Prøv avisen

En øbo med udsyn

Henry Larsen er først og fremmest kendt for sit mangeårige engagement som formand for Sammenslutningen af Danske Småøer. Men i sin fritid tager han også gerne violinen frem og spiller op til dans. -- Foto: Leif Tuxen.

Efter at have boet på Sejerø så godt som hele livet og været formand for Sammenslutningen af Danske Småøer i 20 år må Henry Larsen siges at være en ægte øbo. I dag træder han tilbage som formand for sammenslutningen

Først var han næstformand i syv år. Og derefter blev det til 20 år som formand for Sammenslutningen af Danske Småøer. Men faktisk har tilværelsen som øbo karakteriseret hele Henry Larsens liv. Ja, hele hans slægts oprindelse. For godt nok er Henry Larsen født på Sydsjælland, men siden han var et halvt år, har han boet på Sejerø, og hans slægt på Sejerø kan tælles tilbage i tiden, så langt man kan komme.

Den 65-årige landmands engagement for de danske småøers overlevelse og hans kamp for at bevare faciliteter som færgeafgange, skoletilbud og præsteembeder rundt om på øerne er ikke til at tage fejl af. Når han nu træder tilbage som formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, og foreningen i dag mødes til generalforsamling på Hjarnø for at vælge en ny formand, er det ikke, fordi lysten til at fortsætte mangler. Men fordi Henry Larsen selv har ønsket at give plads til nye kræfter i foreningen. Dermed er der såmænd bare givet plads til, at hans arbejde som formand for Sejerø Beboerforening kan få øget opmærksomhed. Desuden har han et landbrug på 100 tønder land, der skal passes, et job som kirkesanger, et aktivt medlemskab i Radikale Venstre og to børnebørn, der også gerne lægger vejen forbi.

For selvom de danske småøer har stået øverst på Henry Larsens dagsorden i mange år, har det ikke gjort ham til "en navlepillende øbo uden udsyn", som en kollega udtrykker det. Som ung landmand drog han i 1969 til Indien i tre år for at lære fra sig om landbrugsfaget som u-landsfrivillig, og med sig hjem fik han sin hustru gennem 40 år, Inge, der var frivillig sygeplejerske i Indien på samme tidspunkt.

I 1990?erne rejste Henry Larsen også en del i Irland. Det blev nemlig en hjertesag for ham at hjælpe de irske øboere med at organisere sig med inspiration i den danske ø-sammenslutningsmodel.

Det var da heller ikke kun øerne, han havde til fælles med de musik- og sangglade irere. For Henry Larsen er også en habil spillemand, der i sommermånederne musicerer flittigt på Sejerøs havn eller kro sammen med øens øvrige spillemænd. Og hvis et møde i foreningsregi trækker i langdrag, tager Henry Larsen gerne violinen frem og synger for.

Men den festlige formand, der også gerne præsenterer de øvrige bestyrelsesmedlemmer for sin hjemmekrydrede snaps ved foreningens julefrokost, er også kendt for at have en meget seriøs tilgang til sit foreningsarbejde. Han er et uformelt menneske, der ikke lader sig imponere over de fine rammer, han til tider bliver sat i sammen med landets embedsmænd og politikere. Han bliver desuden beskrevet som et roligt og sagligt menneske, der samtidig er vedholdende og skarp i sin argumentation for bevarelsen af livet på de danske småøer. Og det vil formentlig karakterisere hans fortsatte engagement, selvom han nu forlader formandsstolen.

holtze@kristeligt-dagblad.dk

Henry Larsen er først og fremmest kendt for sit mangeårige engagement som formand for Sammenslutningen af Danske Småøer. Men i sin fritid tager han også gerne violinen frem og spiller op til dans. -- Foto: Leif Tuxen.