Dokumentaristen, der drages mod mørket

Bestsellerforfatteren Peter Øvig Knudsen beder dagligt takkebønner privat, men professionelt søger han altid efter smerten. Det gælder også hans anden, mørke Hippie-bog, der udkommer i dag

”Jeg har forsøgt at nærme mig den komplekse sandhed om, hvad der skete, så godt som jeg kunne,” siger Peter Øvig Knudsen om sin aktuelle bog om hippierne. –
”Jeg har forsøgt at nærme mig den komplekse sandhed om, hvad der skete, så godt som jeg kunne,” siger Peter Øvig Knudsen om sin aktuelle bog om hippierne. –. Foto: Asger Ladefoged.

For godt 10 år siden forlod den i dag 51-årige journalist Peter Øvig Knudsen sit gode job som journalist på Weekendavisen i et håbefuldt forsøg på at se, om han kunne leve af at skrive bøger. Det er mildt sagt lykkedes. Alene hans to dokumentaristiske bøger om Blekingegadebanden, der også indbragte ham en Cavlingpris, er solgt i over 350.000 eksemplarer. Og der har fra begyndelsen også været stor opmærksomhed om hans tobindsværk om hippie-bevægelsen.

LÆS OGSÅ: Eks-hippier strides med forfatter om retten til historien

Det bogstaveligt talt sorte andet bind udkommer i dag og har allerede rejst hed debat med sit fokus på hippiebevægelsens skyggesider, der ifølge Øvig for nogles vedkommende endte i narkomani, sindssyge, selvmord og endda mord. Men oprindelig var det slet ikke hans mening at skrive en så dyster bog, fortæller han:

Jeg har før skrevet om vold og kriminalitet i blandt andet modstandsbevægelsen og det ekstreme marxistiske miljø, og da jeg var færdig med Blekingegadebanden, havde jeg egentlig mest lyst til at skrive en lys bog om kærlighed, siger Peter Øvig Knudsen og fortsætter:

Det var faktisk kun tænkt som en lille bog om hippierne. For jeg ville gerne genrejse begrebet, som jeg synes led lidt af klicheen om nogle sløve fantaster, der havde det hele i munden. For jeg havde selv mødt hippier som nogle enormt driftige mennesker.

Efterhånden som Peter Øvig Knudsen begyndte at researche til sin nye bog, opdagede han dog hurtigt, at der netop også var en mørk fortælling om hippierne, og det fik ham i første omgang til at gå lidt i stå i sin skriven.

Jeg var helt i tvivl, om jeg kunne skrive bogen, men så kom jeg til fornuft og erkendte, at det bare blev en anden bog. Og jeg indså, at min force måske netop var at afdække og skildre de mørke og smertelige sider af livet.

Efter over 100 interview med gamle hippier er han ikke længere i tvivl om, at det var naturligt, at det endte skidt for en del af dem, fordi så mange dengang eksperimenterede med sig selv på en ekstrem måde, når det gjaldt både sex, stoffer og religion.

Peter Øvig Knudsen ville dog også gerne fortælle historien om hippiernes smukke idealer, og sådan opstod idéen til at skildre hippiebevægelsen i to yin og yan-bind et lyst til opturen og opbyggelsen af Thy-lejren og et sort til nedturen, der fik lokalbefolkningen i Thy til at vende den indledende nysgerrighed over for de nye langhårede tilflyttere til vrede, da en gruppe hippier besatte en lokal kirke.

I øjeblikket er det i stedet en del af de tidligere hippier, der er blevet vrede på Peter Øvig Knudsen på grund af hans alt andet end glansbilled af deres bevægelse. Men som dokumentarist er han kendt for sin kompromisløse jagt på sandheden, selvom den kan være ilde hørt.

Jeg vil gerne understrege, at min aktuelle bog om hippierne selvfølgelig er min version af hændelsesforløbet. For det er mig, der har lagt de tusind brikker sammen i puslespillet. Andre vil huske det anderledes. Men jeg har forsøgt at nærme mig den komplekse sandhed om, hvad der skete, så godt som jeg kunne, siger han selv.

Og på det punkt har han i hvert fald rig erfaring.

For i tidens løb er det blevet til en del prisvindende bøger om alt fra besættelsen til Blekingegadebanden. Og i 2003 var han også med til at instruere den prisvindende dokumentarfilm Med ret til at dræbe, som er baseret på hans to bøger om besættelsen, Efter drabet og Birkedal.

Han er far til to børn og sender ifølge et tidligere interview med Kristeligt Dagblad dagligt takkebønner fra sit hus i Jægersborg nord for København.