Drømmeforsker gennem fem årtier: Vi ved mere, end vi tror

Både herhjemme og internationalt har Ole Vedfelt slået sit navn fast som forfatter til mange videnskabelige artikler og bøger om drømmetolkning, og i dag fylder han 80 år

Ole Vedfelt fylder i dag 80 år, men arbejder stadig som psykoterapeut fra sit kontor i hjemmet i Gadevang nær Hillerød, hvor han også afholder meditationskurser.
Ole Vedfelt fylder i dag 80 år, men arbejder stadig som psykoterapeut fra sit kontor i hjemmet i Gadevang nær Hillerød, hvor han også afholder meditationskurser. Foto: Klaus Vedfelt.

Ole Vedfelt er stået op med solen. Klokken syv kommer der en yogaunderviser i hans og hustruens hjem i Gadevang i Nordsjælland, og i to timer træner de yoga. En rutine, der gentager sig et par gange om ugen. Sindet bliver plejet med daglig meditation, som også hjælper ham til at huske nattens drømme.

I dag fylder Ole Vedfelt 80 år og kan se tilbage på en lang karriere som psykoanalytiker og forfatter til seks bøger om bevidstheden, ubevidstheden og drømme. Han var en af de første forskere herhjemme, der oplyste om drømmes psykologiske betydning, som han gennem tiderne har optrådt i medierne med. I 1980 blev han medstifter af Jung Instituttet i København, der bygger på den jungianske psykoterapi og analyse udviklet af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung (1875-1961). Kendetegnende for terapiformen er, at den inddrager drømme og fantasier, der giver adgang til det ubevidste, for at se det hele menneske. 15 år senere stiftede han Vedfelt Instituttet for Integreret Psykoterapi og Kybernetisk Psykologi, som både tilbyder terapi og kurser. Men karrieren stopper ikke her. Sidste år lancerede Ole Vedfelt en ny teori om den fantasifulde hjerne, og hvordan den hænger sammen med drømme, kreativitet og psykoterapi. Teorien fik bred anerkendelse, og særligt det seneste årti har hans forskning fået et internationalt gennembrud. Selvom de fleste af hans jævnaldrende har trukket sig tilbage fra arbejdslivet, er Ole Vedfelt travlt optaget af at skrive på sin kommende bog, der udkommer næste år. Med hans egne ord handler bogen om menneskers kompleksitet i et samfund med snævre diagnosekasser, og hvor behandlingssystemet kan opleves kafkask. Med andre ord ser systemet ikke mennesket i sin helhed.

”Nogle af de problemer, man har i dag, skyldes det hurtige samfund, og at der stilles enorme krav. Det kan skabe angst, når man ikke kan finde fodfæste, og systemerne har svært ved at forstå det,” siger han.

Ole Vedfelt voksede op i København, hvor faderen var montør, moderen hjemmegående, og familien på to voksne og tre børn boede i en lejlighed på 40 kvadratmeter. I en tidlig alder vurderede Ole Vedfelts klasselærer, at drengen egnede sig til en boglig uddannelse. Som 23-årig blev han uddannet tandlæge, men det var først, da han som 27-årig begyndte i jungiansk psykoanalyse, at han fandt den rette hylde. Det var i 1960’erne, hvor traditioner var i opbrud, og Ole Vedfelt netop var kommet ud af en kaotisk kærlighedsrelation og nu søgte en ny vej i livet. I forlængelse af sin egen psykoanalyse tog han uddannelsen som psykoterapeut og kunne i 1978 kalde sig jungiansk psykoanalytiker.

Hvorfor kastede du dig ud i psykoanalyse?

”På det tidspunkt var jeg meget forvirret om, hvor jeg skulle placere mine evner og var usikker på, hvad jeg ville med mig selv. I terapien fik jeg en mentor, der gav mit liv en retning. Den jungianske psykoterapi er interesseret i det hele menneske. Et fokus i min terapi har været at finde en maskulinitet, hvor jeg får samling på min egen personlighed, som åbner op for, at jeg kan være mere rummelig over for andre mennesker. Terapien har haft en kæmpe betydning i retning af at lære mig selv bedre at kende, at blive mere indfølende og forstå, hvad der foregår i relationer.”

Hvorfor fik drømme en stor betydning i din psykoanalytiske tilgang?

”Min psykoanalytiker i 1960’erne spurgte ved hver behandling, om jeg havde drømt noget, og det havde jeg. Der opdagede jeg, at drømmene supplerer, hvor jeg er i livet. De blev ligesom en god ven. Drømme blev også et aspekt, der fyldte meget i min første bog. Efter udgivelsen spurgte Gyldendal, om jeg ville skrive en bog om drømme. Det viste sig at blive en meget kompleks opgave, selvom bogen blev en succes. ’Drømmenes dimensioner’ (fra 1989, oversat til otte sprog og solgt i flere end 100.000 eksemplarer, red.), går dybt ind i forskellige psykologiske retninger og viser, at de har et fælles grundlag i forhold til drømme. Drømme hænger sammen med det psykiske liv og afspejler det, der er vigtigt for os. Efter ’Drømmenes dimensioner’ blev det vigtigt for mig at integrere forskellige dimensioner i det psykologiske arbejde. Resultatet blev teorier om bevidsthed og ubevidst intelligens. De to danner en overordnet teori, hvor man kan beskrive kompleksitet i mennesker ud fra viden om, at størstedelen af kommunikation, og det vi foretager os, foregår ubevidst. Vi ved mere, end vi tror.”

Hvilken betydning har drømme i dit eget liv i dag?

”Jeg skriver stadig mine drømme ned et par gange om ugen, selvom jeg skal gøre mig lidt mere umage med at huske dem end før. På den måde får jeg hele tiden et tjek på, om der er noget, jeg skal være opmærksom på. Drømme holder mig fast på, hvad der er vigtigt i mit liv.

Der er helt klart noget, der er større end os, som man også får adgang til i det ubevidste. Der er en større helhed, som jeg hele tiden kan undre mig over, og som er en fascinerende del af livet. Hvad man kalder det, synes jeg ikke er vigtigt. Om det er Gud. Men der er en større mening.”