Claus Gregersen er ikke den slags direktør, som man henter ind, hvis man vil have, at tingene fortsætter med at være, som de altid har været. Siden han ankom til Chr. Augustinus Fabrikker i 2017, har der været vækst i det gamle foretagende. Både i egenkapitalen, som næsten er fordoblet i løbet af fire år, og i staben, hvor Claus Gregersen har fokuseret på at omgive sig med mennesker, der kan få virksomheden ind i den næste tidsalder. Chr. Augustinus Fabrikker 2.0, kalder han det.
”Du må ikke være bange for at ansætte de dygtigste mennesker, selvom de kan være svære at have med at gøre. Du skal hele tiden prøve at samle mennesker omkring dig, der kan noget, som du ikke selv kan.”
Af den grund er Claus Gregersen også godt tilfreds med at være endt i en investeringsvirksomhed, som er rundet af kærligheden til kunsten og medarbejdere med forskellige interesseområder. Chr. Augustinus Fabrikker er ejet af Augustinus Fonden, som støtter det danske kulturliv med omtrent 300 millioner kroner om året. Og selvom Claus Gregersen efter eget udsagn føler sig lige så godt tilpas med Netflix i fjerneren som foran Det Kongelige Teaters skrå brædder, så gør han en dyd ud af at kunne være med til at underbygge det danske kulturliv.
”Det ligger mig meget på sinde, hvad der sker i samfundet. Og i min optik har kultur altid været noget, der binder et samfund sammen,” siger han.
Foruden forbindelsen til Augustinus Fonden ejer Chr. Augustinus Fabrikker også helt eller delvist en lang række virksomheder, hvoraf flere er tilknyttet det danske kulturliv. Aktiverne tæller blandt andet store andele af Tivoli og Gyldendal, og selvom Claus Gregersen ikke selv kan tage æren for opkøbet, er han også stolt over at eje knap en femtedel af Kristeligt Dagblad.
”Medierne præger vores samfund, og den eksistentielle del af livet bør klart have en plads i vores hverdag. Det er tankevækkende og fantastisk, at der stadig er interesse for den slags,” siger Claus Gregersen, som selv er blevet daglig læser af Kristeligt Dagblad siden sin ansættelse for fire og et halvt år siden.
Før Claus Gregersen overtog direktørposten i Chr. Augustinus Fabrikker, havde han været vidt omkring i erhvervslivet. Han har i årenes løb både påtaget sig rollen som iværksætter, rådgiver og investor i en række forskellige konstellationer. Men det hele begyndte i London, hvor Claus Gregersen i en alder af blot 32 år endte som administrerende direktør for investeringsbanken Alfred Berg. Opgaven var tilfredsstillende, men også ekstremt udfordrende for Claus Gregersen, der på daværende tidspunkt ikke havde nogen form for ledelseserfaring.
”Jeg var virkelig ude, hvor jeg ikke kunne bunde, og der var også til tider nogle forretningsmæssigt svære perioder. Jeg begik mange fejl, men jeg lærte også meget,” siger Claus Gregersen.
Efter en årrække i London sad den unge direktør med en ukuelig selvsikkerhed og en fornemmelse af, at hvis han kunne klare dette, var der ikke noget, som kunne ryste ham. Han havde bevist sit værd.
Om det skyldtes, at arbejdet som direktør var for hårdt, eller om det i virkeligheden var for ensformigt, kan Claus Gregersen ikke entydigt svare på i dag. Ikke desto mindre valgte han i 2000 at sige direktørstillingen op og starte sin egen virksomhed med en række andre aktører. Selvom Claus Gregersen stadig ikke er sikker på, om det var den rigtige beslutning, fortryder han intet. For spændende, det var det.
”Det gav mig en tro på, at hvad end man træffer det rigtige valg eller ej, så skal det nok gå. Når man har så mange erfaringer og er lykkedes med meget, så får man mod på at fortsætte med at bygge. Og jeg tror på, at meget kan lade sig gøre, hvis det bliver grebet rigtigt an.”
Selvom Claus Gregersen har gjort en imponerende karriere i den finansielle sektor, har der også været bump på vejen. I mange år dyrkede han motorsport, men efter et voldsomt styrt endte han i koma, hvilket efterlod ham uden for arbejdsmarkedet i månedsvis.
Og for fire og et halvt år siden blev han som et lyn fra en klar himmel diagnosticeret med en ondartet kræftform efter et rutinetjek hos lægen. Kræften blev heldigvis helbredt, og i dag har Claus Gregersen fået det hele på afstand. Men selvom det i dag ikke er noget, han til hverdag bryder sit hoved med, har det alligevel sat nogle tanker i gang.
”Det der opkald fra lægen. Det fylder meget, det gør det. Man bliver mere ydmyg, og man lærer at sætte pris på dagligdagen. Jeg husker hele tiden mig selv på, at jeg har været heldig,” siger Claus Gregersen.