portræt
Som barn sad Jokum Rohde ofte og lyttede til de alkoholiserede komikere, der spillede et uofficielt tragisk teater i kulissen på ABC-teatret, hvor hans mor, Christiane Rohde, arbejdede som skuespiller.
De erfaringer har han siden brugt aktivt som dramatiker. For på den måde fik han tidligt en fornemmelse af det folkelige teaterliv indefra. Og med en morfar, Henning Rohde, der tilmed var direktør for Det Kongelige Teater, blev finkulturen også en del af hans hverdag som barn.
Det er heller ikke en tilfældighed, at Jokum Rohde siden er blevet en storforbruger af kunst. For hans far er oven i købet den anerkendte kunstmaler, scenograf og plakattegner Per Arnoldi. Og med de gener kan det heller ikke komme bag på mange, at Jokum Rohde selv er blevet en anerkendt kunstner. Han begyndte også tidligt at drømme om at blive forfatter, men han fandt imidlertid sin egen vej ind på den danske kunstscene via en tur til Paris, hvor han tilbragte flere dage i undergrunden. Det affødte dramaet To dage ud fra lørdag nat (1993), som han debuterede med som 23-årig. Året efter udkom romanen Jonas bog (1994). Og siden har han skrevet en strøm af anerkendte værker som både forfatter og dramatiker. Han blev blandt andet tildelt Reumert Prisen som årets dramatiker allerede i 2002, og hans fotobog København con amore, som han skrev og fotograferede i samarbejde med digteren Søren Ulrik Thomsen, er ligeledes blevet rost.
I øjeblikket er Jokum Rohde aktuel med sin allerede anmelderroste fortolkning af Det Kongelige Teaters Robin Hood, som bliver opført i Ulvedalene i Dyrehaven nord for København. Og selvom det hører til hans mere lettilgængelige stykker, er det fuldt af metareferencer til andre værker, og det er typisk for ham. For som dramatiker er han kendt for at plukke i andre og ofte gamle genrer for at skabe sine egne unikke stykker, fortæller Kristeligt Dagblads teateranmelder Rikke Rottensten:
Han er en meget både begavet, eksistentiel og særegen dramatiker, der typisk er lidt elitær og intellektuel i sin dramatik. Man skulle næsten tro, at der bor en gammel mand inden i ham, for i forhold til hans jævnaldrende kollegaer er han langt mere inspireret af fortidens kunst. Og han plukker i alt fra gamle B-film til gotiske romaner fra 1800-tallet for at gøre det til sine egne, ofte ret dystre og ekspressionistiske fortællinger, siger Rikke Rottensten, der selv kender ham fra deres fælles fortid som teatervidenskabsstuderende i begyndelsen af 1990erne.
Og hun beskriver ham som en både sympatisk, intellekt og uhyre belæst medstuderende, der allerede dengang havde helt styr på sin kulturhistorie. Siden er det gået stærkt for Jokum Rohde, der har placeret sig centralt som dramatiker med stykker som Det virkelige liv og Fantomsmerter (Kaleidoskop, 1996 og 1997) og Nero (Det Kongelige Teater 1998). Og siden 2008 har Rohde været husdramatiker ved Det Kongelige Teater. Privat er han gift med skuespilleren Regitze Estrup.