Det er ikke hele familien, der dukker op på fredag, når Gudrun Maria Lydholm, kommandør i Frelsens Hær, fejrer sin 75 års fødselsdag. Flere af hendes børnebørn er nemlig slet ikke i Danmark, men blandt andet på sprogskole i Japan, på udveksling i Brasilien og udsendt i Letland. De er ude at rejse, nøjagtigt som hun selv har rejst verden tynd.
Første gang Gudrun Maria Lydholm mødte verden uden for Danmark var hun blot otte måneder. Begge hendes forældre var officerer i Frelsens Hær og var blevet sendt til Island, som også er hendes fars hjemland. Et af hendes tydeligste minder fra tiden på Island er at blive sendt alene med bussen til legepladsen som treårig med den største selvfølgelighed fra hendes forældres side om, at det kunne hun godt. For Gudrun Maria Lydholm er opdraget til at være selvstændig - en kvalitet, hun også har vægtet højt i opdragelsen af sine egne børn. Og som de har taget med videre til deres børn.
Da Gudrun Maria Lydholm tog til London i 1966 for at blive uddannet som officer i Frelsens Hær, var hendes kæreste og nuværende mand Carl Lydholm allerede derovre. Efter uddannelsen blev de sammen sendt til Rønne, så til Nakskov, Helsingør, Horsens, Aalborg og London, før de endte i København, hvor de deltog i opbyggelsen af et nyt center for Frelsens Hær i Valby. Her arbejdede Gudrun Maria Lydholm siden som redaktør på Frelsens Hærs blad “Krigsråbet.” I 1997 blev de sendt til Rusland, hvor de boede i Moskva og havde ansvaret for Frelsens Hær i Rusland, Ukraine, Moldova og Georgien.
Om Gudrun Maria Lydholm skriver Christina Jeppsson, der er oberstløjtnant og territorialleder i Frelsens Hær, i forordet til bogen “Et levende håb” af Gudrun Maria Lydholm, at hun er kendetegnet ved at have “villige hænder og fødder placeret i det aktive og pulserende korpsliv.”
Hans Raun Iversen, tidligere lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet, har arbejdet sammen med Gudrun Maria Lydholm af flere omgange og beskriver hendes mange udstationeringer og arbejde i vanskelige lederposter som imponerende, uden at det dog er usædvanligt i netop denne organisation.
“Det siger meget om hende, men måske også om ånden i Frelsens Hær. Der er ikke så meget andet end energien, der sætter en stopper for, hvor langt de kan komme. Hun gør bare det, der skal gøres. Hun har den der korpsånd, som hører med til Frelsens Hær,” fortæller han.
Karrieredrømme trak hende på trods af et fuldtidsarbejde mod Københavns Universitet, hvor hun begyndte at læse teologi som den første i Frelsens Hær nogensinde, og få år efter begyndte hendes egen søn, Lars Lydholm også på teologi-studiet. Gudrun Maria Lydholm nød at diskutere studiet, forberede sig til eksamen og dele bøger med sin søn.
Men Lars Lydholm var også en af de eneste, hun kunne diskutere studiet med. Hun holdt det nemlig hemmeligt for andre i Frelsens Hær, at hun var i gang med en uddannelse.
“De ville nok synes, at det var da besynderligt, og at jeg forsømte mine tre børn og en masse andet. Men da jeg var færdig, blev det accepteret,” fortæller Gudrun Maria Lydholm.
Da hun syv år efter kunne kalde sig cand.theol., begyndte det at rygtes i Frelsens Hærs Internationale Lærerråd, at der var en teolog i Danmark. De inviterede hende ind, og hun endte med at sidde i rådet i tolv år, hvor hun sammen med syv andre skrev en ny troslære for Frelsens Hær, som blev mødt af mange protester fra flere lande.
I 2001 udtalte Gudrun Maria Lydholm til Kristeligt Dagblad, at nogle ligefrem mente, at rådet havde ødelagt Frelsens Hærs identitet. Doktrinen blev set som alt for liberal. Et ord, som Hans Raun Iversen kan genkende i Gudrun Maria Lydholm.
“Jeg vil tro, hun er lidt foran og fremme i skoene i forhold til det almindelige Frelsens Hær,” siger han.
Også når det kommer til kvinder og ligestilling i Frelsens Hær, har Gudrun Maria Lydholm hørt til de mere liberale. Sønnen beskriver ligestilling i organisationen som en hjertesag for moderen.
Selvom Frelsens Hær officielt har haft ligestilling og kvindelige præster siden 1865, oplevede Gudrun Maria Lydholm hurtigt, at der blev forventet af hende og andre kvinder, at de skulle tage sig af de hjemlige opgaver, mens mændene sad på de tunge poster. Ifølge Gudrun Maria Lydholm selv kommer engagementet i ligestilling fra hendes barndomshjem, hvor forældrene delte opgaverne, og at hun, i modsætning til, hvad der var normalt på det tidspunkt, gik i børnehave, så moren kunne arbejde.
Efter sin pension i 2010 tog Gudrun Maria Lydholm en ph.d.-grad i teologi ved Oslo Universitet. I 2021 udkom hun med bogen "Et Levende Håb”, og hun har netop afleveret et andet forskningsprojekt om vores historiske forhold til døden.