Der bør ikke være børn, der sulter

Som koordinator for efterskolernes bidrag til dagens store Danmarks Indsamling oplever Sune Kobberø eleverne bruge deres tætte sammenhold til at hjælpe samfundet

”En vigtig del af efterskolerne i Danmark er netop, at vi skal vise de unge mennesker, at de i fællesskab har handlekraft og mulighed for at gøre en forskel,” siger Sune Kobberø. –
”En vigtig del af efterskolerne i Danmark er netop, at vi skal vise de unge mennesker, at de i fællesskab har handlekraft og mulighed for at gøre en forskel,” siger Sune Kobberø. – . Foto: Efterskoleforeningen.

Mad er et grundlæggende behov. Man kan mærke knuden i maven, når man forestiller sig, hvordan det er at sulte. Under overskriften ”Intet barn må sulte” samler Danmarks Indsamling i aften ind for at løse netop det problem.

For Sune Kobberø er det en selvfølgelighed, at der ikke bør være børn, der sulter, og han bidrager igen i år sammen med efterskolerne i Danmark.

Som kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen har 44-årige Sune Kobberø i flere år været med til at administrere efterskolernes bidrag til Danmarks Indsamling. Her bruger efterskolerne flere måneder på at samle penge ind på forskellige kreative måder, og de har netop rundet en halv million kroner. Men selvom pengene er vigtige for indsamlingen, har det for Sune Kobberø aldrig været det endelige beløb, der er vigtigt.

”Efterskoleeleverne skal smage på at være et aktivt medlem af et demokratisk samfund. Jeg tror på, at vi kan ændre noget, hvis vi gør det i fællesskab. Og en vigtig del af efterskolerne i Danmark er netop, at vi skal vise de unge mennesker, at de i fællesskab har handlekraft og mulighed for at gøre en forskel,” siger han.

Derfor fungerer Danmarks Indsamlingen også som et pædagogisk boost, hvor eleverne har mulighed for at være aktører i det globale samfund og ikke kun i det mikrosamfund, der opstår på en efterskole.

”På efterskolerne har man forpligtelser til at tage sin tallerken med ud fra måltiderne og indgå i rengøringsteams. Med indsamlingen udvider man det og sætter eleverne ind som medlemmer af samfundet, hvor de også har et ansvar.”

Sune Kobberø er uddannet lærer, og under et praktikophold på en efterskole i 1995 oplevede han for første gang det tætte sammenhold, der drev ham til at blive musiklærer på Sejergaardsskolens Musikefterskole i Tølløse.

”Den energi, der opstår, når man samler en masse unge mennesker, er fantastisk. Der opstår et helt særligt rum for læring, når man har et tæt sammenhold mellem lærer og elev, og det er utroligt berigende. Jeg kunne mærke passionen for at lære netop det, jeg kunne,” siger han.

Efter fire år bag efterskolens klaver trak nysgerrigheden Sune Kobberø videre til IT-universitetet i København. Men efterskolen var ikke færdig med ham. Mens han skrev speciale i 2002, blev han ansat i Efterskoleforeningen, og her har han siden arbejdet med kommunikation.

”Jeg har ofte kigget tilbage over skulderen og savnet det, jeg forlod. Men selvom det var et stærkt meningsfuldt job, har jeg altid haft nysgerrigheden og motivationen til at prøve nye ting,” siger han.

Som kommunikationsansvarlig får Sune Kobberø indblik i effekten af indsamlingen på efterskolerne. Han oplever hver gang, at skolerne bliver overrasket over, hvor meget eleverne kan, når de bliver sluppet løs. De får samlet penge ind ved at lave events, film og engagerer ofte hele lokalsamfundet.

”Det er fedt, at de kan øve sig i at række ud til omverdenen. Mange af de potientialer, der bliver opdaget, kan også bruges senere, både på efterskolen og bagefter,” siger han.

Den motivation bruger Sune Kobberø også som formand for Trekronerrådet og som artist i et jazz/funk band. Han er gift og har to døtre, og den ældste går lige nu og kigger på, hvilken efterskole hun vil gå på.