Det er svært at sige Jens Christensen uden også at sige EU

Tidligere topdiplomat og chefforhandler ved Danmarks optagelse i det daværende EF Jens Christensen fylder 95 år i morgen. Han er skoleeksemplet på den frygtløse embedsmand, siger en tidligere kollega

Jens Christensen er en af de få danskere, der har gjort hele turen med i Danmarks forhold til EU. Han var chefforhandler, da Danmark blev optaget i EF i 1972. Jens Christensen fylder 95 år i morgen.
Jens Christensen er en af de få danskere, der har gjort hele turen med i Danmarks forhold til EU. Han var chefforhandler, da Danmark blev optaget i EF i 1972. Jens Christensen fylder 95 år i morgen. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Der ér andet at sige om den tidligere topdiplomat Jens Christensen, end at han var den daværende socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krags vigtigste udenrigspolitiske rådgiver og nærmeste samarbejdspartner forud for Danmarks optagelse i EF i 1972.

For eksempel, at han er en meget beleven og charmerende bordherre, som også forstår at byde op og danser særdeles godt. Eller at han som foredragsholder kunne fastholde sine tilhøreres opmærksomhed, så de ikke blot blev klogere, men også følte sig særdeles godt underholdt af hans levende fortælleform med skarpe iagttagelser og utallige anekdoter.

Men som en af de tre personer, der sad med ved bordet, da aftalen om Danmarks tilslutning til EF blev underskrevet – de to øvrige var Jens Otto Krag og Ivar Nør- gaard, daværende handelsminister – er Jens Christensens andel i det danske EU-medlemskab uundgåeligt blevet hans altoverskyggende faglige bagage og det, han forbindes med i offentligheden.

”Han er jo Mr. EU. Han har fra begyndelsen været dybt engageret i det europæiske, og da han samtidig er lynende godt begavet og meget indsigtsfuld, gav det nok sig selv, at det var ham, Krag valgte som topembedsmand på området,” siger Uffe Ellemann-Jensen, tidligere formand for Venstre og udenrigsminister fra 1982 til 1993 og dermed i en periode selv chef for Jens Christensen, der gik på pension i 1991.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sine mere end 40 år i Udenrigsministeriet nåede Jens Christensen at beskæftige sig med andet end selve EU, selvom Europa vedblev at være det professionelle udgangspunkt. Da først Danmark var styret sikkert ind i EF, var han fra 1977 til 1989 ambassadør i henholdsvis London og Wien for derefter at slutte karrieren som leder af Danmarks faste delegation ved OECD i Paris frem til 1991.

Det europæiske samarbejde er dog forblevet hjertebarnet, også for Jens Christensen selv. Således var det ham, der var idémanden bag det åbne læserbrev til forsvar for EU, som 10 tidligere danske udenrigsministre fik indrykket i den britiske avis The Times få uger inden Storbritanniens afstemning om EU i sidste måned.

Kunsten at trække i trådene fra kulissen passer i det hele taget Jens Christensen fortrinligt. Han delte specialekontor med Per Hækkerup – den senere legendariske cigarrygende socialdemokratiske minister – da de begge læste økonomi på Københavns Universitet, men selv har han aldrig haft lyst til at gå ind i politik.

”Det egnede jeg mig ikke til,” som han kortfattet udtrykte det i et interview med Kristeligt Dagblad i 2013.

Niels Ersbøll, ven og kollega til Jens Christensen gennem en menneskealder, er helt enig:

”Jens interesserer sig ikke for at optræde offentligt. Han er blottet for den form for forfængelighed,” siger han.

I stedet har Jens Christensen været den klassiske embedsmand, når han eller hun er bedst, understreger Niels Ersbøll. Han har set det som sin opgave at sørge for, at de politikere, han var sat til at betjene, var optimalt velorienterede. Og han skelede aldrig til, hvad der ville være populært at høre.

”Han var frygtløs i sin rådgivning. Han sagde tingene, som de var, så politikerne ikke kunne komme uden om realiteterne, allerede da han var ung kontorchef,” siger Niels Ersbøll på en måde, så man forstår, at den slags rådgivning efter hans mening er blevet en mangelvare i det offentlige system.

Et stykke ad vejen har det måske stivet selvsikkerheden af over for de politiske chefer, at Jens Christensen kan være en stædig rad. Når han mener, at han har ret, holder han fast.

”Han har den der overbevisning om, at han ved, hvad der er det rigtige at gøre. Han kan være ret stædig. Noget andet er så, at han faktiskhar ret de fleste gange,” siger Niels Ersbøll og ler lidt.

Men bortset fra det med stædigheden er det svært at vriste svage punkter ud af hans karakteristik af Jens Christensen. Den 90-årige Ersbøll, der også selv er en af de store danske EU-diplomater med en fortid som blandt andet generalsekretær for EU’s ministerråd fra 1980 til 1994, kalder ham ligefrem for et ”menneskeligt overflødighedshorn”.

”Han var en ret enestående chef. Han har en menneskelig rummelighed, som gjorde ham til en god leder. Han kunne tilgive de fejl, der uundgåeligt bliver begået, og han forstod at skabe et engagement og et fællesskab om de faglige opgaver. Jeg møder stadig tidligere kollegaer, der mindes tiden i markedssekretariatet, hvor vi forberedte EF-optagelsen med Jens som chef, som højdepunktet i deres arbejdsliv,” fortæller Niels Ersbøll.

Jens Christensen blev gift i 1950 med Tove Jessen, der døde i 1982. I dag er han gift med tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet Vibeke Pagh. Ægteparret bor i Klampenborg lidt nord for København.