Eddie Jaku overlevede holocaust og kaldte sig Jordens lykkeligste mand. Nu er han død, 101 år

Tyskfødte Eddie Jaku overlevede Auschwitz og endte i Australien, hvor han var med til at åbne et jødisk museum og hjalp andre med at fortælle om traumerne. I dag udkommer hans erindringer på dansk

Eddies Jaku med sit bælte, som blev den eneste personlige ejendel, der ikke blev taget fra ham, da han kom til Auschwitz i 1944. – Foto fra bogen.
Eddies Jaku med sit bælte, som blev den eneste personlige ejendel, der ikke blev taget fra ham, da han kom til Auschwitz i 1944. – Foto fra bogen.

Husk at give din mor et kram!

Det er et vigtigt budskab fra Eddie Jaku, som ikke fik muligheden for selv at give sin mor et sidste kram. Både hun og hans far blev myrdet af nazisterne ved ankomsten til udryddelseslejren Auschwitz. På perronen stod den berygtede nazilæge Josef Mengele, Dødsenglen, og bestemte, hvem der skulle gå den ene vej – direkte i døden – og hvem der kunne gå den anden vej og overleve i første omgang. Moderen og faderen kom ikke i den samme kø som sønnen, som på mirakuløs vis overlevede de umenneskelige vilkår i kz-lejren. Eddie Jaku endte på dødsmarcherne i krigens sidste dage, men lykkedes med at flygte. Til sidst vejede han blot 28 kilo, han var 25 år og havde intet tilbage.

”Jeg var ulykkelig,” skriver Eddie Jaku i sin selvbiografi, som han skrev 75 år senere i Australien.

Bogen udkommer i dag på dansk, dagen for Krystalnatten i 1938, hvor nazisterne iværksatte deres organiserede forfølgelse af jøder i Tyskland og ødelagde deres butikker og synagoger. Pogromerne gik også ud over den unge Jaku, som blev tævet halvt ihjel på gaden i Leipzig.

Han døde i sidste måned i en alder af 101 år, året efter at han havde udgivet sin selvbiografi i sit nye hjemland, Australien. Og han døde lykkelig – trods alt.

”Jeg er Jordens lykkeligste mand,” sagde Eddie Jaku, mens han levede.

Og den glæde og sine erfaringer ønskede han at dele med omverdenen. Det gør han i sin bog, det gjorde han i et utal af foredrag, og det gjorde han i en Ted Talk i 2019, som er blevet set på YouTube næsten en million gange.

”Jeg håber, mit eftermæle vil være, at når folk tænker på mig, så vil de vælge venlighed frem for had, og at min optimisme vil leve videre,” sagde Eddie Jaku kort inden sin død.

Hvordan lykkedes det denne mand at vende mørke og undergang til lys og håb, hvor tusindvis af ligesindede holocaust-overlevende ikke formåede at komme op af det hul? Tænk bare på den berømte italienske forfatter Primo Levi, der tog livet af sig selv.

Eddie Jaku blev født som Abraham Salomon Jakubowicz i Leipzig i 1920. Han blev som teenager smidt ud af skolen, fordi han var jøde, men det lykkedes ham at gøre gymnasiet færdigt i en anden by under et falsk navn. Siden blev han, igen med falske papirer, uddannet ingeniør og arbejdede kortvarigt med at lave medicinske instrumenter.

Da han vendte hjem til sine forældre og søster i Leipzig i 1938, var de allerede flygtet fra nazisterne til Belgien, hvor de gemte sig. Efter Krystalnatten blev Eddie Jaku anholdt og sendt til Buchenwald-lejren i Tyskland og senere til andre lejre, hvor hans evner som ingeniør var med til at redde ham. Siden lykkedes det ham at flygte til Belgien for at finde sin familie, men de blev opdaget i vinteren 1943 af belgisk politi, som pressede Eddie Jaku til at melde sig selv – ellers ville de dræbe hans familie. I februar 1944 ankom familien derfor til Auschwitz, hvor han fik tallene 72338 tatoveret på sin underarm.

På et hospital, hvor den stærkt svækkede Eddie Jaku svævede mellem liv og død efter krigen, gav han et løfte for Gud om at ville forlade Tyskland for evigt og nyde hver eneste dag i live.

Oprejst igen fandt han sin søster, der også havde overlevet. Han kom til Belgien og mødte her en græsk-jødisk kvinde, de blev gift og flyttede så langt væk fra Tyskland, de kunne, til Australien. De etablerede et nyt liv, arbejdede sammen som ejendomsmæglere og fik børn, børnebørn og oldebørn.

I flere årtier talte Eddie Jaku slet ikke om sine oplevelser under holocaust, og først i en sen alder begyndte han at holde foredrag. I 1982 oprettede han og 20 andre overlevende en samtalegruppe og en australsk forening for jødiske holocaust-overlevere. Senere blev den udvidet til også at omfatte pårørende, og de grundlagde det jødiske museum i Sydney.

”Først tænkte jeg, at Gud havde valgt de forkerte mennesker, og at jeg også burde være død. Men så spekulerede jeg på, om jeg måske stadig var i live, fordi jeg havde et ansvar for at tale om det og en forpligtelse til at lære verden om faren ved had. Jeg hader ikke nogen, ikke engang Hitler, men tilgive ham kan jeg ikke,” skriver han et sted i bogen, der er kåret til årets biografi af bogbranchen i Australien.

Eddie Jaku gjorde et stort indtryk, og efter hans død skrev det jødiske museum i Sydney følgende på Twitter:

”Hans aftryk vil blive mærket de næste mange generationer.”

Lykke falder ikke ned fra himlen, den er i dine hænder, siger han i sit Ted Talk-foredrag:

”Jeg var i helvede på Jorden, Auschwitz. Jeg befandt mig helt nede på bunden af hullet, men kom op igen. Kan jeg få en ulykkelig person til at smile, er jeg glad. Hvis du har mulighed for det, så gør mig den tjeneste at gå hjem i dag og fortæl din mor, hvor højt du elsker hende. Gør det for din mor.”