Prøv avisen

Det begyndte med en småbørnsmor

”Jeg har gang i så mange ting, jeg vil følge til dørs, så medmindre jeg bliver tvunget væk på grund af dårligt helbred, fortsætter jeg på mere end fuldt tryk,” siger May Olofsson. – Foto: Privatfoto.

May Olofsson er mere travl end nogensinde med sit livsværk: at forebygge skader hos børn af misbrugsmødre. I morgen fylder hun 70 år. Hendes interesse for socialt belastede familier blev vakt, da hun selv var småbørnsmor

På Vesterbro i 1970ernes København afleverede den unge lægestuderende May Olofsson sine to små børn i den lokale børnehave. Her fik hun blik for, hvordan sociale forhold indvirkede på børns trivsel:

Flere af de små børn var forpjuskede, altid snottede, udadreagerende, forsinkede i deres sproglige udvikling, og nogle af deres mødre sad på det nærmeste værtshus, mens børnene var i institution fra morgen til aften, husker May Olofsson.

LÆS OGSÅ: Missionæren, der spiller på alle tangenter

Den vordende børnelæge var samtidig bekymret for børnenes helbred, fordi de fleste pædagoger pulsede på cigaretterne dagen lang. Det var ikke forbudt, men May Olofsson undersøgte forskningen i passiv rygnings indvirkning på børns sundhed og skrev en lille artikel om emnet til ansatte og forældre i institutionen:

Den vakte ramaskrig blandt pædagogerne og landede efterfølgende både i dagspressen og i magasinet Helse. Men to år senere forbød man al rygning i daginstitutioner, fortæller May Olofsson.

Denne lille sejr blev den første af mange for nuværende overlæge og leder af Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn i København. Siden er kampen for at forebygge skader hos børn af misbrugende mødre blevet May Olofssons livsværk. I morgen fylder hun 70 år.

Førnævnte artikel førte til, at hun som helt nyuddannet læge i 1978 blev engageret af Undervisningsministeriet til at lave en gennemgang af alle studier om stofmisbrugs indvirkning på børn.

Et problem, som i samtiden var nyt og ukendt. Og da læger på Rigshospitalet samtidig begyndte at rapportere om de første nyfødte børn med abstinenser, fik May Olofsson forskningspenge til at lave efterundersøgelse af 89 børn født af stofmisbrugende mødre:

På det tidspunkt var der ingen, der vidste noget om det overhovedet. På baggrund af netop det arbejde har vi i dag familieambulatorier over hele landet og et landsdækkende videncenter for forebyggelse af misbrugsskader hos børn, siger hun.

Det er børnene, som har holdt hende oppe gennem årene, hvor hun har været tæt på stribevis af ulykkelige familiesager:

Jeg tror ikke, jeg kunne holde til at arbejde alene med de voksne. Det er børneperspektivet, der har holdt gejsten oppe. Og så at se, at det faktisk gør en forskel, at man tager godt hånd om de gravide mødre, så man kan forebygge ulykker omkring børnene, siger May Olofsson, der i snart 20 år har talt for, at man bør tvangsbehandle gravide misbrugere:

Jeg er indigneret over, at man tillader i vores samfund, at der fødes børn med handicap, der kunne være forebygget. De her børn er normale fostre, der bliver ødelagt undervejs på grund af alkohol og andet skidt.

May Olofsson vidste allerede fra barnsben, at hun ville være læge. Men det kunne ellers let være gået helt anderledes: Som 17-årig blev hun dansk mester i harmonikaspil og fik efter verdensmesterskaberne i Tjekkoslovakiet tilbudt konservatorieplads flere steder i verden. Men hun sagde nej tak lægegerningen trak i hende.

Hun har dog stadig sit instrument og spiller indimellem men slet ikke nok. For der er ikke tid. Heller ikke til at læse, danse, stå på rulleskøjter, se på kunst og være sammen med sin mand, deres tre voksne børn og fem børnebørn. Arbejdet fylder stadig nærmest alt i May Olofssons liv:

Og jeg er slet ikke klar til at stoppe endnu. Jeg har gang i så mange ting, jeg vil følge til dørs, så medmindre jeg bliver tvunget væk på grund af dårligt helbred, fortsætter jeg på mere end fuldt tryk. Min mor blev tæt på 100 år, og hun var frisk til det sidste. Jeg kan håbe, jeg har arvet hendes gener.