I morgen fylder tidligere balletdanser Silja Schandorff 50 år. Hun har fundet ro, siden hun i 2016 skiftede karrierespor og lagde Det Kongelige Teater på hylden. Siden hun startede på teatrets balletskole i 1. klasse på sin fars initiativ, har balletten fyldt Silja Schandorffs liv og hverdag ud. I 1992 blev hun fast solodanser på Det Kongelige Teater efter en række år som korpsdanser.
Som vilkårene er for enhver ballerina, nåede Silja Schandorff pensionsalderen som 40-årig. Inden da nåede hun et personligt højdepunkt, da hun dansede balletten ”Manon”, der ikke før havde været en del af repertoiret i Danmark. Hun er også blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog, ligesom hun i 2006 modtog en Reumert som årets bedste danser.
Og fra de mange roller på de skrå brædder tog Silja Schandorff i 2009 en ny kasket på som kunstnerisk koordinator og instruktør ved Det Kongelige Teater, hvor hun også nåede at blive viceballetinstruktør.
I dag er virkeligheden en ganske anden. Efter at hun i 2016 fik en alvorlig skade i foden, blev hun ”skubbet” ud i en anden virkelighed.
”Jeg havde ikke lagt de store planer, før jeg stoppede på Det Kongelige Teater. Jeg havde tænkt, at jeg skulle freelance og stadig have med ballet at gøre. Men samtidig var det svært at træffe store beslutninger, fordi jeg var så beskæftiget hele tiden. Jeg havde brug for at give slip på teatret,” siger hun.
Og med skaden blev fremtidige muligheder inden for balletten visket af den indre tavle, og et nyt eventyr åbnede sig. Hun uddannede sig til hundetræner; et felt, der umiddelbart ligger langt fra ballet og elegante kostumer. Men kender man Silja Schandorff og hendes forhold til hunde, er den nye sti naturlig.
”På balletten så man mig altid med min hund, der nærmest levede på teatret og lå i garderoben. Alle kendte Asterix,” fortæller hun.
Helt fra barndomstiden i Dragør har Silja Schandorff haft firbenede venner, og hende nye arbejdsliv giver rig mulighed for at være i naturen og finde sig selv i den nye rolle.
”Det var en drøm at danse ballet, men det var hårdt til tider. Jeg tror, alle har deres op- og nedture i løbet af en karriere, og jeg har samtidig altid haft en følelse af, at jeg gerne ville løsrive mig en dag og stå på mine egne ben,” fortæller hun.
Til september skal Silja Schandorff i gang med en adfærdsrådgiveruddannelse rettet mod dyr, og især teaterkolleger har haft svært ved at forstå hendes fravær til balletforestillinger.
”Jeg er et andet sted nu, og mit fokus har flyttet sig. Jeg tænker ikke nær så meget på, hvilken ballet der bliver danset for øjeblikket, men selvfølgelig følger jeg med og holder stadig af de mennesker, jeg har kendt i så mange år,” siger hun.
Silja Schandorff bor i centrum af København og har aldrig fået børn. For nylig har hun købt et sommerhus.
”Nu kan jeg tilrettelægge mit liv på en anden måde, end jeg har kunnet tidligere. Til sommer skal jeg op i mit lille sommerhus så meget som muligt. Det har givet mig ro. Når jeg kommer derop, nyder jeg livet, hygger mig, læser en bog og træner med min hund. Det er skønt. Jeg har lært at slappe af på en helt anden måde. I starten kan man godt få dårlig samvittighed, når man er vant til at arbejde så meget og pludselig giver slip,” siger hun.
Silja Schandorff er nok mere spirituel end religiøs, og hun sidder som regel ikke på kirkebænken om søndagen.
”Jeg tror, der er en højere mening. Der er nok lidt mere spirituelt i min tankegang, og jeg holder af at mærke naturen og mærke efter. Det, at livet begynder og slutter, og de livscyklusser, der er, tænker jeg over. Jeg tror, der er noget, der er større end os,” fortæller hun.
Og tiden til at tænke store tanker har hun fået, ligesom hun har fået bedre tid til at omgås venner og familie. På sin runde fødselsdag i morgen er der intet stressende program i vente.
”Jeg har en frokostaftale med en barndomsveninde, men ellers tager jeg det, som det kommer. Jeg går ikke så meget op i min fødselsdag, oftest har jeg stået på scenen den dag,” siger hun.