Burde Nikolaj og Julie finde sammen igen? Hvem dræbte Nanna Birk Larsen? Har man tændt for Danmarks Radio en søndag aften inden for de seneste 20 år, har man måske stillet sig selv et af disse spørgsmål.
Kvinden bag de elskede søndagsserier ”Nikolaj og Julie” og ”Forbrydelsen” er Piv Bernth. Hun er tidligere dramachef i Danmarks Radio, nuværende chef i sit eget produktionsselskab, og i dag fylder hun 65 år.
Scenekunsten har altid spillet en stor rolle i Piv Bernths liv, selvom hendes første minde om en konkret drøm for voksenlivet var at blive tandlæge, fordi ”familietandlægens svigersøn var pæn”. Men sådan skulle det ikke gå.
Hendes mor, der var skuespiller og danser, tog ofte den unge Piv med til Holland, hvor moderens veninde var revyskuespiller på et af landets største teatre.
Fra kulissen kunne Piv Bernth spejde ud over den store scene og observere de smukke, sirligt sminkede skuespillere, mens en spire plantede sig i hendes mave.
Spiren vandede hun først ved at blive uddannet i teatervidenskab, og siden da hun kom i mesterlære som instruktør på Det Kongelige Teater i 1985. Her blev hun hurtigt en del af de gamle kendinge, der blandt andet talte skuespillerne Sam Besekow og Bent Mejding og skuespiller- og instruktørparret Birgitte og John Price, som alle fire blev hendes mentorer.
”Jeg er altid blevet favnet og mødt af generationen over mig,” siger Piv Bernth, som særligt husker ét livsråd fra John Price:
”John sagde altid, at man ikke skal tage opskriften på leverpostej med sig i graven. Forstået på den måde, at man skal være generøs og dele ud af sin livsviden til de unge. Det prøver jeg også selv på at gøre nu.”
Måske fordi Piv Bernth kan genkende sig selv i en fortabt ungdomssjæl?:
”Jeg var ikke rigtig god til at være ung. Jeg følte mig klodset, dum og uheldig. De seneste 30 år har ikke været fri for besværligheder, men grundlæggende synes jeg, at jeg har fået en følelse af at være mindre bange, efterhånden som jeg er blevet ældre.”
I ungdomsårene så Piv Bernth jævnligt døden i øjnene. Da hun var otte år, døde hendes far af lungesygdommen kol. Siden døde en skolekammerat, det samme gjorde en anden skolekammerats bror, og hendes kusine styrtede ned med et fly og omkom. Tabene udviklede sig til en reel dødsangst.
”Jeg troede, jeg havde hjernesvulster. Når folk var søde ved mig, var jeg overbevist om, at det var, fordi jeg snart skulle dø, og jeg var den eneste, der ikke vidste det,” fortæller Piv Bernth og fastslår, at det var en lettelse for hende at fylde 30 år.
Det var i Piv Bernths 30’ere, at hun for alvor begyndte at beskæftige sig med tv, efter at hun på Birgitte Prices opfordring forlod Det Kongelige Teater til fordel for en stilling i Danmarks Radio, hvor Price blev ansat som dramachef i 1985.
”Jeg havde aldrig prøvet kræfter med tv før, men jeg var enormt nysgerrig, så jeg kastede mig bare ud i det. Birgitte åbnede døren for mig,” fortæller Piv Bernth med slet skjult taknemmelighed.
Med god grund: Cirka 30 år senere udnævnte det toneangivende amerikanske magasin The Hollywood Reporter Piv Bernth til at være blandt tv-branchens 25 mest magtfulde kvinder.
Titlen fik hun efter i en lang årrække at have rådet over danskernes søndagsskæbne – først som producer og siden dramachef i Danmarks Radio. Ikke nok med det havde hun formået at opnå succes på den anden side af Nordsøen, hvor ”Forbrydelsen” blev et sjældent ikke-engelsksproget hit hos den engelske befolkning.
Selvom Piv Bernth gennem sin karriere har fastholdt, at hun ikke arbejder for en bestemt politisk dagsorden, så har det politiske drama ikke forbigået tv-produceren. Bogstaveligt talt med hendes arbejde som producer på den succesfulde dramaserie ”Borgen” om livet på Christiansborg, men også da hun til en newzealandsk radiostation i 2015 sagde, at Dansk Folkeparti ”ikke kunne lide immigranter”.
Det vakte særligt harme, fordi Piv Bernth i samme periode var en af de ledende kræfter bag den stormombruste tv-serie ”1864”, som blev heftigt kritiseret for blandt at lange ud efter Dansk Folkeparti.
Ikke desto mindre var det nærmest en institution i en institution, der sagde farvel, da Piv Bernth i 2017 besluttede sig for at forlade Danmarks Radio efter tre årtiers samarbejde. Bag sig lukkede hun døren i til utallige statuetter, priser og diplomer, som havde regnet ned over DR Dramas produktioner med hende ved roret. Rygterne florerede, at der måtte være noget galt, og i flere kommentarer – blandt andet i Politiken – fremgik det, at Danmarks Radio nu stod med et ”stort problem”.
Men Piv Bernth vedholder, at ingen døre blev smækket i:
”Danmarks Radio har lært mig sindssygt meget, men på det tidspunkt havde jeg været der i så mange år, at både de og jeg trængte til en pause.”