Derfor er Poul Nesgaard altid glad, når han sig selv i spejlet

Journalisten og den tidligere rektor for filmskolen Poul Nesgaard fylder 70 år i morgen. Kristeligt Dagblad har i den forbindelse bedt ham svare på en række store spørgsmål om livet

Poul Nesgaard har hele livet mødt nye venner. I denne uge fik han op til sin fødselsdag en ny ven, der hedder Purna.
Poul Nesgaard har hele livet mødt nye venner. I denne uge fik han op til sin fødselsdag en ny ven, der hedder Purna. . Foto: Leif Tuxen.

Beskriv en scene fra din barndom?

"Min far var præst, og jeg kan huske, at jeg havde en forestilling om, at jeg som voksen skulle sidde som en ensom mand på bagerst række i kirken. Det var vel udtryk for en lidt uambitiøs forestilling om ens voksenliv, for det er jo et meget ufarligt sted at sidde på bagerste række i kirken. Måske tænkte jeg også, at jeg i hvert fald ikke kunne gøre noget forkert der. Men jeg blev jo siden hevet godt op fra den bagerste række, kan man sige."