Hun fortabte sig i en tidlig alder i litteraturens verden. Men det var Henrik Pontoppidan, der i særdeleshed vakte Pia Jarvads appetit for, hvad sproget kan, da hun som barn voksede op på Østerbro i København.
Efter gymnasiet begyndte hun at læse dansk på universitetet, men kærligheden til sproget havde i mellemtiden ændret sig. Da Pia Jarved skulle vælge, hvilken vej hun ville betræde i sit voksenliv, faldt valget derfor på det talte sprog og ikke det skrevne.
I dag, mere end 40 år efter at hun blev cand.mag. i dansk og fonetik, tilbringer Pia Jarvad stadig rigeligt med tid i litteraturens verden, men hun har aldrig fortrudt, at det talte sprog blev fundamentet for hendes arbejdsliv.
”I sprognævnet er man i meget tæt dialog med mennesker, der går op i sproget med liv og sjæl. Det har altid tiltalt mig ved mit arbejde og været en af mine drivkræfter.”
Derfor fandt Pia Jarvad sin rette hylde i Dansk Sprognævn. Danskerne kerer sig nemlig om det danske sprog, også mere end man kunne foranlediges til at tro, når man hører, hvordan sproget er under afvikling.
At det skulle være tilfældet, køber Pia Jarvad nu heller ikke. Tværtimod bemærker hun, at danskernes syn på modersmålet har ændret sig i de senere år.
”Danskerne har typisk ikke været stolte af deres modersmål, som man for eksempel er det i andre skandinaviske lande, men det ser ud, som om det er ved at ændre sig og vi i højere grad omfavner det særligt danske og skandinaviske. Ordet ’nordisk’ er blevet et kvalitetsstempel; tag bare udtryk som ’nordisk mad’ og ’nordisk design’, som vi er enormt stolte over.”
Ud over de mere end fire årtier i Dansk Sprognævn har Pia Jarvad også selv været flittig ved tasterne, og hun har flere bogudgivelser i sit navn. En af dem er hendes nyskrivning af ordbogsklassikeren ”Bevingede ord”, en citatordborg med 574 siders inspiration til leg med ord, vendinger og fraser.
Netop danskernes fantasifulde tilgang til sproget er en af de positive sider, Pia Jarvad fremhæver, når hun skal sætte ord på, hvad der kendetegner det danske sprog.
Vi er nemlig dygtige til at udvikle vore egne sproglige opfindelser, når vi henter udtryk hjem fra det store udland. Derfor er det også en ubegrundet frygt, når danskere frygter, at særligt det engelske sprog æder siderne i den danske ordbog én for én, mener hun.
”Danskerne er rigtig gode til at bevare sproget, bedre end eksempelvis vores norske naboer, og det er en fornøjelse at se danskernes kreativitet, når vi optager et ord i vores sprog. Et godt eksempel er begrebet ’rush hour’. I nogle lande har man taget det til sig, men i Danmark fandt vi på at oversætte det til ’myldretid’. Det er da et herligt ord, der til fulde indfanger betydningen.”
Selv har hun i øvrigt et svagt punkt for slang, der med sin uformelle natur med ét kan få samtalepartnere til at sænke skuldrene, forklarer hun.
”Slang har evnen til at trække det floromvundne ned på gulvet og gøre det både letforståeligt og morsomt. Det er fantasifuldt, og jeg mener godt, man kan kalde slang for folkets sprog.”
Pia Jarvad er på 27. år gift med Leif Børløs. Hun har to voksne døtre fra et tidligere forhold. Husstanden nord for Helsingør, hvor Pia Jarvad og Leif Børløs bor, tæller desuden en ”sød lille hund” ved navn Mikkel. Mikkels moder er en corgy, faderen er ukendt.