Eksistensen er altid på spil i hans værker

Det handler om liv og død, det gode og det onde i alt, hvad kunstneren Ingvar Cronhammar arbejder med. I morgen fylder han 70 år og fejres i hjembyen Herning

”Jeg synes nogle gange, at der er for meget tant og fjas i folkekirken og kunne godt ønske mig en mere værdig fremtræden,” siger kunstneren Ingvar Cron-hammar, der fylder 70 år i morgen. –
”Jeg synes nogle gange, at der er for meget tant og fjas i folkekirken og kunne godt ønske mig en mere værdig fremtræden,” siger kunstneren Ingvar Cron-hammar, der fylder 70 år i morgen. – . Foto: Joachim Adrian/ritzau.

Det kan være svært umiddelbart at se, men Ingvar Cronhammars kunst handler altid om det at være menneske. Om eksistensens yderpoler, om liv og død, det gode og det onde, og den svære balancegang, tilværelsen kræver. Både i hans 380 tons sorte stålkunstværk til Herning, ”Elia”, der kan spy ild – og i hans senere bestikserie Stealth, der er inspireret af et amerikansk kampfly. Fascination, forundring og forskrækkelse møder hinanden i Cronhammars univers.

Den svenskfødte kæmpe med det imponerende fuldskæg og de buskede øjenbryn er ifølge flere af hans venner og bekendte selv som en seismograf: en person med store og tydelige udsving, et menneske for hvem eksistensens yderpunkter altid er til stede.

I morgen fylder Ingvar Cronhammar 70 år, og det bliver fejret på selve dagen med middag på Hernings kunstmuseum Heart, der også markerer fødselsdagen med en særlig udstilling om byens både anerkendte og landskendte kunstner.

”Tag på en rejse ind i Ingvar Cronhammars på en gang foruroligende og hjemlige univers”, står der blandt andet i præsentationen, og museumsdirektør Holger Reenberg forklarer, at det netop altid er på den måde med Cronhammars kunst.

”Han bevæger sig ofte i spændingsfeltet mellem kunst og design, og når vi for eksempel møder hans bud på bestik eller på en postkasse, så møder vi jo noget, vi kender. Men samtidig yder tingene os modstand, og det gør alle hans værker. De stiller altid spørgsmål til os og er på den måde også en smule foruroligende,” siger Holger Reenberg, der beskriver det sådan, at Ingvar Cronhammars kunst aldrig bare er ”fnugget og barnekindet”, men altid gemmer på dobbeltheder og dermed også noget ubehageligt, vi ikke må glemme at forholde os til.

Da værket ”Elia” blev til, fulgte Bjarne Bækgaard med fra sidelinjen og skrev en bog om det. Han var dengang kunstanmelder, arbejder i dag som kommunika- tionskonsulent og har lige siden fulgt Ingvar Cronhammar, som han betegner som en af de mest originale og unikke kunstnere, vi har i landet – og en kunstner med et stort internationalt format.

”Men han er også en hjemmefødning og rejser derfor sjældent uden for landets grænser. Og det gør det selvfølgelig svært at slå igennem i udlandet,” siger Bjarne Bækgaard med et tvist af den humor, som han også finder i høj grad hos Ingvar Cronhammar, som han derudover beskriver som både kompromisløs og usædvanligt kærlig.

Cronhammar er blandt andet kendt for sine varme omfavnelser, som han gerne deler ud af. Også til blandt andre racerkøreren Thorkild Thyrring, som Cronhammar lavede en udstilling om racerbiler sammen med på kunstmuseet Aros.

”Og Thorkild Thyrring stod ellers der med en fremstrakt hånd, men han måtte overgive sig. For Ingvar bryder igennem alle bolværker,” fortæller Bjarne Bækgaard.

Et af de bolværker Ingvar Cronhammar har brudt igennem i sit eget liv er forholdet til den kristne tro. Den har nok altid været der, siger han selv. Men det var først for otte år siden, at han blev døbt.

”Jeg fandt ud af, at det ikke er Vorherre, jeg har det svært med. Det er institutionen. Jeg synes nogle gange, at der er for meget tant og fjas i folkekirken og kunne godt ønske mig en mere værdig fremtræden,” siger Ingvar Cronhammar.

Og i de kommende år får han faktisk rig mulighed for at være med til at sætte sit præg på troens udtryk herhjemme. Cronhammar arbejder lige nu på flere projekter, der har det religiøse som omdrejningspunkt. Både på det nye sygehus ved Skejby i Aarhus, hvor han sammen med arkitekt Niels Pouls- gaard blandt andet skal lave et kirkerum for kristne, et refleksionsrum for ikke-troende og et rum for andre religioner. Og en bearbejdning af kirkerummet ved en af de højst beliggende kirker i Jylland, Ousted Kirke ved Skanderborg i samarbejde med arkitekt Anne Mette Exner.

På den måde bliver det uudtalte, det uudsigelige, der altid har været til stede i Cronhammars kunst nu til hans helt konkrete arbejdsfelt, og det glæder ham – og undrer på den anden side heller ikke dem, der kender ham.

”Det anarkistiske ved Ingvar er jo også, at han netop er tydelig tilhænger af det, som mange ’politisk korrekte’ kunstnere ikke er. Han er troende, går ind for monarkiet og militæret, ja alle de borgerlige institutioner. Og derfor befinder han sig også bedre i danske Herning end i Palmes socialdemokratiske Sverige, som han forlod,” siger museumsdirektør Holger Reenberg.

Ingvar Cronhammar er gift med billedhugger Inger Cronhammar. Sammen har de tre voksne børn.