Doktor Jazz fra Christianshavn blæser ufortrødent. For ham er "swing the thing"

Jesper Thilo har siden 1960’erne været en del af den europæiske elite inden for traditionel jazz og swing. Søndag fylder den danske tenorsaxofonist 80 år

Den traditionelle mainstream med basale melodier og masser af imporvisation har gennem mere end 60 år haft en entusiastisk formidler og fortolker i tenorsaxofonisten Jesper Thilo.
Den traditionelle mainstream med basale melodier og masser af imporvisation har gennem mere end 60 år haft en entusiastisk formidler og fortolker i tenorsaxofonisten Jesper Thilo. Foto: Torben Kristensen/Ritzau Scanpix.

Jesper Thilo var blot en 12-årig christianshavnerdreng, da han fik fat i en klarinet og begyndte at spille jazz. Instrumentet skiftede han med tiden ud med en saxofon, men den amerikanske traditionelle jazz og swing med rødder i New Orleans og Louis Armstrong som en af stamfædrene, skiftede han aldrig ud. Musikalsk kærlighed ruster ikke.

Gennem et langt liv har musikeren, der gennem årtier har været en af Europas bedste saxofonister inden for mainstream jazz, spillet i et utal af konstellationer og optrådt med koryfæer som Ben Webster, Benny Carter og Coleman Hawkins. I en lang årrække udgav han en plade om året, og antallet af koncerter, han har spillet gennem mere end 60 år, er uoverskueligt stort. Små, brune værtshuse. Lokale medborgerhuse rundt om i landet. Store jazzscener i ind- og udland. Tv og radio. Jesper Thilo og hans saxofon har prøvet det hele.

Han har selv beskrevet, at ét afgørende øjeblik i hans lange musikerliv var den dag midt i 1960’erne, da han blev ringet op af orkesterlederen Ib Glindemann, som spurgte, om han ville være med i det, der først hed Det Nye Radiodanseorkester og siden blev til Danmarks Radios Bigband. Det ville han gerne. København var i de år en europæisk jazzhovedstad, hvortil de amerikanske superstjerner valfartede. Flere af dem kiggede ind i det gamle radiohus og spillede sammen med husets faste jazzorkester, og Jesper Thilo spillede med i årevis. I alt 23 år frem til 1989 blev han hængende som et af den nationale public service-stations faste jazz-trumfkort.

”Jeg glemmer aldrig de mange koncerter på Rosenørns Allé. Der blev jeg musiker. Jeg kan kun takke ham for det,” skrev Jesper Thilo i dagbladet Information, da Ib Glindemann døde i 2019.

Måske er det lige lovlig beskedent at påstå, at han først da blev musiker, for allerede tidligt i 1960’erne opbyggede han sig et ry for sine evner på saxofon i Arnvid Meyers orkester.

For Jesper Thilo har det altid været improvisationen, der har været afgørende. Han håndplukker gerne fra det store katalog af traditionel amerikansk jazz og sørger for at vælge melodier, der er indbyrdes meget forskellige, så det er lettere også at gøre improvisationerne indbyrdes forskellige.

Jesper Thilo mestrer flere rørbladsinstrumenter. Som saxofonist fremhæves han for et spil, der på én gang trækker på Coleman Hawkins’ robuste, saftige swing og Ben Websters varme og melodiske lyrik, som han har formet til sit eget udtryk.

Gennem et langt liv er han i Danmark blevet noget nær en personificering af den traditionelle jazz, og han var velvalgt til rollen som den musik- og instrumentkyndige Doktor Jazz, der på Jazzøen og i selskab med strudsen Bopip forelæste om jazzens historie i Sigurd Barretts udsendelsesserie for børn ”Sigurd og Big Bandet” på DR TV i 2006-2008.

Han har også flere gange medvirket i spillefilm som musiker, herunder ”Take It Easy” fra 1986 om den danske jazzkomponist Leo Mathiesen.

Jesper Thilo har boet mange steder i løbet af sit liv, men København har konstant været omdrejningspunktet.

I 2020 udsendte han sit seneste album ”Swing is the Thing” med Jesper Thilo Quartet. På albummet gav Jesper Thilo sin 18-årige datter, Rebecca Thilo Farholt, lejlighed til at albumdebutere som sangerinde. Moderen, Ann Farholt, som Jesper Thilo dog ikke længere er gift med, har en lang karriere bag sig som professionel sanger. Mest inden for jazzgenren. Selvfølgelig.

”Swing is the Thing”-albummet fik den kommentar med på vejen fra anmelderne, at frontfiguren stadig spiller fremragende og usvækket af alderen i modsætning til flere af hans jævnaldrende kolleger. Så intet tyder på, at der for Jesper Thilo er grund til at lade den livslange kærlighed, jazzen, forstumme foreløbig.