt også har en uddannelse som møbelsnedker bag sig, så ”han kan sit håndværk ned til mindste detalje”, og sådan holder Tina Kiberg stadig fast i det sjove og gode ved livet.
Det har hun forsøgt at gøre hele vejen gennem sin sygdom, ligesom det har betydet meget for hende fortsat at være der for sine to voksne døtre, som hun har med sin tidligere mand, operasanger Stig Fogh Andersen. I dag er det også tanken om, at hun bliver nødt til at være der for sine døtre, sin familie og sine sangelever, som får hende til at blive ved med at kæmpe.
”Jeg elsker livet, der er meget at være glad for, og jeg er generelt et menneske med godt humør. Og lad mig sige det sådan, jeg er ikke blevet svagere med tiden, selvom jeg måske rent fysisk er blevet svagere. Jeg har en indre ro og styrke, og jeg giver ikke op,” siger Tina Kiberg, der fejrer 60-årsdagen med sine døtre – den store fest venter hun med til sommer, hvor den nye næse er klar.