Doktor Hanne rejste ud for at hjælpe andre

Med en medicineksamen i bagagen rejste Hanne Christensen til Etiopien som 32-årig. Som lægemissionær gjorde hun tingene, så det aftvang respekt hos de lokale

Hanne Christensen voksede op i Tørring i Østjylland, men tilbragte en stor del af sit voksenliv som lægemissionær i Etiopien og som praktiserende læge i Christiansfeld. – Foto: Birthe Munck-Fairwood.
Hanne Christensen voksede op i Tørring i Østjylland, men tilbragte en stor del af sit voksenliv som lægemissionær i Etiopien og som praktiserende læge i Christiansfeld. – Foto: Birthe Munck-Fairwood.

Da Hanne Christensen i 1990’erne arbejdede som lægemissionær i Etiopien og rejste rundt til sundhedsklinikker langt ude på landet for at undervise personalet, gjorde hun det på sin helt egen måde. Hun uddannede det lokale personale, men gik ikke af vejen for selv at gribe stetoskop og skalpel og behandle de patienter, der ellers ikke ville få hjælp. Mødte hun overtro og tabuer, gik hun resolut og direkte til værks. Hun gjorde tydeligt opmærksom på, at hun ikke havde noget tilovers for forestillinger om, at man blev forkølet af at gå forbi en død hund, og talte uden omsvøb imod omskæring af kvinder. Lige så direkte gik hun til værks, når hun blev indbudt til at undervise i sundhed og reproduktion på det lutherske Mekane Yesus-seminarium i Etiopiens hovedstad Addis Ababa.

”Hun var helt sin egen, og hun brændte for at hjælpe, hvor hun kunne se et behov. Når hun mærkede, at her kunne kun gøre en forskel, gik hun lige til sagen, og hun var hverken blufærdig eller på nogen måde bange af sig,” siger Per Rasmussen, sognepræst i Silkeborg Kirke, tidligere missionær i Etiopien fra 1993-1998 og 2013-2014 og nu formand for missionsorganisationen Promissio (tidligere Dansk Ethioper Mission). Da han var udsendt i 1990’erne sammen med sin familie, var Hanne Christensen deres nabo, og det var Per Rasmussen, der inviterede hende til at undervise de teologistuderende på Mekane Yesus-bibelskolen i blandt andet prævention og familieplanlægning.

”De unge mænd blev pinligt berørt, men Hanne lod sig ikke gå på. Hun fortalte på en konkret og direkte måde og åbnede dermed en del af en ellers lukket kvindeverden for de unge mænd. Det var der ingen andre, der vovede, og det var meget sigende for Hanne, at hun på den måde gjorde en forskel, netop fordi hun var helt sin egen,” siger Per Rasmussen.

Hanne Christensen var også meget glad for familien Rasmussens børn, og når forældrene forsøgte at holde danske traditioner i hævd ved at lege fastelavn, deltog Doktor Hanne, som etiopierne kaldte hende, glad og gerne – også udklædt.

Hanne Christensen blev ikke gift eller fik børn, men hun fortalte jævnligt – med et stort grin – sine missionærkolleger, at en eller anden etiopisk mand nu igen havde tilbudt hende ægteskab til gengæld for en flybillet til Danmark.

Familien derhjemme – inklusive niecer og nevøer – betød meget for hende, og da hun flyttede tilbage til Danmark i 1997, kom familien til at fylde endnu mere i hendes liv. Hun var den ældste i en søskendeflok på fire og tog lige fra barndommen et stort ansvar i familien, og som voksen blev hun en dedikeret moster, faster og reservebedstemor for niecer og nevøer.

Hanne voksede op på landet, i landsbyen Tørring mellem Give, Horsens og Vejle i en familie, hvor troen spillede en naturlig rolle i hverdagen, og Hanne stod gerne tidligt op for at være med til morgenandagten, før hendes far tog af sted på arbejde, og var også glad for søndagsskolen. Ydre Mission var også en del af bevidstheden i barndomshjemmet, hvor Hanne strikkede og syede for at skaffe indtægter til missionsarbejdet. Efter skolegang i Thyregod og studentereksamen fra Vejle besluttede Hanne Christensen – trods en mild grad af ordblindhed – at læse medicin, og i 1979 havde hun sin medicinske kandidateksamen. Herefter meldte tanken sig om at bruge lægegerningen i missionens tjeneste, og i 1982 blev hun antaget af Dansk Ethioper Mission. Efter et års sprogkursus begyndte hun som hospitalslæge, men blev senere konsulent og underviser på sundhedsklinikker rundt om i landet.

”Den rolle befandt hun sig godt i, for hun elskede at komme ud på landet og bo sammen med etiopierne, og hun var ikke for fin til at tage sig af ting, som mange lokale læger ikke ville beskæftige sig med. Hun var ikke optaget af andres anerkendelse,” siger Per Rasmussen og tilføjer, at doktor Hanne også befandt sig godt i sit eget selskab og nød at ligge længe i badekarret med en spændingsroman, når hun kom hjem efter et par dage i felten. Hun var dog lige så ofte at finde på kirkebænken som i badekarret, og mennesker, der kendte Hanne Christensen – både i Etiopien og Danmark – var ikke i tvivl om, at den kristne tro var helt central for hende. Efter hjemkomsten til Danmark bosatte hun sig i Christiansfeld, hvor Ydre Missions hus ligger, og hun blev trofast kirkegænger i den lokale folkekirke, Tyrstrup Kirke, og var i en årrække formand for den lokale afdeling af Indre Mission.

Da Hanne Christensen blev syg med en leversygdom, holdt hun det i en periode for sig selv. Men da også sygdommen ALS, som flere i hendes familie var døde af, begyndte at sætte ind, måtte hun i 2018 overgive sig og gå på pension.

”Hun gik stille med det og beklagede sig ikke. Hun gav sit liv for andre og var ikke så optaget af at tale om sig selv,” fortæller Karin Mogensen.