En brosten, der kom ind ad vinduet, satte Ulrich Vogel på dansk kirkelivs landkort. Derfor er han nok bedst kendt for sin tid som sognepræst i Tingbjerg Kirke, der ligger i en socialt udsat del af København. Men han har også været tilknyttet Diakonissestiftelsen i en periode, ligesom han har beskæftiget sig med socialt arbejde fra et kristent udgangspunkt i andre sammenhænge. Ser man på hans virke som præst, er det tydeligt, at diakonien altid har været central i Ulrich Vogels forståelse af kristendom. I morgen fylder han 60 år.
”Jeg synes, at det er meget vigtigt, at troen indeholder en omsorg for andre,” fortæller den tyskfødte præst, der nu har embede i Danske Sømands-og Udlandskirker i Egernførde og Kiel Holtenå i Sydslesvig.
Ulrich Vogel voksede op i en folkekirkelig familie i Ahrensburg nær Hamborg. Som barn spillede han musik og sang kirkekor, og derigennem udfoldede hans tro sig. Han var fascineret af den stemning og skønhed, han fandt i gudstjenesten. Præstevejen var et kald, og han begyndte at studere teologi ved Hamborg Universitet trods formaninger om, at det ikke var den rette vej at gå.
”Dengang var det helt uhørt, at man kunne blive præst som homoseksuel. Folk sagde til mig ’det kan du aldrig blive, du finder ikke en stilling’,” siger Ulrich Vogel, der kalder sig selv en af Danmarks første åbent homoseksuelle præster.
”Jeg har selv oplevet følelsen af at stå lidt udenfor i kraft af, hvem jeg er. Og på den måde tror jeg altid, at jeg har haft nemmere ved at forstå andre, der har haft samme fornemmelse på en anden baggrund. Det giver en form for skæbnefællesskab,” siger Ulrich Vogel.
Han blev i 1989 præst ved Diakonissestiftelsen i København, hvor han havde med ældre syge mennesker at gøre. Her var det netop omsorgen for andre, der tiltrak ham.
”Det passede mig godt, at man ville gøre en forskel i folks liv igennem det særlige løft, som troen jo kan give, ” siger han. Det var også derigennem, at han lagde nogle af grundstenene for sit fremtidige virke som præst.
”Det handlede meget om at løfte folk ud af situationer, som kunne se håbløse ud. Og det har jeg taget med i mit øvrige arbejde, selvfølgelig også i Tingbjerg, ” siger han.
Og det var i Tingbjerg, at den brosten kom ind ad vinduet, der gjorde, at Ulrich Vogels navn gik danske medier rundt i 2009. En omfattende chikane begyndte, efter at han rejste kritik i medierne af den manglende indsats mod områdets kriminalitet og ”mafia-lignende tilstande”. Han blev efterfølgende sygemeldt. I dag har han dog lagt episoden bag sig, fortæller han. Og selvom det var en blandet oplevelse, husker han med varme tilbage på sine hele 23 år i københavnerbydelen Tingbjerg. Det er især nærheden i det lille område, han mindes.
”Jeg kan godt lide at være meget tæt på folk, dele mit liv med dem. Og det kan man, når det er så afgrænset et område. Når jeg gik en tur, lagde jeg mærke til, om gardinerne havde været trukket for længe i et af vinduerne. Og så kunne jeg gå op til folk og spørge, hvordan de havde det. Man sidder ikke bare på kontoret og venter på opgaver. Man opsøger dem også selv,” siger Ulrich Vogel, der beskriver sig selv som lidt af en gammeldags familiepræst.
Efter mere end to årtier forlod Ulrich Vogel Tingbjerg og flyttede tilbage til Tyskland. Han har altid være draget af havet. Derfor er han glad for at bo i den lille by Egernførde i Sydslesvig, der smyger sig op ad kysten. ”Bankede på ved paradis” er et vers i et af Grundtvigs digte og titlen på teologens ph.d.-afhandling om Grundtvigs fire livskriser. Og så er det netop også den følelse, han får, når han er tæt ved vandet.
”Det er også min overskrift som præst. Jeg vil gerne give folk en mulighed for at banke på ved paradis i deres liv. Der er et udsyn og en vidde og horisont, som ikke havde været der uden troen,” siger Ulrich Vogel.
Kærligheden til Grundtvig er ikke den eneste forbindelse, han bevarer til Danmark. Han har en livline til København, som han kalder det. Han sidder nemlig i bestyrelsen i den diakonale organisation Samvirkende Menighedsplejer, hvor han har været aktiv i snart 25 år. Og det arbejde står hans hjerte meget nært.
”Jeg synes, at troen er så befriende og opløftende, og når man selv har oplevet det, så vil man også gerne give noget videre, give folk en mulighed for at få samme oplevelse,” siger Ulrich Vogel, der husker sig selv på at have sin tro med sig i mødet med andre mennesker.
”Det er vigtig ikke at reducere folk til at være psykiske sårbare eller hjemløse eller noget andet. Jeg oplever engang imellem en form for kassetænkning både hos andre og mig selv. Men det er vigtigt at stille spørgsmålstegn ved den. Når Jesus går folk i møde uden at skele til, hvem de er, og hvor de kommer fra, så er det jo også det, man skal prøve på, så godt som man nu kan.”
Fødselsdagen kommer til at foregå roligt med elektroniske hilsner fra nær og fjern i Sydslesvig, hvor der er stramme coronarestriktioner.