Modstandsmanden Frede Klitgård, Allerød, blev født i en arbejderfamilie i Aarhus og kom senere i typograflære ved byens store avis, Aarhuus Stiftstidende. I 1942 gik han ind i modstandsbevægelsen og indskrev sig i historien, da han den 16. september året efter blev grebet på fersk gerning som sabotør af dansk politi og udleveret til den tyske besættelsesmagt.
LÆS OGSÅ: Influenzaens fjende nummer et
Det skete, da noget britisk sabotagemateriel, han transporterede på sin cykels bagagebærer, og som var tiltænkt den jyske længdebane for at standse tyske militærtransporter, detonerede af uforklarlige grunde.
Efter dansk politis, stikkeres og det tyske Gestapos optrevling blev fem ældre kammerater som den første modstandsgruppe henrettet på Skæring Hede den 5. december 1943, mens Frede Klitgård endte i det tyske tugthus Dreibergen ved Rostock og sluttelig i den tyske koncentrationslejr Neuengamme. Begge steder varetog han med ildhu medfangernes interesser.
Frede Klitgård, der under Besættelsen blev overbevist kommunist, vendte hjem med de hvide busser, der under ledelse af den svenske greve Folke Bernadotte reddede danske og norske fanger hjem fra tyske kz-lejre.
Efter krigen arbejdede Klitgård for DKP, blandt andet som taleskriver og vagt for kommunisternes mangeårige formand, Aksel Larsen. Senere blev han, der både taler tysk og russisk, korrespondent for partiavisen Land og Folk i Moskva fra 1953 til 1958.
Frede Klitgård har i mange år været formand for foreningen Aktive Modstandsfolk, der tæller sabotører, krigssejlere og deres enker.
Frede Klitgård var ligeledes i spidsen, da modstandsfolkene i tilbage i 1969 fik gennemført en stor revision af erstatningsloven. Herefter blev de over 6000 danske søfolk, der havde gjort tjeneste for Storbritannien under krigen, efter dokumentation for mén som følge af deres indsats berettiget til ydelser efter den danske erstatningslov.