I weekenden sov lektor emeritus ved Københavns Universitet teolog Geert Hallbäck stille ind. Han blev 69 år og havde i flere år helbredsmæssige problemer på grund af svigtende nyrer.
Derfor gik han allerede som 64-årig på pension fra det arbejde, der havde været et væsentligt omdrejningspunkt i hans liv – et arbejdsliv, der gjorde Gert Hallbäck elsket, vellidt og beundret for sin nytænkende bibelforskning, sin generøse og overbevisende undervisning og sin kolossale viden om resten af den verden, han altid var den, der vidste mest om blandt kollegerne.
Umiddelbart kunne Geert Hallbäck godt virke reserveret og en smule introvert, men bag den dis-krete fremtoning gemte der sig hos den vellidte lektor i teologi et både flamboyant og frankofilt menneske, der udover et imponerende kendskab til Det Nye Testamente vidste alt om Napoleon, franske film og filosoffer og var intet mindre end landets førende ekspert i Dracula.
”Han var det tætteste, vores afdeling har haft på et gammeldags renæssancemenneske. Hvor vi andre bliver mere og mere nørdede og kun er optagede af lige netop vores eget område, så var det modsat med Geert Hallbäck. Han vidste noget om alting, og var på mange måder det sidste ægte universitetsmenneske, vi havde – for det er jo netop idéen bag et universitet, at det er viden om alting,” fortæller Søren Holst, der som lektor på afdeling for bibelsk eksegese ved Københavns Universitet var kollega med Geert Hallbäck.
Som teolog har Geert Hallbäck blandt andet sat afgørende spor i form af de mange bøger, han har været redaktør af. Det gælder blandt andet ”Gads Bibelleksikon”, ”Studiebibelen” samt ”Den nye aftale. Det Nye Testamente på nudansk”.
Og det var altid en fornøjelse at arbejde sammen med ham om de nye udgivelser, fortæller professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Hans Jørgen Lundager Jensen.
”Han var en kombination af det ultramoderne og så det meget klassisk faglige. Og det er især hans fortjeneste, at teologien herhjemme begyndte at interessere sig for Bibelen som et kulturprodukt i stedet for som et historisk materiale, hvor man tidligere var mest optaget af at undersøge, hvem den historiske Jesus var, og hvor Paulus mon rejste hen. Geert Hallbäck flyttede i stedet fokus over på teksten og syntes, at det mest relevante var at undersøge, hvilke forestillingsverdener, den afslørede,” fortæller Hans Jørgen Lundager Jensen.
Johannes’ Åbenbaring var en af Geert Hallbäcks foretrukne bibeltekster. For med sin store inspiration fra de franske tænkere strukturalisterne, der ofte tog fat på eksotiske folkeslag og deres myter, var det netop også de sære og surrealistiske universer, der især fascinerede Geert Hallbäck.
”Det var derfor, han også var interesseret i film. Ikke mindst ’Star Wars’, der vel nærmest er filmverdenens svar på Johannes’ Åbenbaring og i modsætning til dagligdagens dramaer foregår i galakser fjernt herfra – i en himmel fjernt fra os,” siger Hans Jørgen Lundager Jensen.
At Geert Hallbäck i sin tid begyndte at studere teologi, skyldtes, at det for ham at se var det fag, der rummede de fleste af de fag, han interesserede sig for: sprog, historie og filosofi.
Den teologiske interesse var ellers temmelig fraværende i hans københavnske barndomshjem, hvor faderen ikke var medlem af folkekirken, men derimod stærkt optaget af politik og teater. Og netop den interesse tog sønnen med sig, og Geert Hallbäck var gennem flere år aktiv i et københavnsk amatørteater.
Da han i 2012 gik på pension efter at have fungeret i 27 år som lektor i Ny Testamente, skrev afdelingens professor Troels Engberg-Pedersen blandt andet:
”... han var den bedste professor, vi aldrig fik. Men så var han altså superlektor, den eneste af slagsen!”.
Geert Hallbäck var fraskilt og efterlader to voksne sønner.