Lars Holm var præst i 35 år: Menneske og præst er man aldrig for sig selv, men i samvær med andre

Lars Holm voksede op som søn af en provst og blev selv både præst og provst. Han husker samtalerne og samværet med sine sognebørn som det bedste, for hans stammen gjorde det svært at stå prædikestolen. I dag fylder han 80 år

Lars Holm blev efter pensioneringen som provst i Varde Provsti boende på Vardeegnen, men er lige så tæt knyttet til Vendsyssel, hvor han og hustruen Karin tilbringer meget af året i deres sommerhus. – Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix.
Lars Holm blev efter pensioneringen som provst i Varde Provsti boende på Vardeegnen, men er lige så tæt knyttet til Vendsyssel, hvor han og hustruen Karin tilbringer meget af året i deres sommerhus. – Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix.

En vendelbo kommer op til himlen og banker på Perleporten. Sankt Peter åbner og siger: ”Hvem er du?”. ”A er kommet fra Vendsyssel,” lyder svaret. ”Er du vendelbo?”, spørger Sankt Peter. ”Ja, jeg kommer fra Tornby sønden om Hirtshals.” ”Nå, jamen så vil du nok ikke synes, det er noget særligt heroppe,” lyder svaret fra Sankt Peter.

Lars Holm griner længe, da han har gengivet den egnsspecifikke vittighed, som han har lært at kende, fordi han og hustruen Karin har sommerhus i Vendsyssel, nærmere bestemt Tornby. Lars Holm holder meget af den lune humor, der ifølge ham karakteriserer vendelboerne, og det er en af grundene til, at han føler sig tæt knyttet til egnen, hvor hans hustru er kommet siden barndommen, og hvor ægteparret har haft sommerhus i adskillige år, hvilket nu også kommer de næste generationer i familien til gavn. Parrets tre sønner og deres familier kommer jævnligt til Tornby på ferie, og i morgen samles de alle deroppe – på nær et enkelt af otte børnebørn, som lige er flyttet til Berlin – for at fejre Lars Holms runde fødselsdag. Han fylder 80 år i dag og kan se tilbage på et mangeårigt virke som præst og provst og som en aktiv stemme i det grundtvigske kirkelige miljø.

Lars Holm er ud af en familie af teologer – med en far, der var provst på Bispebjerg i København, og to ældre brødre, der begge blev teologer og præster – og den ene, Niels Holm, desuden provst og siden biskop i Ribe.

Lars Holm selv begyndte i første omgang at læse klassisk filologi, ”men efter et par timer i et auditorium med UG-piger, som sad på forreste række og rakte fingeren op og stillede spørgsmål, de godt kendte svarene på, tænkte jeg, at det vist alligevel ikke var sagen”, som han siger. Han sprang i stedet over til teologi, også på Aarhus Universitet, hvor han kom til at studere under to af datidens teologiske fyrtårne i det jyske, Regin Prenter og K.E. Løgstrup. Undervejs på studiet undrede mange sig – til tider direkte og højlydt – over, at Lars Holm havde valgt netop teologi, eftersom han stammede ret voldsomt.

”Min stammen var en spærrebom for mig som teolog, for en præst lever jo af at snakke til høj og lav og både søndag og hverdag. Men jeg tænkte vist dengang, at min stammen nok ville gå over, eller at jeg ville finde på noget andet end præsteembedet at bruge teologien til. I dag kan jeg se, at det egentlig var et absurd valg at læse teologi. Men jeg fik da 35 år som præst, så det gik jo alligevel,” siger han – med den selvironi og humor, som han i teologiske, især grundtvigske, kredse er kendt for.

Et par år som amanuensis ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet overbeviste ham om, at han ikke kunne holde sig til ”bordet og stolen 20 timer i døgnet”. Efter en kort periode som hjælpepræst ved Grundtvigskirken fik han embede i Alslev-Hostrup Pastorat ved Varde, hvor han virkede frem til pensioneringen i 2005, fra 1992 også som provst i Varde Provsti.

”Jeg holdt mest af mødet med mennesker i glæde og sorg, mens det at stå på prædikestolen altid var præget af min stammen. Min kone siger, at jeg hver søndag frem til min pensionering kom hjem og fortalte, hvordan det var gået – altid med fokus på min stammen,” fortæller Lars Holm.

”Når man stammer, fylder det enormt meget, og det kan tage det spontane ud af samværet. Men for mig har det folkelige og fællesskabet altid været det vigtigste og bedste ved at være præst. Menneske og præst er man aldrig for sig selv, men i samvær og fællesskab med andre,” tilføjer han.

Fællesskab, inspiration og meningsfulde debatter om det folkelige og kirkelige fandt Lars Holm også i Kirkeligt Samfund (i dag Grundtvigsk Samfund), hvis tidsskrift, Dansk Kirketidende, han var redaktør af fra 1981 til 2000.

Redaktør har også en af parrets sønner, Jakob Holm, været i en årrække – nemlig kronikredaktør her på avisen i 17 år. Han blev siden sognepræst i Skibby i Hornsherred. Også en anden søn, Anders Holm, er uddannet teolog og er ansat som lektor på Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet, mens den tredje, Mads Holm, efter en tid på teologistudiet er gået itvejen.

Efter pensioneringen besluttede Lars Holm og hustruen Karin at blive boende på egnen, så de kunne holde fast i deres omgangskreds. Så de flyttede til Varde og deler nu tiden stort set ligeligt mellem Varde og Vendsyssel – og løber gerne risikoen for, at opholdene nordpå vil gøre mødet med Paradiset bag Sankt Peters perleport til en noget ordinær oplevelse.